Forelæsningen - at holde på de studerendes opmærksomhed 2 x 45 minutter Pædagogisk uge, Norges Handelshøjskole, Bergen, 22.-26. september 2014 Centerleder, Torben K. Jensen, Center for Undervisning og Læring, School og Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

Indledende At sende vs. at koble Grundlag En analytisk sondring At få budskaberne sendt mere effektivt At få tilhørerne aktiveret og budskaberne hørt og husket mere effektivt Grundlag Forskning i forelæsning Klassisk retorik

At koble klogt

Hvad nytter forelæsninger? Kritikken ”Forelæsning er den proces, hvor lærerens noter overføres til de studerendes noter gennem to hjerner – uden at afsætte sig spor i nogen af dem” Forskning [Donald A. Bligh 2000] Kan være effektive til at overføre viden/ give oversigt og vække interesse Ikke effektive til at lære selvstændig tænkning Ikke effektive til at påvirke holdninger Dvs.: ændre værdier, socialisering Ikke effektive til at lære færdigheder

Faktorer af betydning for udbytte af en forelæsning (1) Variation og korte sekvenser (pointer) (2) Aktiv deltagelse under forelæsninger (3) Strukturering af stof (4) Opregning/opsummering/repetition/brug

(I) Variation og korte sekvenser En kompleks kognitiv proces … Når de studerende lytter og tager notater er de på hårdt arbejde: Omsætte lyd til stavelser til ord, sammenholde dem med deres lydelige lager af ord, erhverve en foreløbig opfattelse af ordenes betydning (nogle gange med hjælp fra fortolkning af kontekst), dechifrere syntaks, inkorporere gestik og anden visuel information, konstruere en mulig mening med hele sætningen, teste denne mod kontekst og anden erhvervet viden, afprøve andre mulige betydninger

Associere, gruppere, differentiere, reorganisere … en kompleks kognitiv proces (fortsat): Associere, gruppere, differentiere, reorganisere Forsøge at finde en måde at udtrykke denne mening skriftlig/visuel i form af noter alt dette sker - det meste ubevidst - før den proces, som forelæseren i virkeligheden ønsker skal begynde, nemlig brug af tidligere viden til at relatere, analysere, anvende og evaluere det, der er blevet sagt. fastholder kun lyde i få sekunder Fastholder kun fuld opmærksomhed i 10-15 minutter Forelæsningsteknisk: Lav tempo,, visualisering, sekvens, pointer, pauser

Aktiv deltagelse under forelæsningen – et eksempel: Undervisning i fysik (klassisk mekanik) [Mazur 1997, Hake 1998] Forelæsningsrække i klassisk mekanik 1. semester, år efter år Hvor meget lægger forelæsningsrækken til i forståelse? Eksperiment Test inden undervisningen går i gang: procentandel rigtige svar (eks 70%), mulig vækst (30%) Test efter undervisningen: Hvor mange flere svarer rigtig – hvor stor andel af den mulige gevinst (i eks 30 procent) realiseres

… eksempel fortsat Resultater: Traditionelle forelæsninger: 20% ’gain’ Forelæsninger med ca 3x5 minutters diskussion med sidemanden + afstemning: 40-60% ’gain’ Eksperimenterne kører rutinemæssigt på en række amerikanske østkyst-universiteter Resultater fra 62 kurser og mere end 6000 studenter Pointe: Aktiv deltagelse (læringsarbejde) er afgørende – også ved forelæsninger Opgaven: At tilrettelægge forelæsninger med henblik på aktiv deltagelse - før, under og efter

Metal udvider sig ved opvarmning … Forklaring: Molekyler i stof svinger altid lidt. Ved opvarmning øges hastigheden for molekylernes svingninger  de kræver lidt mere plads  stoffet udvider sig. … Hvad gør hullet i midten af metalpladen? Hullet bliver mindre Hullet bliver større

Strukturering af stof 1 = 2 3 4 5 6 7 8 9 Et eksempel: Introduktion af et nyt talsystem Præsentation af ny viden

… anvendelse af ny viden + =

… Strukturen 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Opsummering Med det samme Efter en dag Efter en uge Efter 2 uger

… interaktive teknikker Peer Instruction [Mazur 1997] Stille spørgsmål (1 minut) Tænketid (1 min.) (Studenter nedskriver individuelle svar) Studenter overbeviser deres naboer (1-2 min.) (Studenter nedskriver reviderede svar) Feedback til underviseren (opregning af svar) Forklaring af korrekt svar (2+ min.)

… flere interaktive teknikker … Opdeling af tilhørere i smågrupper Spørgsmål: Direkte og åbne Brainstorm Retoriske ”kortlægning” - afstemning Quiz

… endnu flere interaktive teknikker Diskussion af problem eller case Videoklip - praktisk demonstration Notater - naboens notater Vise datamateriale og bede tilhørerne stille spørgsmål til det One minute paper

One minute paper Skriv hvad du har lært (1 minut)

Hvad er klassisk retorik? En ca. 2500 års adfærdsvidenskab om, hvordan man overfor andre personer virker overbevisende i sin argumentation Tre kilder til at virke overbevisende: Logos, ethos pathos Fem bearbejdningsfaser: Inventio: Hvilke argumenter skal bruges? Forsvarstalen, den politiske tale, lejlighedstalen Dispositio: I hvilken rækkefølge skal tingene siges? Elocutio: Hvordan skal tingene siges? Memoria: Lær talen udenad! Actio: Hvordan skal talen fremføres Tese: På universiteterne negligerer man ethos, pathos, elocutio, memoria og actio

Persuasion [Forelæsningen] [Retorik] Show-pædagogik og følelser Den retorisk kunst: At anvende sproget som et instrument tilpasset efter situationen. At tilbyde mennesker råd og hjælp, men samtidig overvinde deres mistænksomhed og modstand med en mild og måske umærkelig magt Klassisk retorik forsvarer vor ret til at appellere til følelserne i vores argumentation: Absolut nødvendigt for at overbevise; Al veltalenhed bygger på at docere, delactara og movere [Forelæsningen] Show-pædagogik og følelser det værste af alt Argumenter Overbevise ikke overtale Retorik bedre end sit rygte Forelæserens udfordring: Medbringer følelser og krop Fastholde opmærksomhed Nå en målgruppe

AT fastholde opmærksomhed: Elektronik i klasselokalet Hvor mange har medbragt en PC/iPad? Hvor mange medbragt en mobiltelefon? Hvor mange er i stand til at gå på nettet nu? Hvor mange er på nettet lige nu? Er det OK at være på nettet lige nu? Er det OK, at de studerende er på nettet i dine timer? Dobbelt så mange devices i lokalet som der er personer

(Logos) – kik til forskningsmiljøet [Retorik] Appel til forstanden Docere Arbejder hele tiden med to kategorier: Det som tilhøreren anser for at være sikkert Det som anses for at være usikkert og tvivlsom Ethymemet = ”den retoriske syllogisme” ”Jeg har min oplysning fra en politiker, såå den er nok ikke rigtig” – oversætningen mangler ”Politikerne lyver (altid) Eksemplet [forelæsningen] Kan normalt ikke bruge ethymemet i en moderne videnskabelig diskurs Blive opmærksom på, hvor ofte den bruges alligevel i undervisningen Knytte det nye til det kendte Har i den grad brug for at bruge eksempler i undervisningen For mange ord og begreber, for lidt kød og blod For meget deklarativ viden for lidt funktionel videnj

Ethos [forelæsningen] [Retorik] Tillid til budbringeren En permanent appel til følelsen, der udgår fra talerens karakter, fra hans ’etiske’ personlighed Delectare: at vække sympati, ro, behag [forelæsningen] Tillid til budbringeren troværdighed, integritet Underviseren må være bevidst om sit image – når der ikke længere er personlig kontakt

Pathos [retorik] en mere momentan appel til følelsen følelser (affekter), som taleren vækker hos sit publikum Movere: røre, bevæge, vække, gøre entusiastiske [forelæsning] Følelser på spil i forelæsninger: Engagement Humor Personlig berørthed Engagement som teknik Berette om den vinkel, hvorfra man finder et emne interessant – motivere emnet

(Inventio) – kik til forskningsmiljøet [retorik] Hvilke argumenter skal bruges (Den juridisk tale Fortid, hvad er sket; anklage og forsvare; indignation og medlidenhed Den politiske tale Fremtid, hvad bør ske, tilråde og fraråde, frygt og håb Lejlighedstalen Nutid, hvad binder os sammen, prise og klandre,) [forelæsningen] Hvilke argumenter skal bruges Videnskabelig diskurs Årsager (lovmæssigheder) Sandsynligheder Grunde/ Motiver Funktionel Logik

Dispositio [Retorik] Ordne rækkefølgen af det man vil sige - at udforme teksten således, at den trin for trin leder tilhørerne mod målet, nemlig en bestemt overbevisning. Exordium: vinde interesse og velvilje som kan uddybes til tillid – skabes et ”os” – udtrykke respekt, oprigtighed, kompetence Narratio: give forhistorien og omstændighederne [forelæsning] Skal aldrig bare påbegynde en forelæsning menneskearbejde før det professionelle arbejde præsentation Eks.: gæsteforelæser på sygeplejerskehøjskolen Motivere: hvorfor er vi her nu, hvorfor er vi i gang med dette her nu Gribe tilbage til sidste gang, opsummere, henvise til undervisningsplanen

Mange opfattelser af den gode underviser - fortæl hvad du gør! Refererer eksamensstoffet Afgrænser til det nødvendige Tydeliggør og forenkler Fremstiller stoffet logisk Giver memotekniske noter Bygger på deltagernes forudsætninger og interesser A: ”venstre” Går ud over eksamen Udvider med associationer Påviser komplikationer Diskuterer stoffets inkonsistenser Giver problemer og paradokser Opfordrer deltagerne til at udvide sætninger og interesser B: ”højre”

Har du drøftet deres forventninger med dem? Hvilke forventninger tror du, at dine studerende har til dig som forelæser A: ”venstre”: Referere, afgrænse, … B: ”højre”: Gå ud over, udvide, … Har du drøftet deres forventninger med dem? Har du redegjort for dine valg overfor dine studerende?

Dispositio (fortsat) [retorik] [forelæsningen] Propositio: Fremsættelsen af forslaget - opdeles forslaget i emner kaldes det partitio, og giver en disposition for resten af talen Argumentatio: Talens hoveddel - selve argumentationen - argumenter, der understøtter forslaget (corfirmatio) - imødegåelse af modargumenter (refutatio) Conclusio: En kort sammenfatning af de vigtigste forslag og argumen­ter (recapitulatio) - tilhørerne har jo intet manuskript, kun hukom­melsen - En sidste kraftfuld og følelsesmættet appel til tilhører­ne i hovedspørgsmålet [forelæsningen] Klassisk (venstre spalte) Problem-centreret Komparativ Narrativ Hypotese Uanset hvad strukturen er, så forklar den detaljeret på en overhead eller uddelt ark Så logisk, når det er en egen Så svært at fange ”i luften” Forklar også de pædagogiske valg (se bl.a. nedenfor)

Klassisk struktur HOVEDBUDSKABER “OVERGANGE” Præsentation af emne Eksemplificering Resume Præsentation af emne Eksemplificering Resume Emne 1 Emne 2 “OVERGANGE”

Problemorienteret struktur Præsentation af problemstilling O V E R G A N Løsning 1 Diskussion af løsningens styrker og svagheder Løsning 2 Diskussion af løsningens styrker og svagheder Resume og konklusion “

Narrativ struktur Opsumering Sammenfatning 1 2 3 4 5 5 3 4 2 3 2 1 1 1

At få en pointe frem: Regel-eksempel-regel Præcis udsagn Visualisering Reformulering Uddybning Detaljer Illustration Begrundelser og forklaringer Analogier Undtagelser Implikationer Eksempler Feedback Gentagelse

Elocutio [retorik] Hvordan skal tingene siges - læren om stilen Formålstjenlighed – sproget skal harmonere med talerens ethos, med emnet og med publikum Gramatisk rigtigt Tankemæssig klarhed Kunstnerisk skønhed Brug af metaforer Brug af (retoriske) spørgsmål [forelæsning] Autensitet, oprigtighed, kan ikke undervise i strid med sin personlighed Spørgsmålet den vigtigste af alle figurer Uundværlig for forståelse – retoriske spørgsmål er også af værdi

Forståelse som spørgsmål-svardialektik Som underviser må man være jordemoder for et spørgsmål før man kan blive advokat for et svar Hovedpointe i hermeneutik: Folk er ikke forudsætningsløse Gadamer: Forståelse som horisontsammensmeltning Erhverve sig kendskab til personernes spørgehorisont folk lytter ikke med deres ører, men med deres bagage af erfaring og identitet Handler ikke så meget om at sende klart, som at koble klogt Man må (få studenten til at) stille sig åben Man skal (få studenten til at) stille et spørgsmål Spørgsmål-svar dialektik - kobling til spørgsmål, der har meldt sig: (1) At få spørgsmål til at melde sig, (2) State of the art, (3) fra hvilket perspektiv stoffet er interessant (Lidt om metaforer) Spørgsmål 2: Hvad er undervisning? Formidling: at få en forståelse til at melde sig? Hvad baserer forståelse sig på? Teorien: H.G. Gadamers filosofiske hermeneutik - springer teorien over Hovedpointe: Folk er ikke forudsætningsløse - har deres livsverden der skal gøres menneskearbejde før ekspertarbejde erhverve sig kendskab til personernes spørgehorisont jordemoder for et spørgsmål før man kan blive advokat for et svar folk lytter ikke med deres ører, men med deres bagage af erfaring og identitet handler ikke så meget om at sende klart, som at koble klogt man må (få studenten til at) stille sig åben man skal (få studenten til at) stille et spørgsmål

Memoria [retorik] Lær talen uden ad!! Må ikke virke som om, man læse op af et manuskript Tilhørerne skal føle sig talt til Uden memoria vil øjenkontakt være stærkt begrænset [forelæsning] Her universitetsfolk står af Pointestyret forelæsning lettere at huske (også for dem der hører på) Overheads som teleprompter

Actio Kroppen Øjnene Stemmen Hænderne Øjnene: Helt afgørende at kunne tiltale auditoriet – kik på U’et Varme stemmen op – synge på vej til forelæsning Oftest en fordel af holde hænderne i ro Tag fat i noget Oftest en fordel at ”grounde” kroppen Fodstilling og parathed Klæde sig bevidst Man skal skabe sig Tage sig selv alvorlig, hvis man forventer at andre skal tage én alvorlig

Actio (fortsat) Skal ”indtage” et rum Kroppen i rummet Kontakt med rummet Skal ”indtage” et rum Om at sige goddag og få ro Bevægelsesmønstre Kontakt: Kik på det omvendt T (foran og midtfor) Susan’erne Det omvendte U: Π (der hvor de mest uinteresserede sidder – ude i siderne og bagerst) Robert’erne Hvis man har det omvendte U med sig, så er det knagende godt Hvis man har tabt det omvendte T, så er det ikke godt

Særligt om PowerPoint Fordele: Visualisere! ”Telepromter” Kan vise billeder og film i farver Vise kompliceret grafik Understøtte fremmed sprog ”Telepromter” Fleksibilitet i forberedelsen Sparer mange plastikoverheads Gode uddelingskopier Ulemper: Dæmpet lys og katedralstemning Splittet opmærksomhed Underviseren eller billedet Undervise med ryggen til publikum, for at kikke på billedet Punktvis opregning Erstatter de vigtige relationsord (derfor, indvirker på, sandsynliggjort, bevist …) Ødelægger narrativer Det forkerte, der står på arkene? Tyndt unyttigt skelet/ struktur uden kød Mangler spørgsmålene Mangler pointerne Sondre mellem det, der vises og det der uddeles Fastlåser rækkefølge Black-knappen – Ctrl-B [Nummer] + enter

One minute paper Skriv hvad du har lært (1 minut)