Tværsektorielt samarbejde omkring dele af KOL-Forløbsprogrammet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det tværsektorielle samarbejde
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Det gode samarbejde København Syd Samarbejde
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Regionale kronikerprojekter. Regionale Kronikerprojekter Kort præsentation af tværgående projekter, der involverer deltagere fra kommuner og sygehuse.
Rehabilitering efter operation
Sygeplejerske Lone Woelders
Sygeplejerskeuddannelsen
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Implementering i almen praksis Projekt: Styrkelse af Tovholder-funktionen i almen praksis.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Lone Tonsgaard, Projektleder
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Kommunal Faldforebyggelse v/ Hanne Skov, faldkonsulent
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Patientuddannelse - sundhedspædagogik i højsædet Udviklingschef Dorte Jeppesen og Underviser i sundhedspædagogik Helle Schnor.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
KOL prævalens, opsporing og udredning
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
sammen om sundhed Sundhedsforum
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
Hjerterehabiliteringsforløb i Nyborg Kommune Fase 2 B.
KL´s visioner for kroniske patienter
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
1 DET KOMMUNALE SAMARBEJDE Jesper Lundh Almen praktiserende læge 17/09/2016.
Decentral hjerterehabilitering
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Implementering af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes.
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Tværsektorielt samarbejde omkring dele af KOL-Forløbsprogrammet Jeanette Nygaard Madsen (Konsulent, projektleder) Gribskov Kommune Marie Lavesen (Sygeplejerske, projektleder) Lungemedicinsk Afsnit, Hillerød Hospital

Disposition Eksempler på samarbejdsprojekter Implementering af KOL-rehabilitering Opsporing af borgere med KOL Erfaringer og organisatorisk læring

1. projekt: Implementering af KOL-rehabilitering i Gribskov Kommune (2007-2009) Understøtte et sammenhængende patientforløb mellem regionalt og kommunalt sundhedsvæsen Etablere et evidensbaseret rehabiliteringstilbud til borgere med KOL i Gribskov Kommune

Faser i projektet 1.Fase: 2.Fase: 3. Fase: Beskrivelse af rehabiliteringstilbud i Gribskov Kommune med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger 2.Fase: Kompetenceudvikling af personale og rehabiliteringsforløb under supervision Beskrivelse og implementering af en tovholder funktion for borgeren i samspillet mellem kommune og hospital (Care-og casemanager) 3. Fase: Rehabiliteringsforløb i drift. Forsat udvikling af tovholderfunktion (care-casemanager) og implementering heraf.

Resultater fra implementering af rehabilitering Implementering af væsentlige dele af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og del af KOL-Forløbsprogram Rehabiliteringstilbud på niveau med hospitalernes Kompetenceudvikling hos personalet, der varetager rehabiliteringen Erfaringer med tværsketorielt samarbejde på tværs af tre aktører

2. Projekt: Tidlig opsporing af borgere med KOL (2009-2010) Projektets fire dele Opsporing Diagnosticering, stratificering og behandling Forebyggende og sundhedsfremmende tiltag Opfølgning

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for opsporing: >35 år og Ryger/Eks-ryger og Mindst ét lungesymptom (hvæsen, hoste, opspyt, åndenød og/eller gentagne infektioner) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2006

Opsporingssteder Walk-in spirometri på International KOL dag Rygestop-kurser Virksomheder Almen praksis

Opsporingsaktiviteter Antal målte spirometrier Antal borgere i risiko (% af alle målte spriometrier) % der er henvist til e.l. (alle målte spiromterier) Antal borgere henvist til e.l. (% ud af risikoborgere) Rygestop 11 4 (36%) 36% 3 (75%) Int. KOLdag 102 39 (38%) 22% 22 (56%) Virksomhed 214 33 (15%) 8% 18 (55%) Total 327 76 (23%) 13% 43 (56%)

Borgere i risikogruppen Har i højere grad kort eller ingen uddannelse Flertallet er lønmodtager på grundniveau eller modtager af overførelsesindkomst Vurderer generelt deres helbred som dårligere end gennemsnits borgere (selv om diagnosen ikke er stillet)

Telefonisk opfølgning 16 ud af 31 havde kontaktet egen læge (52%) 11 ud af 17 rygere ej kontaktet (65%) 4 ud af 14 ikke-rygere ej kontaktet (29%) Begrundelser for ikke at have kontaktet egen læge ”ved godt jeg skal stoppe med at ryge” ”har ikke haft tid” ”synes ikke jeg har det skidt”

Diagnosticering, stratificering og behandling Brush-up kursus for konsultationssygeplejersker og centrale kommunale medarbejdere Undervisningsemner Behandling i forhold til stratificering Sygeplejen til patienter/borgere med KOL Udførelse, tolkning og fejlkilder i forbindelse med spirometrimålinger Besøg i lægepraksis Dialog omkring systematisering af opsporing, årskontroller og sygeplejevejledning

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Informationsaften til mild og moderat KOL Tilbud til borgere med MRC=2 og mild/moderat KOL Individuel motiverende forsamtale 3x2½ times undervisning (aften) Superviseret fysisk træning på Hjertestien, Valby Hegn

Evaluering af Forebyggende og Sundheds-fremmende indsatser Motiveret til at ændre livsstil Større forståelse for sygdommen KOL Mere bevidst om sygdom – tager anbefalingerne omkring livet med KOL mere seriøst Føler sig mere trygge ved fysisk aktivitet Viden om vejrtrækningsteknikker Tjekket og korrigeret inhalationsteknik og korrigeret inhalationsmedicin i samarbejde med egen læge

Resultater fra opsporingsprojekt Opsporing central og relevant – kommunen er en relevant partner Virksomheder som opsporingssted Spirometrimåling bør være en fast del af rygestopforløb Fokus på at forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere med KOL er mere end rygestop Praktiserende læger/konsultationssygeplejersker har en central rolle Behov for tværsektorielle læringssituationer

Kommunale erfaringer med at arbejde med projekter i relation til forløbsprogrammet

Organisatorisk læring Kommunale medarbejdere: Etablere et evidensbaseret rehabiliteringstilbud til borgere med KOL i kommunalt regi Styrkede kompetencer Specifikt i forhold til KOL Sundhedspædagogik og egenmestring Tilfredshed Fastholdelse og rekruttering

Organisatorisk læring Almen praksis: Aktive medspillere Relevans Kvalitet Tilgængelighed

Organisatorisk læring Patienterne/borgerne Sammenhæng i information/forløb Gensidig respekt, når man omtaler navngivne personer på tværs af sektorer

Hospitalets læring ”Patient-begrebet” nuanceret Indsigt i kommunale tilbud og samarbejdsrelationer Bibringe faglig/sygdomsspecifik viden, men ydmyghed overfor eksisterende viden Betydningen af at tænke sammenhæng og kontinuerlig opfølgning – se tilbud som en sammenhæng

Organisatorisk læring Tværsektorielt samarbejde: Kendskab til kompetencer Styrket sammenhæng i patientforløb Relationer Andre kroniske syge mennesker

Erfaringer Ledelses- og faglig forankring Start et sted – giver en dominoeffekt Indtænke drift/opfølgning fra start Solidt samarbejde med praksis Tænke strategisk i forhold til at få fat i de rigtige mennesker/samarbejdsrelationer Tænke visionært