”Stik skolelederen en hammer så ….. Forandringsledelse af skolen i det 21. århundrede - fra implementeringsstrategier til ledelse af designprocesser Karsten Gynther Leder af Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland

En innovationsudfordring og dermed en designproces, som skal ledes? Folkeskolereformen En implementeringsopgave for skolelederen, den kommunale forvaltning mv? eller En innovationsudfordring og dermed en designproces, som skal ledes? 07.04.2017

Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver Radikal innovation af det skolekoncept vi udtænkte for 200 år siden. ”Den åbne skole – Skal åbne for det omgivende samfund. Den understøttende undervisning – Skal åbne skolen mod den omgivende verden -- gennem kobling af teori og praksis og undervisning som tager udgangspunkt I virkelighedsnære problemstillinger. ” (Fra aftaleteksten) Inkrementelle eksempler i aftaleteksten Radikalt innovations-potentiale 07.04.2017

Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) ”Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.” ”En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen”. (Fra aftaleteksten) 07.04.2017

Udvikling af fagene ”Fagene skal udvikles systematisk og dynamisk. Den nyeste viden skal danne grundlag for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og den faglige udvikling af fagene.” (Fra aftaleteksten) 07.04.2017

En simpel implementeringsopgave for skolelederen, den kommunale forvaltning mv. 07.04.2017

Et innovationsprojekt – en designudfordring Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole Stanford University’s 5 fasede innovationsmodel: http://dschool.stanford.edu/ 07.04.2017

EMPATHIZE Teknologiforståelse Teknologier er hverken neutrale eller har iboende egenskaber. Digitale læremidler og digitale teknologier mere bredt kan indeholde nogle potentialer for mulige handlinger – og de kan medvirke til at begrænse mulige handlinger. Brugen af digital teknologi kan derfor både forbedre undervisning, forringe undervisning, eller de kan have uændret målbar effekt på det faglige niveau, (hvilket vist er tilfældet i DK for øjeblikket – set bredt over en PISA kam). 07.04.2017

EMPATHIZE Teknologiforståelse For at kunne udnytte potentialerne i digitale teknologier i pædagogisk sammenhæng er det nødvendigt, at gøre op deterministiske forståelser af IT (digital teknologi), som i forskellige former findes overalt i samfundet. Kun med et radikalt anderledes syn på IT, vil det være muligt at udvikle pædagogiske og faglige miljøer, som kan medvirke til at indfri folkeskolereformens intentioner. 07.04.2017

EMPATHIZE Teknologiforståelse En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor: 07.04.2017

EMPATHIZE Teknologiforståelse En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor: Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren): som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem. 07.04.2017

EMPATHIZE Teknologiforståelse En teori om hvad IT er – og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor: Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren): som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem. 07.04.2017

Teknologiforståelse – potentialet: Digitale teknologier kan være medier, som på baggrund af et nyt sprog (tegnsystem) kan simulere de fleste andre sprog, og som kan danne nye medieformer: Viden kan dermed repræsenteres og distribueres på nye måder med henblik på at flere kan forstå mere. (Formidlings- og kommunikationsperspektiv). Digitale teknologier kan være værktøjer, som kan understøtter effektive eksperimentelle læreprocesser – med fokus på produktion af vidensforståelse og forståelsesrefleksion. Digitale teknologier kan være digitale læringsmiljøer, som kan understøtte interaktion, kollaboration og netværksdannelse. 07.04.2017

Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser…. EMPATHIZE Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser…. The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber 07.04.2017

Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser…. EMPATHIZE Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser…. The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber - Men det indeholder som alle ved enorme potentialer – som kun kan indløses, hvis en række mekanismer er på plads. 07.04.2017

Et innovationsprojekt – en designudfordring Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel: 07.04.2017

Problemfelt nr. 1: Deterministiske teknologisyn DEFINE Problemfelt nr. 1: Deterministiske teknologisyn Context: Skole X Mechanism: Lærerkompetencer Didaktisk design Organisationsdidaktik An action: Ny teknologi Outcome: Flere elever lærer mere Pawson og Tilley (1997)

Teknologi (Alfabetet) DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Teknologi (Alfabetet) Fag Pædagogik 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Første IT -integrationsforsøg 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Første IT -integrationsforsøg Pejlemærke: Virksomheders teknologibrug Hverdagslivets gadget-bølger (Konsekvens: Bærebare pc, IWB, IPads, robotteknologi) 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Første IT -integrationsforsøg Andet IT- integrationsforsøg 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Første IT -integrationsforsøg Andet IT- integrationsforsøg Pejlemærke: Generelt: civilsamfundets mediebrug Specifikt: børns uformelle mediebrug Konsekvens: Satsning på IT-vejledere og medie(elev)-patruljer 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Første IT -integrationsforsøg Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Andet IT- integrationsforsøg Tredje IT-integrationsforsøg 07.04.2017

DEFINE Problemfelt 2: Fejlslagne it-integrationsforsøg – eksemplificeret med en model for lærerkompetencer Første IT -integrationsforsøg Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Andet IT- integrationsforsøg Tredje IT-integrationsforsøg Pejlemærke: Fagdidaktisk udvikling med fokus på skolefagenes basisfag (basisfaglig fagdidaktik) 07.04.2017

Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik) DEFINE Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik) 07.04.2017

DEFINE Digitale teknologier er i dag en integreret del af en række basisfags indhold og/eller metoder. 07.04.2017

Digital teknologi (IT) DEFINE Problemfelt 3: Skoleledernes syn på skolens kerneydelse: undervisning i fag – og den organisatoriske understøttelse heraf. Digital teknologi (IT) Fag Pædagogik Fagdidaktik 07.04.2017

Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) DEFINE Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) ”Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.” ”En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen”. (Fra aftaleteksten) 07.04.2017

Hvad kræver det at realisere Fælles Mål ? DEFINE Hvad kræver det at realisere Fælles Mål ? Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer (Gynther og Christiansen, 2010, Christiansen (red) 2012) 07.04.2017

Fagene har flyttet sig – har skolerne – har lærerne? DEFINE Fagene har flyttet sig – har skolerne – har lærerne? På alle danske skoler findes lærere, som har en meget høj professionsfaglig kompetence, der sætter dem i stand til at integrere it i deres fag på en måde, som Fælles Mål lægger op til. Der ligger her et meget stort organisatorisk potentiale for skolerne. Den nødvendige professionsfaglige kompetence er imidlertid ikke til stede hos lærerkorpset som helhed. 07.04.2017

DEFINE En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Spørger man lærerne, ser det ud som om, at skolens kerneydelse ”undervisning i fagene” i de senere år har været nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. I et historisk perspektiv fortæller flere lærere for eksempel om en skole, som for 15 år siden i langt højere grad havde fokus på fagene, og hvor fagudvalgene havde større betydning. En skoleleder siger om fagteams: ”Vi har droppet fagteams, fordi fagteams er små oaser, som hylder egen faglighed, her pudser lærerne deres fjer ” (Christiansen (red.) (2012) 07.04.2017

DEFINE En skolekultur, som har nedprioriteret skolens kerneydelse: undervisning i fag Ser man alene på: Hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, På skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde På danske kommuners valg af indsatsområder, Så tegner der sig et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier. 07.04.2017

Skolens sammenknytningsstrategier DEFINE  Skolens sammenknytningsstrategier Skolelederne gør et stort arbejde for at ”binde deres skole sammen”. To forskellige strategier: At binde skolen sammen ”på tværs”: gennem fælles projekter som LP projektet, Cooperative Learning eller gennem samarbejde i årgangsteam på tværs af fag. At binde skolen sammen ”på langs”: gennem skolens fag og faglige teams/fagudvalg Skoleledelser på alle niveauer har de sidste 15 år prioriteret den tværgående strategi. 07.04.2017

Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag DEFINE Konsekvenser af en skolekultur som har nedprioriteret skolens fag Skolens kerneydelse varetages ikke organisatorisk men bliver (fortsat) et anliggende for den enkelte lærere og dennes professionsfaglighed. Skolens formål (§ 1. Folkeskolen skal … give eleverne kundskaber og færdigheder”) ses ikke som et mål for organisationen skole – men et mål for den enkelte lærers arbejde. 07.04.2017

Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed DEFINE Elev Lærer Elevens læring afhænger af lærers professionsfaglighed To syn på skolen som organisation: ”Lærer-elev – relationsmodellen” og ”Virksomhedsmodellen” Elevgruppe Skole Elevgruppens læring afhænger af den professionsfaglighed som skolen samlet besidder 07.04.2017

Problemfelt nr. 4: Manglende organisationsdidaktisk tænkning DEFINE Problemfelt nr. 4: Manglende organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene. 07.04.2017

Organisationsdidaktisk tænkning DEFINE Organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene 07.04.2017

Organisationsdidaktisk tænkning DEFINE Organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene Strategisk didaktisk analyse og beslutninger. Taktisk didaktisk analyse og beslutninger. Operationel didaktisk analyse og beslutninger. 07.04.2017

Organisationsdidaktik DEFINE Organisationsdidaktik Opera- tionel Taktisk Strategisk Didaktisk designudvikling Hvordan understøttes? (teknologi, kompetencer, organisation og ledelse) Hvorfor ”åben skole” 07.04.2017

Organisationsdidaktik – lineær og relationel DEFINE Organisationsdidaktik – lineær og relationel Opera- tionel Taktisk Strategisk Operationel Strategisk Taktisk 07.04.2017

DEFINE Problemfelt nr. 5: Mangelfulde organisatoriske forandringsstrategier (Innovationsforståelse) Episodisk eller løbende/vedvarende innovation? Inkrementel og/eller radikal innovation af skolen? Innovationsmetoden: Implementeringsstrategi eller designtænkning? 07.04.2017

”Stik skolelederen en hammer så ….” DEFINE Problemfelt 6: Når ledelse ikke er forandringsledelse: projektstrategier og ledertyper ”Stik skolelederen en hammer så ….” 07.04.2017

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier DEFINE Forskellige (projekt)ledelsesstrategier 07.04.2017

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier DEFINE Forskellige (projekt)ledelsesstrategier 07.04.2017

Forskellige (projekt)ledelsesstrategier DEFINE Forskellige (projekt)ledelsesstrategier 07.04.2017

Digital forandringsledelse: - problemet med at downloade DEFINE Digital forandringsledelse: - problemet med at downloade Hvis skolelederne: Blot downloader det andre gør (best practice). Køber det som smarte it virksomheder sælger (IWB, IPads mv.). Eller implementerer det, som omvandrende it-pædagogiske frontrunnere prædiker (Elev-patruljer /IT-medie-patruljer, eleven som producent, mv.) 07.04.2017

Et innovationsprojekt – en designudfordring Design Thinking – en måde at arbejde med innovation på din skole Stanfords 5 fasede innovationsmodel: http://dschool.stanford.edu/ 07.04.2017