Præsentation af BibTeach2 Landsmødet for gymnasiebibliotekarer Middelfart den 10. maj 2006 v. Rikke Stein Biblioteksleder Biblioteket for Uddannelsescenter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overordnet målsætning:
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Portfolioeksamen Studieområde 2
3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Progression i de større skriftlige opgaver:
Informationskompetence i praksis
Hvem er jeg? Mikael Graaberg, bibliotekar på HCB. Konst. afdelingsleder i voksenafdelingen. Hvorfor står jeg her? Underviser på HCB. Deltaget i kursus.
Indsatsområdet ”Naturvidenskab for Alle” Naturvidenskab for Alle •Målet •Projektet tilbyder •Planer for næste års indsats •Eksempler på pilotprojekter.
Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarer værktøjer, viden eller ny identitet? Lise Alsted Henrichsen Bibliotekar DB og stud.cand.pæd.
Undervisningsplanlægning
Grønt flag grøn læreruddannelse
1 … med guiderne Thomas Kjær og Hanne Westerkam.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Informationsforvaltning
Realkompetencevurdering i Danmark
Hvad er skrivOpgave.dk ?. •Guide til informationssøgning •Hjælp her og nu på nettet •Specielt rettet mod de unge •Relevant linksamling •Instruktive eksempler.
Internet for børn & unge - nye formidlingsformer
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
Forældremøde 9 klasse (skole)
Ergoterapeutuddannelsen – informationssøgning  Bibliotekets tilbud  Samarbejde – uddannelse og bibliotek  Informationssøgningsundervisning på ergoterapeutuddannelsen.
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Oplysningsforbund og folkebiblioteker må sammen finde nye veje Jens Thorhauge
Lærerprofessionen - en definition.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Evaluering af EMU Juni 2010 Undervisningsministeriet / Niras (
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
1 Med guiderne Thomas Kjær og Karen Rask Mortensen.

Kreativt Læringsrum Elina Maslo
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Informationskompetence i en ny faglig verden ved en lang videregående uddannelse - Hvad forventes af de kommende studerende?
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Grundforløbet Dyr planter og natur ( ca 400 elever /år ) Uddannelserne: Anlægsgartner, produktionsgartner og væksthusgartner Landmand, dyrepasser og jordbrugtsmaskinfører.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Matematik. » varetage udformningen af de nationale moduler » varetage den fremadrettede udvikling af disse med sigte på at styrke fagligheden i læreruddannelsen.
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
Innovation i AT/SO.
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
Læring, kommunikation og samarbejde
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Præsentation af projekt ”Metode- og kvalitetsudvikling i Ungdomsskolernes HU” 31. januar 2013 Line Andersen.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Individuel selvevaluering. Øvelse Hvad tror du ville være en udfordring for dig ved at gennemføre den individuelle selvevaluering? - diskuter gerne med.
Informationskompetence identificere informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behovet indse at relevant og dækkende information er basis.
Litteratursøgning i forbindelse med bacheloropgave
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Elektroniske tekstlicenser Ulla Simons Gentofte Bibliotekerne Marts 2004.
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
EKSAMEN OG PRØVER.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Den individuelle evaluering.
Censorlandsmøde 2014 Tjek ind -Hvad forventer du at få med hjem fra mødet i dag? -Snak med din sidemakker og noter på de sedler, der ligger rundt på bordene.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Tværmedial Kommunikation 1 Intro
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Det handler om eleverne
Mere digital litteraturforsyning
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Hvad har Matador Mix med Masterfile at gøre?
Præsentationens transcript:

Præsentation af BibTeach2 Landsmødet for gymnasiebibliotekarer Middelfart den 10. maj 2006 v. Rikke Stein Biblioteksleder Biblioteket for Uddannelsescenter Herning & Ikast-seminariet.

Baggrund Bibteach1 : Projektet løb i perioden NJL og HCB stod bag projektet som havde som hovedmål at udarbejde, indsamle og bearbejde kursusmaterialer til brug for folkebibliotekernes undervisere. Det færdige resultat blev bl.a. de 10 forskellige kursusmaterialer. Rapport over projektforløbet kan læses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Rapport Fokus på den almindelige borger!

Bibteach2 – strategi & mål Fokus på den studerende! Strategi: At sikre et samlet forløb i opgraderingen af de studerendes informationskompetence. På denne måde fremstår det sømløse bibliotek, hvor folkeskole, folkebibliotek og uddannelsesbibliotek er en treenighed med folkebiblioteket som det bindende led. Mål: At udarbejde en samlet strategi for folkebibliotekernes indsats omkring borgernes informationskompetencer i uddannelsesforløbet fra folkeskolens afgangsklasser gennem de gymnasiale uddannelser og op til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Gennem definition af projektets informationskompetencebegreb at fastlægge niveauopbyggede vejledende undervisningsmoduler. Modulerne skal indeholde eksempler på undervisning, medtage overvejelser omkring pædagogisk metode/principper og påpege elementer til succes.

Udviklingsmål At tilføre sitet mindst 12 undervisningsforløb fra eksterne kilder, hvor fokus er at øge de studerendes informationskompetence. At definere hvilket niveau for informationskompetencer der er ønskeligt til forskellige klassetrin / aldersgrupper / studieniveau. At lave en samlet strategi for folkebibliotekernes indsats omkring borgernes informationskompetencer i uddannelsesforløbet fra folkeskolens – KVU/MVU. At indlede samarbejde med bibliotekarer for de videregående uddannelsesinstitutioner og CVU uddannelse. Dette med henblik på at sikre sammenhæng mellem projektgruppens anbefalinger og det reelle behov på uddannelsesinstitutionerne. At udvikle handleanvisninger for folkebibliotekerne i aktivt at bidrage til borgerens informationskompetenceuddannelse gennem 3 niveauopbyggede undervisningsmaterialer.

Informationskompetence Den studerende skal kunne identificere sine informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behovet Den studerende kan udvikle søgestrategier og søge systematisk Den studerende skal kunne identificere relevante hjælpemidler til informationssøgning, både traditionelle og elektroniske Den studerende skal kunne vurdere og anvende informationer hensigtsmæssigt Den studerende skal kunne anvende informationsteknologi

Spørgeskema undersøgelse Udsendt til 17 uddannelsesbiblioteker heraf har 12 svaret. Ingen store forventninger til elever/studerendes informationskompetence ved studiestart Folkebiblioteket er primært materialeafhentningssted Undervisningen i informationskompetence foregår bedst på uddannelsesstedet, hvor der tages udgangspunkt i elevens/den studerendes aktuelle problemstilling. relser%20.pdfhttp:// relser%20.pdf

Informationskompetencemodellen Opdelt i 3 niveauer Med udgangspunkt i projektets definition af begrebet informationskompetence indeholder modellen mål og indhold indenfor de 3 niveauer Modellen er ikke øjebliksbillede Modellen er et diskussionsoplæg! /Maalsaetning_niveauer.htmhttp:// /Maalsaetning_niveauer.htm

Undervisningsmateriale Fra Bjarne Herskin til den didaktiske relationsmodel tiske_overvejelser.htmhttp:// tiske_overvejelser.htm Undervisningsmaterialernes opbygning kritik/default.htmhttp:// kritik/default.htm Hvordan kan vi bruge dem?

Forslag til samarbejdsflader 1 Projekter Projekter på tværs af uddannelsesbibliotekerne og folkebibliotekerne Dialog om hvilke projekter hver især er i gang med. Udvalg Et rådgivende udvalg (som de nordjyske gymnasiebiblioteker har i dag) bestående af rep. fra folkebibliotekerne, rep. fra uddannelsesbibliotekerne, rep. fra amtet (falder væk efter 2006), en fra CB, en fra rektorgruppen. En overordnet udvalg kunne være repræsentanter fra CB, fra de forskellige grupper indenfor uddannelsesbibliotekerne og undervisningsministeriet og BS/Deff.

Forslag til samarbejdsflader 2 Dialog Møder mellem uddannelsesbibliotekerne og det lokale folkebibliotek 1-2 gange om året for at opnå bedre forståelse af, hvor hver især møder de studerende i forhold til informationskompetencer. Afklaring i folkebibliotekerne/uddannelsesbibliotekerne, hvordan man forholder sig til de studerende. Sende skolens "kalender" til folkebiblioteket, hvornår hvilke opgaver/projekter ligger så de er forberedt på, hvornår de studerende kommer og evt. med hvilke emner. (Er et forslag til mindre biblioteker.) Give mulighed for at uddannelsesbibliotekaren har en bestemt kontaktperson på det lokale folkebibliotek og på CB.

Forslag til samarbejdflader 3 Ressourcer Folkebibliotekets markedsføring af bibliotekets ressourcer især online til uddannelsesbibliotekarer, så de har mulighed for at videregive det til stud/lærer. Evt. uformelle og korte ”morgenmøder” om nyheder på biblioteket. Undersøge mulighederne/priser for fjernadgang til online-ressourcer via CB til uddannelsesbibliotekerne. Samarbejde om licenser CB/uddannelsesbibliotekerne. Andre tiltag Undervisere fra folkebiblioteker på uddannelsessteder uden bibliotekar, hvor der samarbejdes for at få ansat en fast uddannelsesbibliotekar. Hurtig boglevering / kørselsordning, pris m.m. Udbydelse af kurser som både folke- og uddannelsesbiblioteker kan deltage i

Resultater Vigtigt at få undervisningen i informationskompetence dokumenteret og diskuteret. – informationskompetencemodellen tænkes som et godt udgangspunkt for denne dokumentation & diskussion. Vigtigt med dialog mellem uddannelsesbibliotekerne og folkebibliotekerne De studerendes undervisning i informationskompetence foregår bedst på uddannelsesstedet Undervisningsmaterialerne kan bruges som inspiration og man kan klippe efter behov.

Tak for i dag. Kig ind på Evaluering – vi modtager MEGET gerne dine kommentarer! Fremtidige projekter?