Forelæsningen Datalogisk Instituts undervisningsdage, Sandbjerg, 23.-25. august 2006.

Præsentationer af emnet: "Forelæsningen Datalogisk Instituts undervisningsdage, Sandbjerg, 23.-25. august 2006."— Præsentationens transcript:

1 Forelæsningen Datalogisk Instituts undervisningsdage, Sandbjerg, 23.-25. august 2006

2 Klassisk retorik - at sende klart

3 Hvad er klassisk retorik? En ca. 2500 års adfærdsvidenskab om, hvordan man overfor andre personer virker overbevisende i sin argumentation Tre kilder til at virke overbevisende: 1. Logos, 2. ethos 3. pathos Fem bearbejdningsfaser: 1. Inventio: Hvilke argumenter skal bruges? Forsvarstalen, den politiske tale, lejlighedstalen 2. Dispositio: I hvilken rækkefølge skal tingene siges? 3. Elocutio: Hvordan skal tingene siges? 4. Memoria: Lær talen udenad! 5. Actio: Hvordan skal talen fremføres Tese: På universiteterne negligerer man ethos, pathos, elocutio, memoria og actio

4 Persuasion [Retorik] Den retorisk kunst: At anvende sproget som et instrument tilpasset efter situationen. At tilbyde mennesker råd og hjælp, men samtidig overvinde deres mistænksomhed og modstand med en mild og måske umærkelig magt Klassisk retorik forsvarer vor ret til at appellere til følelserne i vores argumentation: Absolut nødvendigt for at overbevise Al veltalenhed bygger på at docere, delactara og movere [Forelæsningen] Argumenter Overbevise ikke overtale Show-pædagogik og følelser det værste af alt Retorik bedre end sit rygte Forelæsningers problem: at de overser følelser og krop Fastholde opmærksomhed

5 Logos [Retorik] Appel til forstanden Docere Arbejder hele tiden med to kategorier: Det som tilhøreren anser for at være sikkert Det som anses for at være usikkert og tvivlsom Ethymemet = ”den retoriske syllogisme” ”Jeg har min oplysning fra en politiker, såå den er nok ikke rigtig” – oversætningen mangler ”Politikerne lyver (altid) Eksemplet [forelæsningen] Kan normalt ikke bruge ethymemet i en moderne videnskabelig diskurs Blive opmærksom på, hvor ofte den bruges alligevel i undervisningen Knytte det nye til det kendte Har i den grad brug for at bruge eksempler i undervisningen For mange ord og begreber, for lidt kød og blod For meget deklarativ viden for lidt funktionel videnj

6 Ethos [Retorik] En permanent appel til følelsen, der udgår fra talerens karakter, fra hans ’etiske’ personlighed Delectare: at vække sympati, ro, behag [forelæsningen] Tillid til budbringeren troværdighed, integritet Underviseren må være bevidst om sit image – når der ikke længere er personlig kontakt

7 Pathos [retorik] en mere momentan appel til følelsen følelser (affekter), som taleren vækker hos sit publikum Movere: røre, bevæge, vække, gøre entusiastiske [forelæsning] Følelser på spil i forelæsninger: Engagement Humor Personlig berørthed Engagement som teknik Berette om den vinkel, hvorfra man finder et emne interessant – motivere emnet

8 Inventio [retorik] Hvilke argumenter skal bruges (Den juridisk tale Fortid, hvad er sket; anklage og forsvare; indignation og medlidenhed Den politiske tale Fremtid, hvad bør ske, tilråde og fraråde, frygt og håb Lejlighedstalen Nutid, hvad binder os sammen, prise og klandre,) [forelæsningen] Hvilke argumenter skal bruges Videnskabelig diskurs Årsager (lovmæssigheder) Sandsynligheder Grunde/ Motiver Funktionel Logik

9 Dispositio [Retorik] Ordne rækkefølgen af det man vil sige - at udforme teksten således, at den trin for trin leder tilhørerne mod målet, nemlig en bestemt overbevisning. Exordium: vinde interesse og velvilje som kan uddybes til tillid – skabes et ”os” – udtrykke respekt, oprigtighed, kompetence Narratio: give forhistorien og omstændighederne [forelæsning] Skal aldrig bare påbegynde en forelæsning menneskearbejde før det professionelle arbejde præsentation Eks.: gæsteforelæser på sygeplejerskehøjskolen Motivere: hvorfor er vi her nu, hvorfor er vi i gang med dette her nu Gribe tilbage til sidste gang, opsummere, henvise til undervisningsplanen

10 Dispositio (fortsat) [retorik] Propositio: Fremsættelsen af forslaget - opdeles forslaget i emner kaldes det partitio, og giver en disposition for resten af talen Argumentatio: Talens hoveddel - selve argumentationen - argumenter, der understøtter forslaget (corfirmatio) - imødegåelse af modargumenter (refutatio) Conclusio: En kort sammenfatning af de vigtigste forslag og argumen­ ter (recapitulatio) - tilhørerne har jo intet manuskript, kun hukom­ melsen - En sidste kraftfuld og følelsesmættet appel til tilhører­ne i hovedspørgsmålet [forelæsningen] Klassisk (venstre spalte) Problem-centreret Komparativ Narrativ Hypotese Uanset hvad strukturen er, så forklar den detaljeret på en overhead eller uddelt ark Så logisk, når det er en egen Så svært at fange ”i luften” Forklar også de pædagogiske valg (se bl.a. nedenfor)

11 Klassisk struktur INTRODUKTIONINTRODUKTION AFSLUTNINGAFSLUTNING Præsentation af emne Eksemplificering Resume HOVEDBUDSKABER “OVERGANGE” Præsentation af emne Eksemplificering Resume Emne 1Emne 2

12 Problemorienteret struktur Præsentation af problemstilling OVERGANGEOVERGANGE Løsning 1 “ Diskussion af løsningens styrker og svagheder Løsning 2 Diskussion af løsningens styrker og svagheder Resume og konklusion

13 Narrativ struktur 123 45 5 1 2 3 1 2 3 4 Opsumering Sammenfatning 1

14 At få en pointe frem: Regel-eksempel-regel Regel Eksempel Regel 1. Præcis udsagn 2. Visualisering 3. Reformulering 4. Uddybning 1. Detaljer 2. Illustration 3. Begrundelser og forklaringer 4. Analogier 5. Undtagelser 6. Implikationer 7. Eksempler 5. Feedback 6. Gentagelse

15 Mange opfattelser af den gode underviser Fortæl hvad du gør Refererer eksamensstoffet Afgrænser til det nødvendige Tydeliggør og forenkler Fremstiller stoffet logisk Giver memotekniske noter Bygger på deltagernes forudsætninger og interesser Går ud over eksamen Udvider med associationer Påviser komplikationer Diskuterer stoffets inkonsistenser Giver problemer og paradokser Opfordrer deltagerne til at udvide sætninger og interesser

16 Elocutio [retorik] Hvordan skal tingene siges - læren om stilen Formålstjenlighed – sproget skal harmonere med talerens ethos, med emnet og med publikum Gramatisk rigtigt Tankemæssig klarhed Kunstnerisk skønhed Brug afmetaforer Brug af (retoriske) spørgsmål [forelæsning] Autensitet, oprigtighed, kan ikke undervise i strid med sin personlighed Spørgsmålet den vigtigste af alle figurer Uundværlig for forståelse – retoriske spørgsmål er også af værdi

17 Forståelse som spørgsmål-svardialektik Som underviser må man være jordemoder for et spørgsmål før man kan blive advokat for et svar Hovedpointe i hermeneutik: Folk er ikke forudsætningsløse Gadamer: forståelse som horisontsammensmeltning erhverve sig kendskab til personernes spørgehorisont folk lytter ikke med deres ører, men med deres bagage af erfaring og identitet handler ikke så meget om at sende klart, som at koble klogt man må (få studenten til at) stille sig åben man skal (få studenten til at) stille et spørgsmål Spørgsmål-svar dialektik - kobling til spørgsmål, der har meldt sig: (1) At få spørgsmål til at melde sig, (2) State of the art, (3) fra hvilket perspektiv stoffet er interessant (Lidt om metaforer)

18 Memoria [retorik] Lær talen uden ad!! Må ikke virke som om, man læse op af et manuskript Tilhørerne skal føle sig talt til Uden memoria vil øjenkontakt være stærkt begrænset [forelæsning] Her universitetsfolk står af Pointestyret forelæsning lettere at huske (også for dem der hører på) Overheads som teleprompter

19 Actio [retorik] Fremførelsen: Overensstemmelse mellem udtryk og følelse, dialektfri fremførelse, tydelig artikuleret, velmoduleret og behageligt at høre på (stemmen skal plejes grundig), Tempo: ikke for hurtig ikke for langsom, et spørgsmål om modtagerkontakt, skift tempo Dynamik Varme stemmen op – synge på vej til forelæsning Kontakt: Kik på det omvendte U:Π (der hvor de mest uinteresserede sidder – ude i siderne og bagerst) Robert’erne De interesserede sider i det omvendt T (foran og midtfor) Susan’erne Hvis man har det omvendte U med sig, så er det knagende godt Hvis man har tabt det omvendte T, så er det ikke godt

20 Actio (fortsat) Kroppen Øjnene Hænderne Kroppens bevægelser Kroppen i rummet Overbevise og undgå at distrahere Helt afgørende at kunne tiltale auditoriet – kik på U’et Oftest en fordel af holde hænderne i ro Tag fat i noget Oftest en fordel at ”grounde” kroppen Fodstilling og parathed Indtage rummet Mange måder at sige goddag på: undlade, undlade at vente på svar, afvente et svar (monolog eller dialog) ”Jeg-tale” Klæde sig bevidst Man skal skabe sig Tage sig selv alvorlig, hvis man forventer at andre skal tage én alvorlig

21 Særligt om PowerPoint Fordele: Kan vise billeder og film i farver Vise kompliceret grafik Understøtte fremmed sprog Fleksibilitet for den der forbereder sig i sidste øjeblik Sparer mange plastikoverheads Gode uddelingskopier Ulemper: Dæmpet lys og katedralstemning Splittet opmærksomhed Underviser ofte med ryggen til publikum, for at kikke på billedet Punktvis opregning: erstatter de vigtige relationsord (derfor, indvirker på, sandsynliggjort …) Ødelægger narrativer Det forkerte, der står på arkene: Tyndt unyttigt skelet/ struktur uden kød Mangler spørgsmålene Mangler pointerne Ofte tekniske problemer

22 Observationsskemaer

23 1. Struktur 2. Sprog 3. Interesse 4. Kropssprog 5. Interaktion 6. Visuelle hjælpemidler

24 Kollegial feed-back 1. Underviseren får altid ordet først 2. Positive før negative 3. Konkret 4. Konstruktiv 5. Kærlig 6. Konceptuel (saglig) 7. ”Jeg-tale”