Fagenes samspil november 2009

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Uddannelsesseminar 25.August 2008 Horesta – 3f DK 1 De lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver og kompetencer Bruno Clematide.
1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
Har I verdens bedste uddannelser?
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Kan bedømmelse være formativ?
DANSK-HISTORIE-OPGAVE
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
2-årigt HF i UUO’s område Tirsdag d. 1. november 2011 Asger Raahauge Rasmussen, FYNs HF-kursus.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Date :31 1.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Uddannelsesparathed - hvad er det
Netværksprojekt for fremmedsprogenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser.
Velkommen til E-business
Teo.pæd. og den afsluttende opgave
Vejledning i projektarbejde
Esbjerg 5. nov 03 / TC1 Reform af de gymnasiale uddannelser.
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Hvordan lettes overgangen relevant
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Generel introduktion til EC
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
planlægnings- og styringsmodel og afsnit i bogen
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
Gymnasiet (Stx)
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Bredere rekruttering, nye krav - gymnasiet / hf fra eliteuddannelse til masseuddannelse Lars Olsen, journalist og forfatter.
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
Grunde til at jeg elsker dig
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Gymnasierådet – 11. marts 2008 Evalueringer af gymnasiereformen Forsøg med digitale eksamensopgaver Forsøg med nyt bioteknologifag i stx og htx.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Videnskabsteori & metode
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
Hilligens begreber til forløb- og stofvalg Elevernes eksistentielle behov behov der har eksistentiel betydning for elevernes (samfundsmæssige) liv, og.
Klima – energianvendelse – energiforbedringer - anvendelsesorienteret naturvidenskabsundervisning Formål at etablere et skolenetværk mellem 2-3 gymnasier.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Overblik Mål Målet med udviklingsprojektet: At skabe et konkret undervisningsforløb, der i fremtiden kan tilbydes ungdomsuddannelser. Målet med selve.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
hf – med fokus på sundhed, velfærd og innovation (VUF og UCD)
Styrkede gymnasiale uddannelser
Grundfagsseminar 9. september 2015 Erhvervsøkonomi og afsætning.
Velkommen til fagligt samspil
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Prøven i Natur/teknologi
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Fagenes samspil november 2009 Anvendelsesorientering i hf Torben Spanget Christensen, Syddansk Universitet Fagenes samspil november 2009

Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at: ”.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede….” Men der mangler en indholdsmæssig beskrivelse, og det anvendelsesorienterede indgår stort set ikke i den måde uddannelsen aktuelt gennemføres på 2 Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Oplæg om anvendelsesorientering på hf

IFPR, Syddansk Universitet. Oplæg om anvendelsesorientering på hf HF-bekendtgørelsen: § 1. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) … er studieforberedende og almendannende, og giver grundlag for videregående uddannelse et principielt problem, om en almen uddannelse, der skal give en bred studiekompetence, kan tones i retning af specifikke uddannelses- og erhvervsområder 3 Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Oplæg om anvendelsesorientering på hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Paraplybegreb Anvendelse er mange forskellige ting og anvendelse finder sted overalt Da anvendelsesorientering skal være profilkendetegn for hf må vi udvikle særligt profilerede hf-anvendelsespraksis’er Sådanne må være pædagogisk, didaktisk og organisatorisk gennemtænkte og sammenhængende koncepter Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

1. koncept: Anvende internt i uddannelsen Anvende det man har lært og er ved at lære i det man skal lære Bygge anvendelse ind i undervisningen mellem trin i uddannelsen (anvend det eleverne har lært i tidligere uddannelse) Bygge anvendelse ind i undervisningen i et fag Bygge anvendelsen ind på tværs af fag Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Anvende på tværs af fag Læringsteoretisk begrundelse A. Det man lærer i en kontekst (fag) kan man ikke umiddelbart overføre til en anden kontekst (fag) B. Læring kan forstås som anvendelse af redskaber. Sprog er det helt grundlæggende redskab. Fagsprog leder til faglig dybde, men også til fagligt snæversyn. Læring finder sted når man fører fagsprog fra et fag over i et andet fag. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Skrivning på tværs. Eksempel fra hf på Grenaa Gymnasium Elever tager fotos på biologi-ekskursioner og i biologiforsøg. De bringer disse med til dansk, hvor de arbejder med at skrive i forskellige genrer, herunder skriftlige genrer, som indgår i biologirapporten. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

2. koncept: Anvende i forhold til samfundet Projekt med nf og ks faggrupper. Problem: at forsøge at give et didaktisk indhold til begreberne anvendelsesorientering og praksisrelatering, uden dermed at sætte hf-uddannelsens karakter af at være en almen gymnasial uddannelse over styr Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering Andet problem er at en anvendelse kræver et praksisfelt Tredje problem er hvordan man etablerer fagsamspil Fjerde problem er hvilke mål der skal gælde for fagsamspil om anvendelsesorientering Femte problem er stofvalg til forløb om anvendelsesorientering Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Teori-praksisrelation - legitimitet Legitimering betyder, at faget henter eksempler i praksis, der bekræfter og illustrerer fagets indhold Model: Karin Svejgaard, DEL Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Teori-praksisrelation - autoritet Autoritet betyder, at faget bruges til at løse opgaver, der viser sig i en praksissammenhæng Model: Karin Svejgaard, DEL Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Teori-praksisrelation - autenticitet Autenticitet betyder, at forholdet mellem en faglig teori og en praksis reflekteres Model: Karin Svejgaard, DEL Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for ’anvendt dannelse’ Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for ’anvendt dannelse’ Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for ’anvendt dannelse’ Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for ’anvendt dannelse’ Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for ’anvendt dannelse’ Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Praksisrum og referencerum Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Grundlæggende krav til relationen til praksisfelter: Praksisfelter skal kunne anvendes eksemplarisk i forhold til det almene og studieforberedende formål for hf Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forslag til professionsområder, som hf-uddannelsen kan referere til velfærdsstatens markarbejdere, hvis funktion er at gribe regulerende ind på forskellige områder i menneskers liv, både privatliv og arbejdsliv (sociale forhold, sundhed, sygdom, medicin, arbejdsmiljø, omsorg, rådgivning og vejledning mv.) det højteknologiske samfunds markarbejdere, hvis funktioner handler om teknologiudvikling, processtyring (økonomi, ledelse mv.), miljøforvaltning mv. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Forslag til professionsrettede dannelses- kategorier - Velfærdssamfundet Mødet mellem system og klient regulering og etik omsorg og formynderi udvikling af velfærdssamfund etc. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Forslag til professionsrettede dannelses- kategorier - det høj teknologiske samfund Naturvidenskabelig tænkning bioteknologi og etik nanoteknologi og miljø teknologi og magt miljø og klima energi og ressourcer etc. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forslag til professionsrettede dannelses- kategorier - tværgående Samarbejde arbejdsvilkår - samarbejdsrelationer arbejdsmarkedsforhold familieliv og arbejdsliv/karriere mv. Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Didaktisk model for opbygning af anvendelsesorienterede undervisningsforløb Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

Forhandlingsmodellen Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf

IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf Samarbejdsmodellen Fagene arbejder med at løse en ekstern problemstilling Torben Spanget Christensen IFPR, Syddansk Universitet. Anvendelsesorientering i hf