Implikationer og validitet Situationelle metoder til digitale studier Brit Ross Winthereik

Dagsorden 8.00 – 10.00: Oplæg v. Mette, opsamling v. Brit om teksterne Tekst-referater (selvvalgte tekster) Praktiske spørgsmål vedr. D. 28/4 (fælles oplæg) og eksamensopgave Opsamling på studenterevaluering 10.00 – 12.00: Forberede oplæg til næste gang

Overordnet om validitet i etnografiske studier First-timers/studerende jages af objektivitetens spøgelse. Lover at forklare hvad der ‘virkelig skete’ Etnografer har længe vidst at etnografiske undersøgelser ikke er ‘objektive’ i naturvidenskabelig forstand Validiteten ikke baseret på hypotese-testning og gentagelse af forsøg

Nogle af etnografiens kendetegn Fortolkende videnskab Forsøg kan ikke gentages Baseret på enkelte cases Ikke en men mange sandheder/delvise sandheder, som beskrives på lige fod Refleksivitet Mange forskellige datakilder

At skrive etnografi Hvordan historien skrives har stor betydning I den etnografiske tekst ligger ‘beviset’/her beskrives resultaterne og de sandsynliggøres Hvori ligger validiteten? Hvordan komme fra feltnote til etnografisk beskrivelse til resultater? Sanjek, R. (1990). On Ethnographic Validity. Sanjek, Roger 
1990 "On Ethnographic Validity" In Fieldnotes: The Making of Anthropology. Pp. 385-418. Ithaca: Cornell University Press.

Fra feltnoter til resultater Feltnoter og transskriptioner udgør ressourcen, analysen laver et ‘skelet’, den indekserer Kriterier der opfylder målet om etnografisk validitet: Empiri knyttes til teori/eksisterende viden på området (både studier om lign fænomener og metodelitt.) Betingelserne for empiriindsamling samt antagelser om felten beskrives (fx I forbindelse med forskningsspm) Stemmer fra felten repræsenteres (et spm om stil og genre, men altid (implicit el eksplicit) knyttet til en diskussion om hvordan teksten generaliserer)

Plenumspørgsmål Laver i etnografi i en organisation? Giver jeres ‘adgangshistorier’ brugbare indsigter om organisationens ‘identitet’? Hvordan skal vi forstå spørgsmål om etik i dataindsamling og i den situationelle analyse? Eksempler fra eget arbejde. Neyland tænker anvendelsemuligheder for etnografiske studier ud fra opdelingen ethnography of/for/with an organization. Giver denne opdeling mening i jeres undersøgelser? Hvordan?

Fra etnografi -> Situationelle metoder Antropologerne har ikke været gode til at vise deres indeks (Sanjek) Et umærkeligt skift mellem ‘the context of discovery’ til ‘the context of presentation’ Situationelle metoder er et opgør med dette skel Sit met sigter mod at arbejde kreativt med værktøjer til dataanalyse, vise back-stage Målet er at vise at metoder med-producerer virkeligheden snarere end blot af afspejle den

Clarke om validitet [in grounded theory] “the data” often had a magical quality predicated on their being separate from the researcher and somehow sacred. (…) Clarke’s svar: Det er ikke nok at vente på at data taler til dig – der er analysearbejde, der skal gøres – du skal tage ansvarlige valg

Ansvarlig analyse iflg Clarke Inspiration fra Foucault: Magt er produktivt og indbygget i alle sociale situationer Husk non-humans/teknologier deltager i sociale situationer Konteksten bør findes i situationen (ikke udenfor/‘rundt om’)

Etnografiens rejse - Dourish Teksten fokuserer på ‘det der forsvinder’ når etnografien bruges til forståelse af brugere/produktudvikling Historisk rids – god introduktion til ‘rejsen’ Pointe: Design fokus misforstår etnografi og går derfor glip af hvad etnografi kan bidrage med Ikke kun field techniques men teoretisk og analytisk arbejde Litteratur, ikke direkte repræsentation, “mechants of astonishment” Etnografen ikke et passivt instrument, men indgår I relationer Design as natural end point Design og etnografi har fsk udg punkt (ontologier) vedr forholdet mellem teknologi og hverdagspraksis Fra “here’s what happened” til “understandig social settings”

Hvad er alternativet til ‘implications for design’? At kigge efter analytiske forbindelser mellem etnografi og design, fx begreber der hjælper med at forstå selve kategorierne ‘design’, ‘bruger’, ‘designer’ og deres indbyrdes relationer “new ways of imagining the relationship between people and technology”

Oplæg – forslag til struktur Introduktion og baggrund Forskningsspørgsmål Metode og dataindsamling Analysearbejdet og præsentation af analysen Konklusion Hvad viser jeres undersøgelse? (resultater) Hvilke implikationer har jeres resultater for det undersøgte og for situationelle metoder?

Eksamensopgave 10-15 sider (inkl. bilag) Med udgangspunkt i gruppens dataindsamling og analyse forholder opgaven sig til den opnåede erfaring med situationelle metoder (etnografisk dataindsamling, særligt Neyland, og situationel analyse, særligt Clarke) Den gode opgave Har et klart formuleret fokus og spørgsmål Leverer selvstændig beskrivelse af hvad situationelle metoder er Viser udvalgt empiri og reflekterer over udfordringerne ved at bruge situationelle metoder Er velskrevet og bringer de læste tekster i spil Ingen plastikomslag, kun clips

Evaluering - opsamling Let? Svært? Sjovt? Anvendelser i fremtiden?