Hvem er jeg? Mikael Graaberg, bibliotekar på HCB. Konst. afdelingsleder i voksenafdelingen. Hvorfor står jeg her? Underviser på HCB. Deltaget i kursus.

Præsentationer af emnet: "Hvem er jeg? Mikael Graaberg, bibliotekar på HCB. Konst. afdelingsleder i voksenafdelingen. Hvorfor står jeg her? Underviser på HCB. Deltaget i kursus."— Præsentationens transcript:

1 Hvem er jeg? Mikael Graaberg, bibliotekar på HCB. Konst. afdelingsleder i voksenafdelingen. Hvorfor står jeg her? Underviser på HCB. Deltaget i kursus ved cand. psych. Mette Herskin. Lavet workshop i Herskins teorier. Brugt Herskin i praksis i undervisningen. Bidraget til udarbejdelsen af Bibteach.

2 Alt om Bjarne Herskin på 60 minutter!
Hvorfor Herskin? Underviseren kan producere mere effektive IT-kurser. Herskins teorier giver kursisten indsigt i stedet for udenadslære. Målgruppe for Herskins teorier: IT-undervisere. F.eks. ved undervisning i brug af Internet, , regneark, tekstbehandling mm. NB: kræver lidt undervisningserfaring.

3 Definition af termer Hands On-undervisning:
IT-Undervisning hvor kursisten sidder foran en computer og modtager undervisning fra en underviser (som er fysisk tilstede i lokalet). Elev-lærer-system: System der giver underviseren mulighed for at fremvise sin egen skærm på kursisternes skærme. Differentiering: Underviseren søger at tilpasse sin undervisning til kursisternes forskellige niveauer. (Folkeskolemodellen!) Synkronisering: Underviseren søger at få kursisterne til at tænke ens.

4 Hands On undervisning

5 Traditionel Hands On-undervisning
Oplæg. Underviseren laver et oplæg, hvor han gennemgår skærmbilleder, tastekommandoer mm. Masser af huskestof og udenadslære. Kaldes også Pinocchio-modellen. Opgave. Kursisterne løser en opgave. Opsamling. Opgaverne gennemgås.

6 Problemer ved traditionel Hands On undervisning
1. Hukommelsesproblemet Huskestof. Kursisten kan ikke huske alt, der bliver gennemgået i oplægget. At huske udenad er ikke læring; blot lagring af informationer. 

7 Problemer ved traditionel Hands On undervisning
2. Forståelsesproblemet Oplæring. Underviseren søger at oplære kursisten i alle programmets funktioner. Kursisten skal først forstå programmet, før han kan beherske det. Fokus på detaljer. Under oplægget vises skærmbilleder. Kursisten fokuserer på ligegyldige detaljer på skærmen. Oplægget. I oplægget må underviseren ikke mikse principper og detaljer. Detaljer trækker brugerens opmærksomhed væk fra programmets principper.

8 Problemer ved traditionel Hands On undervisning
3. Afhængighedsproblemet Stress. Deltagerne i kurset er afhængige af underviseren både under og efter kurset. Underviseren er pusher. Brugere bliver misbrugere!

9 Formålet med et IT-kursus ifølge Herskin
Forståelse Brugeren skal forstå principperne bag programmet. Vigtigt! Overblik IT-kurset skal skabe overblik over hvad programmet kan. Fortrolighed Brugeren skal gøres tryg ved programmet. Programmet er en ven - ikke en fjende! Nye funktioner Kursisten skal kunne arbejde selvstændigt efter kurset.

10 Idealet for et IT-kursus ifølge Herskin
Det ideelle forløb: Underviseren leverer forståelsesværktøjerne. Kursisterne siger ’A-ha!’. Underviseren uddyber.

11 Herskinkursets struktur
Underviseren holder et oplæg Kursisterne løser opgaver Opsamling

12 De 3 p’er: Problem Principper Procedure
Oplægget De 3 p’er: Problem Principper Procedure

13 Oplægget Problem. Tag udgangspunkt i et konkret eksempel fra hverdagen. Brug visualisering.

14 Princippet Brugeren skal forstå fordelene ved funktionen.
Oplægget Princippet Brugeren skal forstå fordelene ved funktionen.

15 Oplægget Proceduren Kan vises vha. kasser eller diagrammer. Eksempel fra  Bibliotekernes Netguide Hus, have og hobby Kunst og arkitektur Litteratur

16 Oplægget Ingen skærmbilleder!

17

18 Eksempler på forståelsesværktøjer
Visualisering: f.eks. farver Eksempel fra hverdagen:

19 Eksempler på forståelsesværktøjer
Metaforer: skal producere den rigtige forståelse. Fysisk objekt: f.eks. ting købt på nettet.

20 Forståelsesproces = Forståelsesværktøj = Pointe
Kursisten efter oplægget Kursisten før oplægget = Forståelsesværktøj = Pointe

21 Opgavefasen Kursisterne løser opgaver og støtter sig til huskesedler og proceduresedler.

22 Opgavefasen Kursisten bruger huskeseddel, som skal: hjælpe til at minimere huskestoffet. kunne bruges under kurset og efter. beskrive de generelle principper i programmet. gøre kursisten selvhjulpen.

23 Opsamling Opgaverne gennemgås Underviseren kommer med fif. Underviseren omtaler relevante detaljer i programmet. Spørgsmål fra kursisterne.

24 Idealet for et IT-kursus ifølge Herskin
Intet huskestof i oplægget. Omlægning af traditionel praksis. Væk fra udenadslære og pinocchio-modellen! Brugerne skal gøres selvhjulpne bl.a. via: Tryghed. Usikkerhed fremmer ikke forståelsen. Overblik. Hvad kan programmet egentlig bruges til? Forståelse. Hvad er principperne bag programmet? Motivation. Højnes hvis brugeren kan se et formål med programmet. Selvstændighed. Brugeren skal kunne arbejde videre med stoffet selv.

25 Vi har set lyset. Hvad nu? Forslag til læsning: ’IT-undervisning – med brugeren i centrum’ af Bjarne Herskin. den herskinske hjemmeside. Eller: lav Herskinworkshops med de kvalificerede undervisere fra HCB!

26 Bibteach – status 2005 Trykt PR-materiale undervejs til alle biblioteker. PR-tour i januar & februar 2005. Udvikling af hjemmesiden. Pt. ingen midler til videreudvikling af nye undervisningsmoduler.

27 Bibteach - namedropping
Mikael: Lene Poulsen: uddannelsesansvarlig på HCB. Projektansvarlig for Bibteach. Birgitte Sloth Jørgensen & Tina Daugaard medudviklere af kursusmoduler til Bibteach. Ansvarlig for opdatering af Bibteachhjemmesiden. PR-konsulenter.