Lærermiddelkultur(er)? Fra tradition til innovation

At realisere ressourcernes potentiale Fagteam Lærings-vejledere Ledelse

Læringsressourcers rolle i skolens læringsmiljø og skolekultur Normer, rutiner, ressourcer og kompetencer Nye strategiske perspektiver ”den tredje lærer i undervisningen”

Læringsmiljøets dimensioner Fysisk dimension formelle undervisningsrum, halvformelle rum (læringscentret) uformelle rum læringsressourcer Strukturel dimension Løst eller fast strukturerede/klassificerede rum Arbejdsdeling (organisering, team, ekspertfunktioner)

Dimensioner fortsat… Kulturel dimension Visioner og værdier Kompetencer Diskurser Praksis Fagdiskurs Omsorgsdiskurs Formidlingsdiskurs Udviklingsdiskurs

Læremiddelkulturen

Udfordring af læremiddelkulturen

Kulturanalyse Læs og diskuter de udleverede sider i studiegrupperne. Perspektivér til jeres praksisrefleksioner Fælles opsamling Diskussion af forskellige kulturdefinitioner i relation til praksisudvikling.

Pause

Sprog og begreber Ved at sætte sprog og begreber på, hvad et læringsmiljø er, giver det skolens aktører mulighed for at se de valg og traditioner, der ligger bag en skoles konkrete udformning af dens læringsmiljø.

Organisatorisk forandring Lærerteam Skoleledelsen Skoleledelsen? Læringscentret! lærerteam?

Udviklingskompetence Hvordan bliver kollegerne i stand til kritisk at drøfte læremidler i et fagligt fællesskab med henblik på udvikling af fag, undervisning og skole? Snak kort med sidemanden….

Praksisudvikling Arbejde systematisk med læremiddelanalyser Bevidste eksperimenter med nye typer lærermidler Evaluere læremiddelbrug Efteruddannelse og Faglitteratur Læringscentret

Læringscentret Læringsvejledere har et innovativt blik for nye læremidlers pædagogiske potentialer og besidder et fagsprog og en viden om læremidlers funktioner i undervisning, læring og skoleudvikling! Hvis ikke, så er det NU man har muligheden!

Kreativ professionalisme Nye udfordringer Systematisk og fagsproglig udfordring Formidlingsmæssig udfordring Kreativ professionalisme

Læremiddelanalyser Hvordan gør andre? Aschehaug Bog & Sprog Kig på de to ressourcer og uddrag analyseredskaberne.

Pause

Didaktiske overvejelser omkring læremiddelproduktion, -vurdering og anvendelse.

Eksperimenter med nye typer af læremidler Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden

Læremiddelproduktion Se denne: http://www.boerneneslitteraturhistorie.gylde ndal.dk/ Og denne: http://www.fandango.gyldendal.dk/

BIDLs anbefalinger Det digitale læremiddel skal: 1. være enkelt at anvende (her tænkes fx på brugervenligheden i en TomTom, en Ipod eller en Mac Notebook) 2. udnytte særlige muligheder for at arbejde produktorienteret 3. muliggøre interaktion med andre ressourcer/læremidler 4. gøre det muligt at differentiere, så læremidlets niveau kan justeres efter elevernes niveau 5. give mulighed for gensidig undervisning (social læring) 6. være distributivt(hvordan gøres det digitale læremiddel synligt for brugerne?) Udlever uddybet liste!

Anbefalinger og spørgsmål Når der hos lærerne tales om at digitale læremidler skal være ’enkle’ – hvad betyder det så i praktisis? Når der tales om at digitale læremidler skal være ’fleksible’ – hvad betyder det så i praksis? Når det ikke må være for ’gennemtygget’, hvordan skal det så give sig udslag i praksis? (svag didaktiseringsgrad – der skal være åbenhed, så det ikke er den ’rigtige’ mening, der doceres). Forholdet mellem det analoge læremiddel og det digitale læremiddel (er der overførbarheder? Hvor?) Lærervejledninger skal ikke være dyre og tunge (de bliver ikke brugt/læst), men fleksible og let overskuelige. Der skal være muligheder for at elever kan arbejde både alene og i grupper. Forlag skal nå lærere på andre måder end via nettet, som er den kanal, lærere nævner, at de har kontakt med forlaget på. Lærerne opfatter digitale læremidler som noget, der bør fungere ved siden af analoge læremidler, og det er væsentligt, at digitale læremidler indeholder overvejelser over, hvordan de to kan spille sammen. Digitale læremidler bør også give mulighed for, at elever kan undervise hinanden.

Generelle kriterier til vurdering af digitale læremidler Brugervenlighed: Er læremidlet let at bruge og forstå – for elever og lærere? Undervisningsmæssig funktionalitet: Er læremidlet anvendeligt, fleksibelt, driftssikkert i forhold til at tilkoble lærerens hverdagslige praksis og rutiner, og mod svar er læremidlet undervisningsbestemte opgaver? Didaktisk funktionalitet: Er læremidlet brugbart i forhold til klassens konkrete elever, undervisningens mål, og lever læremidlet op til målene i Fælles Mål? Organisatorisk funktionalitet: Understøttes læremidlet af skolens rammer og it- infrastruktur? Det første skridt i forhold til at vurdere digitale læremidler er, at vi begynder at udvikle et sprog om læremidler, læremiddelgenrer og læremidlernes rolle i undervisningen og for elevernes læring. JJH

Kulturbriller… Hvordan kan vi forandre og udvikle skolens læremiddelkultur ? Hvordan får vi et fælles sprog om læremidler?

Det fælles sprog Kan læringscentret medvirke til udviklingen af et fælles sprog om læremidler/ læringsressourcer ved sammen med fagteam at eksperimentere med analyse, vurdering og produktion af læremidler? Udlever: Samarbejdsprocesser omkring ny didaktik