AT-20010 - med danskfaglige briller Årets opgave-formulering Ressource-rummene AT 2010 Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 Årets tema Eksempler på faglige indfaldsvinkler AT-20010 - med danskfaglige briller AT2010

Temamanchetten I årene 1851-1914 bliver samfund og kultur forandret af en række videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger. Med gas og siden elektricitet breder lyset sig i gaderne, og med den øgede adgang til energi både på landet og i industrien forandres menneskers liv og arbejde. Det moderne samfund bliver afhængigt af store teknologiske systemer til fremskaffelse af energi og råvarer, fjernelse af affald og transport af mennesker og varer. Udbygningen af jernbanesystemer, vejnet og telegraflinjer lægger grunden til de moderne nationalstaters infrastruktur og accelererer kommunikation på tværs af grænser. I takt med forandringerne giver nye forestillinger om virkeligheden og ændrede opfattelser af menneske og samfund genlyd i kulturliv, politik og offentlig debat. Videnskab og teknologi er en vigtig drivkraft i den proces, men samtidig har kultur og samfund også indflydelse på den teknologiske og videnskabelige udvikling. Fra den første verdensudstilling i London i 1851 bliver verdensudstillingerne begivenheder, hvor de nyeste resultater af videnskab og teknologi sammen med andre kulturprodukter bliver vist frem for offentligheden. I Europa og USA dominerer en fremskridtsoptimisme, der først for alvor udfordres i forbindelse med 1.verdenskrig i 1914 og anvendelsen af videnskab og teknologi i krigens tjeneste. De teknologiske landvindinger bidrager til, at kolonimagterne kan sikre deres politiske kontrol og økonomiske udbytning i Afrika, Asien og Sydamerika. I kølvandet på imperialismen opstår ny viden inden for eksempelvis medicin, antropologi, geologi og ingeniørvidenskab. Samfundsvidenskab og psykologi ser dagens lys, samtidig med at etablerede videnskaber inden for naturvidenskab, medicin og humaniora ændres, undertiden i samspil med hinanden. Forskere fremsætter nye forklaringer på sygdomme, arternes oprindelse, menneskets bevidsthed, samfundets strukturer og atomets opbygning, mens opfattelsen af rum og tid som absolutte størrelser problematiseres. Religionens magt udfordres i takt med, at moderne videnskab og teknik vinder indpas i stadig flere dele af samfunds- og kulturliv. Telegrafen ændrer nyhedsformidlingens form og hastighed, og med forbedrede transportmuligheder kommer avisen ud til bredere lag af befolkningen, der under indtryk af demokratiske og nationalistiske strømninger inddrages i det politiske liv. Kunst og populærkultur henter nye motiver fra videnskab og teknologi og fremstiller videnskabsmanden både som helt og som galning. Billedmedier som fotografi og film dukker op og revolutionerer fremstillingen af virkeligheden, og kunstneriske strømninger udvikler stilarter og udtryksmåder til at forstå tidens forandringer. AT2010

Opgaveformuleringen Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. DU SKAL VÆLGE ET VIDENSKABELIGT ELLER TEKNOLOGISK GENNEMBRUD I TIDSRUMMET 1851-1914. Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. DU SKAL DISKUTERE, HVILKE FORUDSÆTNINGER ELLER KONSEKVENSER DETTE GENNEMBRUD HAVDE ELLER FORTSAT HAR INDEN FOR KULTUR, SAMFUND ELLER ERKENDELSE Der skal anvendes viden og metoder fra to forskellige fag Det ene fag skal være på mindst b-niveau De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde Historie kan kun indgå som humanistisk fag – og kan derfor ikke samarbejde med dansk ”Forudsætninger” eller ”konsekvenser” kan godt være henholdsvis før eller efter perioden. AT2010

Hvad kan videnskabelige og teknologiske gennembrud være? Nye teorier om mennesket Biologisk (f.eks. Darwin) Filosofisk (f.eks. Nietzsche) Sociologisk (f.eks. Durkheim) Psykologisk (f.eks. Freud) Nye teorier om samfundet og naturen Politisk og økonomisk (f.eks. Marx) Naturvidenskabeligt (f.eks. Bohr) TEKNOLOGISKE Nye transportsystemer Nye kommunikationssystemer Nye krigsteknologi Røntgenstråling (..) AT2010

RESSOUCERUMMENE Rum 1: Materiale til inspiration, når emnet skal indkredses Rum 2: Materiale til afgrænsning af problemformuleringen Rum 3: Forslag til eksperimenter, links og mere generelle henvisninger Rum 4: Links til billeder, filmklip og musik AT2010

ELEVER (SOM INDDRAGER DANSK) SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ FØLGENDE: Der skal tages udgangspunkt i et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud Der skal som del af projektet foretages en analyse af et tekstmateriale (tekst, billede eller lyd) med mere end kun et tematisk fokus Det er ikke muligt at arbejde sammen med historiefaget, da historie i AT2010 er låst fast som humanistisk fag Det er muligt at arbejde med et værk, som ikke er skrevet mellem 1851 og 1914 – hvis værket enten kan ses som en forudsætning eller en konsekvens af et gennembrud i perioden ”Konsekvens” kan godt være i måden, man formidler på.

Eksempel på rækkefølge i udvælgelsen af sag og fag (elevhenvendt) Find et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud fra perioden 1851-1914 Overvej, hvilket fag, der skal i spil for at kunne arbejde relevant med gennembruddet Udvælg dernæst et samarbejdsfag, som kan hjælpe med at belyse, ”hvilke forudsætninger eller konsekvenser gennembruddet havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse” Det er ofte her, dansk vil komme i spil. Tjek, at du nu står med to fag: Hvor det ene er på mindst B-niveau Som dækker to faglige hovedområder. AT2010 på Nyborg Gymnasium

Dansk som ”forudsætning” eller ”konsekvens” Der kan godt være tale om en indirekte forudsætning, som først viser sig senere Eksempel: Freud er stærkt inspireret af forfatterne fra Det moderne gennembrud. De tematiserer de konflikter og problemstillinger (hysteri, fortrængning, drømmenes betydning), som senere bliver fundamentale i psykoanalysen. Litteraturhenvisning: Gunnar Brandell: Freud og hans tid, (Gyldendal 1995) Konsekvens Skal ligeledes opfattes bredt. Der kan godt være tale om en nutidig konsekvens, men det oprindelige nybrud skal være omdrejningspunktet Eksempel: Surrealisterne er stærkt inspirerede af Freuds Psykoanalyse Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Det litterære stofområde En roman, novellesamling, digtsamling, der kan ses som en forudsætning eller en konsekvens af et gennembrud. F.eks.: Tekster fra Det Moderne Gennembrud, symbolisme, surrealisme.. Science fiction litteratur Ræsonnerende prosa om et gennembrud Rejsebeskrivelser fra en verdensudstilling J. P. Jacobsen om Darwin HVORDAN VISER SAMMENHÆNGEN MED DET TEKNOLOGISKE ELLER VIDENSKABELIGE GENNEMBRUD SIG I VÆRKET? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Det sproglige stofområde Sagprosa-tekster (herunder journalistiske artikler) der i formidlingsformen er inspireret eller influeret af det teknologiske eller videnskabelige gennembrud HVORDAN PRÆSENTERES GENNEMBRUDDET I TEKSTERNE? ELLER HVORDAN HAR GENNEMBRUDDET HAFT INDFLYDELSE PÅ DEN PÅGÆLDENDE KOMMUNIKATIONSFORM? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

Det mediemæssige stofområde En spillefilm, et radiodrama eller en dokumentarudsendelse, der tematiserer det teknologiske eller videnskabelige gennembrud HVORDAN VISER SAMMENHÆNGEN MED DET TEKNOLOGISKE ELLER VIDENSKABELIGE GENNEMBRUD SIG I VÆRKET ELLER UDSENDELSEN? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

EKSEMPLER PÅ INDFALDSVINKLER Gennembrud Forankring i faget Eksempel på danskfaglig teori og metode Eksempel på samarbejdsfag Det sjælelige gennembrud (Freuds psykoanalyse (og synet på mennesket som et driftsvæsen) Analyse af litterære værker og billedkunst. F.eks.: Det Moderne Gennembrud (Litteraturen som forudsætning) eller surrealisme (litteraturen som konsekvens) Nykritisk analyse Psykoanalytisk analyse Psykologi Darwins udviklingslære (og betydningen for den ateistiske livsanskuelse) Videnskaben som forbillede for kunsten: Analyse af litterære værker af eksempelvis J. P. Jacobsen eller Herman Bang Biografisk analyse Biologi Marxismen (historisk materialisme og determinisme) Analyse af litterære værker og billedkunst om social ulighed af eksempelvis Pontoppidan eller Nexø. Eller Analyse af ideologiske tekster og taler. Ideologikritisk analyse Kommunikationsanalyse Stilistisk og retorisk analyse Analyse af brugen af fiktions- og faktakoder Samfundsfag Telegrafen Fokus på national presse og global nyhedsformidling Medieteori og medieanalyse Fysik eller samfundsfag AT2010 med danskfaget

Teori og metode i dansk Teori Metode Fakta (beskrivelse af kendsgerninger) Hypotese (påstande om mulige kendsgerninger) Forståelsesramme (overvejelser over, hvordan fænomener skal forstås og fortolkes) hvordan man skal ”gå frem” i arbejdet med genstanden (analysestrategier) Nykritikkens opfattelse af værket som en autonom enhed Den nykritiske analyse af en tekst Strukturalismens struktur- og systemtænkning Aktantmodellen / S-modellen Teori og metode som snævert forbundne størrelser

Metoder i de tre stofområder - reflekteret anvendelse af en bestemt optik Litteratur * Nykritik * Receptionsanalyse * Diskursanalyse (osv.) * (Komparativ analyse) Sprog Analyser med grammatisk, syntaktisk, semantisk, tekstlingvistisk og/eller pragmatisk fokus * Diskursanalyse, herunder fx sproghandlingsanalyse * Transaktionsanalyse * Argumentation * Retorisk analyse Medier * Mediesociologi * Mediematricer (producent & bruger i relation til tid, Henrik Poulsen) * Kommunikationsformler (fra hvem, til hvem, om hvad) * Idé – indhold – form -udtryk (Henrik Poulsen) * Fiktion/fakta-koder Analysestrategi Genstand: Tekster

Undervisningsministeriet har lavet en FAQ med svar på typiske spørgsmål – opdateres løbende http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannels er/Proever%20og%20eksamen/Tidligere %20skriftlige%20opgavesaet%20stx%20og%20hf.aspx AT2010