Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
Klarup Skole Hellasvej Klarup Tlf:
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
Vejgaard Østre Skole 29. august 2007
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Psykoedukation til unge i OPUS
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Arbejdspladsudvikling
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Vi gennemførte en række interview ifm
Opgaven jeg fik stillet
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
STUDIERETNINGSTONING PILOTPROJEKT DISPOSITION  Indledende kommentarer  Rammerne for pilotprojektet  Det PR skal høres om  Eksempel på en.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
UDVIKLINGSTRÆ PÅ EN UDDANNELSESINSTITUTION
Sådan skaber du værdi som leder i din virksomhed
Mulernes Legatskole Trivselspolitik – attraktive arbejdspladser
Kommunikation i projekter
Om feedback og tilbagemeldinger
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
NOEA/Aalborg Universitet
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Frontermetroen Klik Klik på de indrammede felter og pile - og få en forklaring på indholdet Peder Ohrt  4 grundlæggende funktioner på Fronter Klik her.
Relationer – børn og voksne
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Cooperativ learning - også kaldet CL
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Medalje til Høje-Taastrup
Gruppeudviklingssamtaler
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Orienteringsaften på Byhøjskolen 24. januar 2012
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Kvalitetsstyring og kortlægning efter jordforureningsloven ATV-møde 4. november 2009.
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
MUS 2012/2013 Medarbejderplan. Hvorfor? Mere og bedre fokus på trivsel og kompetenceudvikling for alle medarbejdere.
Workshop Sund By Netværket
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Gruppevejledning på tæt hold
SKABELON.
TEMA 2014: KOMPETENCEVURDERING Målbeskrivelserne er ved at blive/er reviderede i alle specialer Der lægges større vægt på kompetencevurdering Der lægges.
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
En jobrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Netværksmøde på Sjælland 10. december 2014.
3-timersmødet 2017.
SUF - gevinstrealisering
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
3-timersmødet 2017.
3-timersmødet 2018.
Værktøj: Check dine relationer
INTRODUKTION TIL SKOLELEDERE
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF Gl-støttet projekt under ”Attraktive arbejdspladser” Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF - kortlægning og strategidannelse

Baggrund og mål for projektet "Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt" (rapporten Attraktive arbejdspladser). Kritik af kommunikationen med lærergruppe i vores APV foråret 2010 Mål Kortlægning af problematikken Strategi for ændret kommunikationsindsats Ændringer i kommunikationen -> gladere lærere (bedre APV/ medarbejdertilfredshed 2012)

Begivenheder i kortlægningen 3 interviews med tilfældigt valgte lærere. 8 kvalitative interviews af et repræsentativt udsnit af lærerstaben på Herlev Gymnasium og HF. En spørgeskemaundersøgelse i Lectio for alle lærere. Fremlæggelse af resultater og en workshop for alle medarbejdere. Gennemført af konsulent Leif Pjettursson (ChangeCom)

Evaluering af kortlægning Fællessamling med fremlæggelse af spørgeskemaresultater kritisk modtaget Ikke overraskende resultater – for meget fokus på spørgeskemaresultater Lærerne ville gerne have mere taletid Lærerne mere interesserede i det fremadrettede -> Svært at udnytte konsulentbistand Dyre -> får kun første fase Generel ”konsulentmodstand” blandt lærere (og ledelse) Mange ressourcer på at validere, hvad vi allerede fornemmede (vi kunne dog have taget fejl) -> Vær helt klar over, hvad du vil ha’ fra en konsulent

Opfattelse af ledelseskommunikationens karakter Kommunikation som overførsel af information = Dominerende kommunikationsopfattelse -> fokus på informationsplatforme (særligt Lectio og dets mangler) Personlig/udviklende kommunikation og kommunikation af værdier og mål ”Det er påfaldende, at ingen respondenter spontant forbinder ledelseskommunikation med de opgaver, som en leder typisk har i form af personlige samtaler med medarbejderne med henblik på at støtte dem i det daglige arbejde og sikre, at HG som helhed opnår ønskede mål og resultater” (Pjetursson 2011 p. 7).

Informationsoverførsel Handlingsplan Tage udgangspunkt i informationsbehov – ikke i systemets opbygning nyskrevet materiale til nye lærere ny mappestruktur på Lectio Oprydning og omstrukturering af Lectio alt info samlet i én mappe med mange undermapper + arkivmapper fra f.eks. ”Personaleforhold” til ”Rejser og ture” m.m. Bedre styring af de forskellige kommunikationskanaler samle info i ugebrev (der kommer på Lectio) – førhen videresendte mails med fx udd.tilbud får et par ord med på vejen og kommer ind i ugebrevet + alle ikke-akutte beskeder i ugebrevet kontakt til Lectio for bedre planlægningsmuligheder -> SRP/AT-vejledning, eksamensvagter osv. i Lectio

Klarlægning af arbejdsområder og ledelsesopgaver Bedre mødekultur Interne kvalitetsmål i ledelsen (i forhold til fx tidsfrister) Afstemning af forventninger i alle udvalg Alle aftaler i Lectio (private også, hvis der skal tages hensyn) Klarlægning af arbejdsområder og ledelsesopgaver Materiale til nye lærere – kontaktoplysninger efter hvert område Ansvarsområder på hjemmesiden ”Spørg mig” på lærerværelset Evt. faste rubrikker i ugebrev Mere logisk fordeling af arbejdsopgaver

Personlig/udviklende kommunikation og kommunikation af værdier og mål Projektet udvidede kommunikationsforståelsen - ikke bare overførsel af information og servicering Handlingplan Klarere formulering af værdier, mål og visioner Styrkelse af personlig ledelse/udnyttelse af ”tomt” ledelsesrum

1. Klarere formulering af værdier, mål og visioner 1 årligt medarbejdermøde – fokus på værdier, visioner og indsatsområder for kommende år Værdi-, mål- og visionssnak i MUS-samtalerne Værdier præger ugebrevet – første overskrift er ”Nye tiltag og udviklingsinitiativer” -> Udvikling som værdi –> forpligter Ændret kompetenceudviklingsstrategi – ikke kun ”katalogkurser”, mulighed for udviklingsgrupper, supervision og lignende.

2. Styrkelse af personlig ledelse/ udnyttelse af ”tomt” ledelsesrum Tættere, coachende kontakt med 1-års teams Hvert team refererer til én person i ledelsen – jævnlig kontakt. Fokus på klassens trivsel og skolens indsatsområder og mål. To ledelsespersoner som særligt tæt kontakt til nye lærere Nye lærere har en leder at gå til. Tilbud om støttende/coachende samtaler. Det coachende og personligt ledende skal prøves af, så det finder den rette form -> aktuelt udviklingsområde

Tak for opmærksomheden…

HG (og mange andre gymnasier) kan givet opnå mange fordele ved at få skabt mere rum og tid til dialogisk ledelse, dvs. ledelse hvor medarbejderne bibeholder deres autonome frihed, men samtidig får mulighed for løbende for at få mere direkte støtte i deres arbejde, og mulighed for at reflektere over deres arbejdsmetoder, faglighed, pædagogik, klasser og elever, målopfyldelse mv. På den måde kan medarbejderne i højere grad koble sig til – og tage ansvar for - den helhed, som HG også er.

1. Udgangspunkt i lærernes informationsbehov Eksempler Materiale til kommende lærere Inddrog ny lærer i produktionen Omskrev – fra systemtænkning til lærerbehov ”Hvad har man som ny lærer brug for at vide i forskellige situationer?” (ikke ”Hvordan er vores system bygget op?”) F.eks. blev en side med ledelsespersoner og deres ansvarsområder omskrevet med udgangspunkt i vidensbehov (Fra ”Annette Ottendal: HF, hf-fravær/-fastholdelse, studiecafé, brobygning og skolebesøg, uddannelsesparathedsvurdering.” til ”Hvem spørger du, hvis du vil vide noget om HF?” osv.) Lectio – ændring af mappestruktur – f.eks. ”Personaleforhold” til ”Rejser og ture” m.fl.

2. Oprydning og omstrukturering af Lectio Ønske om at samle al information i én mappe Kontakt til MacCom –> ikke prioriteret, men noteret Forsidelinks

Indtil videre ”Egne Grupper” -> ”- Skoleinfo”

3. Bedre styring af de forskellige kommunikationskanaler Mange platforme (Lectio, mails, opslag, dueslag m.m.) Samlet information i Lectio -> én dominerende platform Produktudvikle ugebrev Minimere videresendte mails (f.eks. kursustilbud) –beskrevet i ugebrev og tilsendte dokumenter vedlagt som bilag Alle ikke-akutte beskeder samlet i ugebrev Onsdag_Morgen.doc Få Lectio til at forbedre planlægningsmoduler –> gangvagter, AT/SRP-vejledning osv. i Lectio –> ikke på papir i dueslag

Eksempel på side fra introhæfte Bogdepot Når du skal bestille bøger til dine hold, sker det i bogdepotet hos Susanne. Det finder du på biblioteket. Du skal have printet en holdliste ud for bogen, og så kan du få den udleveret. Hvis du er interesseret i at se, hvad der er af materiale til dit fag, kan det være meget godt at gå lidt på opdagelse i bogdepotet (danskdepotet er placeret for sig selv i 121). Vil du vide mere om bogdepotet – spørg: Susanne Rose Møller

Alle respondenter forbinder spontant som det første ledelseskommunikation med de informationer, der løbende kommunikeres ud via Lectio. Alle respondenter fortæller, at Lectio er en stor gevinst i hverdagen – men at den også har mange ulemper. Udsagnene kan opsummeres således: Alle oplever, at Onsdag morgen er et meget stort, ledelseskommunikativt fremskridt. Respondenterne roser artiklerne, indholdet, udmeldingerne og fremhæver også, at det er velskrevet. Onsdag Morgen synes således klart at have forbedret den elektroniske ledelsesinformation og har i høj grad medvirket til at medarbejderne føler at de bliver godt orienteret om ”livet på HG” og hvad ledelsen tænker Alle oplever, at Lectio har mange fordele og at det bruges flittigt, fx har det klart medført store fordele i forbindelse med kommunikationen med eleverne Alle oplever at søgefunktionen er utilstrækkelig, fx er det meget svært at søge i ældre dokumenter. Derfor anbefales det, at der bliver iværksat en grundig oprydning Alle oplever at det er meget svært at finde rundt i mappestrukturen, også når det gælder de dokumenter, der menes at indeholde informationer fra ledelsen. Her efterlyses der en mere klar og logisk struktur, så det bliver lettere at finde relevante dokumenter. Navngivningen af det enkelte dokument betyder også meget, når man leder efter relevante dokumenter. Alle efterlyser større præcision i indhold og beskrivelse af de dokumenter og beskeder, der lægges ud. Der er ikke altid den rette info, på rette tidspunkt. Der er også brug for, at dokumentet sættes ind i den rette kontekst, ligesom ledelsen forklarer, hvad der er vigtigt og hvorfor. Mange anbefaler også at personlige beskeder så vidt muligt følges op mundtligt, så de ikke fremstår så upersonlige. Endelig fremhævder flere, at mange beskeder mv. ikke fortæller hvilke reaktioner, afsenderen forventer hos medarbejderne, fx i form af korrigerende handlinger