Workshop om AT med dansk i samarbejde med andre fag

Præsentationer af emnet: "Workshop om AT med dansk i samarbejde med andre fag"— Præsentationens transcript:

1 Workshop om AT med dansk i samarbejde med andre fag
Workshop om AT med dansk i samarbejde med andre fag Læreplanens faglige mål som styringsredskab for: AT-forløb Synopsisskrivning Den mundtlige prøve Konference om Almen Studieforberedelse 16.09, og

2 Konference om Almen Studieforberedelse
Disposition Workshoppens formål Faglige mål for AT – nu og i fremtiden Dansk i AT Eksempel 1: AT-forløb med dansk og samfundsfag Eksempel 2: AT-eksamen 2009 Diskussion Konference om Almen Studieforberedelse

3 Faglige mål for AT – nu og i fremtiden
Til og med eksamen 2012 Fra og med eksamen 2013 (udkast!) Eleverne skal kunne selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf. Eleverne skal kunne opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Spørgsmål af relevans både nu og efter en læreplansjustering: Hvilke videnskabelige og idémæssige spørgsmål kan stilles med inddragelse af danskfaget? Hvilke danskfaglige teorier og metoder kan bringes i spil i AT? Konference om Almen Studieforberedelse

4 Fra videnskabsteori til (dansk)faglige metoder
Almen Videnskabsteori - Hvad er viden? Videnskabsteori i et hovedområde - Hvad er humanistisk videnskabsteori? Det enkelte fags særpræg - Hvad er danskfagets overordnede metode? Teori og metoder inden for faget - Hvilke specifikke analysemetoder findes i danskfaget?

5 Konference om Almen Studieforberedelse
Dansk i AT Danskfaget kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er danskfagligt Litteraturhistorie Forfatterskaber Nyhedsformidling Talegenrer (…) Måden der arbejdes med emnet på er danskfaglig Argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse (…) Konference om Almen Studieforberedelse

6 Teori Metode Fakta (beskrivelse af kendsgerninger) Hypotese (påstande om mulige kendsgerninger) Forståelsesramme (overvejelser over, hvordan fænomener skal forstås og fortolkes) hvordan man skal ”gå frem” i arbejdet med genstanden (analysestrategier) Nykritikkens opfattelse af værket som en autonom enhed Den nykritiske analyse af en tekst Strukturalismens struktur- og systemtænkning Aktantmodellen / S-modellen Teori og metode som snævert forbundne størrelser

7 Metoder i danskfaget  analysestrategier
LITTERÆRE ANALYSESTRATEGIER: FORFATTER – VÆRK - LÆSER Faginterne Nykritisk Strukturalistisk Receptionsorienteret Biografisk (fx performativ biografisme) Dekonstruktivistisk Poststrukturalistisk / intertekstuel Fageksterne Kognitiv/semantisk Postkolonial (dekonstruktion af eurocentrisme) Ideologikritisk eller kønskritisk Psykoanalytisk I min værkorientering er jeg ubehjælpelig præget af nykritik, strukturalisme og diverse nationale afarter af ”formalisme”, herunder den bemærkelsesværdige tekstanalytiske tradition i dansk litteraturkritik på tværs af de fleste grupperinger (Anker Gemzøe) SPROGLIGE OG MEDIEMÆSSIGE ANALYSESTRATEGIER Argumentationsanalytisk Retorisk Diskursanalytisk Tekstlingvistisk Transaktionsanalytisk Reklame-, film,- eller billedanalytisk

8 Metoder i de tre stofområder - reflekteret anvendelse af en bestemt optik
Litteratur * Nykritik * Receptionsanalyse * Diskursanalyse (osv.) * (Komparativ analyse) Sprog Analyser med grammatisk, syntaktisk, semantisk, tekstlingvistisk og/eller pragmatisk fokus * Diskursanalyse, herunder fx sproghandlingsanalyse * Transaktionsanalyse * Argumentationsanalyse * Retorisk analyse Medier * Mediesociologi * Mediematricer (producent & bruger i relation til tid, Henrik Poulsen) * Kommunikationsformler (fra hvem, til hvem, om hvad) * Idé – indhold – form -udtryk (Henrik Poulsen) * Fiktion/fakta-koder Analysestrategi Genstand: Tekster

9 Medier og meningsdannelse
Eksempel 1: Dansk og samfundsfag (+ evt sprogfag, mediefag) Medier og meningsdannelse Udarbejdet i samarbejde med fagkonsulenten i samfundsfag AT med samfundsfag og dansk

10 AT med samfundsfag og dansk
Hvad? Hvordan? Case: Medier og meningsdannelse AT med samfundsfag og dansk

11 Medier og meningsdannelse - eksempel på to forskellige indfaldsvinkler
Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen? Hvordan iscenesætter politiske aktører sig selv i medierne? AT med samfundsfag og dansk

12 1 Hvordan påvirker medierne meningsdannelsen?
Samfundsfag Dansk Fælles udgangspunkt Dagens avisforsider: Jyllandsposten, Politiken, BT og Ekstrabladet TV-Avis (DR) og Nyhederne (TV2) Valgkamp fx partilederrunderne på DR og TV2 Bertelsens uaktuelle nyheder: Morten Messerschmidt Metoder / Analysestrategier Undersøgelse/sammenligning af mediernes brug af nyhedskriterierne. Teorier om meningsdannelse: - Kanyleteori - Totrinshypotese - Mediernes dagsordensættende effekt Receptionsteori/den aktive modtager. Ud fra teorierne om meningsdannelse opstilles hypoteser om historiernes/ udsendelsernes effekt på modtagere. Statistik om TV-reklamer, mediernes/ vælgernes dagsorden og vælgernes beslutningstidspunkt til et valg. Teorier om mediernes strategier for etablering af gode historier, vinkling og iscenesættelse Undersøgelser med afsæt i forskellige analysestrategier: Transaktionsanalyse Argumentationsanalyse Narrative analyser Turtagningsanalyse AT med samfundsfag og dansk

13 2 Hvordan iscenesætter politiske aktører sig selv i medierne?
Samfundsfag Dansk Fælles udgangspunkt Udvalgte partiers nytårstaler 2008 (S, SF, DF, V) Samme partiers annonce- og kampagnemateriale Teorier, metoder / Analysestrategier Teorier om meningsdannelse som afsæt for analyser: Undersøge politiske aktørers forsøg på at påvirke modtagerne Undersøge modtagernes brug af medier. Survey. Operationaliserbare hypoteser (hypotetisk-deduktiv metode) Teorier om aktørers brug af virkemidler i medierne Undersøgelser med afsæt i forskellige analysestrategier: Diskursanalyse Argumentationsanalyse Narrative analyser AT med samfundsfag og dansk

14 AT med samfundsfag og dansk
Samfundsfag (Hvad?) - Politiske aktørers forsøg på påvirkning af modtagerne Hvad gør de? Analyse af kvalitative data Valgkamp o.a. kampagner Videoer/taler på nettet fx DF’s valgvideo Indlæg i TV-debatter Annoncer fx DF’s annoncer på nettet Iscenesættelse af nyheder fx Foghs løbetur Partiernes strategi Hermeneutisk metode: Forståelse af aktørernes hensigter AT med samfundsfag og dansk

15 Modtagernes opfattelse af aktørerne
Egen brug af kvalitativ/hermeneutisk metode Forforståelse – dialog – tolkning - ny forståelse Forståelse af vælgeres partivalg Eget interview med vælgere: Hvad har påvirket til at stemme på partiet? Vise annonce eller valgvideo: Syn herpå? Bekræftes partivalget? AT med samfundsfag og dansk

16 Modtagernes brug af medier
Egen brug af kvantitativ metode: Spørgeskemaundersøgelse Verificere/falsificere teorier og hypoteser om brug af medier og partivalg fx ”Jo yngre, jo mere påvirket af medierne” Er det muligt at teste teorien/hypotesen? Operationaliserbare hypoteser Reflektere over anvendelsen af den hypotetisk deduktiv metode AT med samfundsfag og dansk

17 Dansk (hvordan?) - fokus på virkemidler
Analyse af form(virkemidler) med fokus på: Retorisk analyse Transaktionsanalyse Argumentationsanalyse Diskursanalyse Analyse af fiktions- og faktakoder Eksempler på teksttyper: Annoncer & kampagner Valgvideoer, taler Facebook-kommunikation Dokumentarudsendelser Nyhedsudsendelser AT med samfundsfag og dansk

18 Fiktions- og faktakoder - i medierne, med politik som eksempel
indhold sandt sagtekster dokudrama oplevelsesjournalistik Faktion dramadok fiktion opdigtet udtryk fiktionskoder faktakoder

19 Forslag til fokuspunkter i alle AT-forløb
Viden om sagen Hvor ved vi det fra?, Hvorfra har vi vores viden? Hvilke former for belæg (kilder, empiri) har vi? Viden om denne viden Er der tale om sikker viden? Er der tale om en hypotese? Kan der være tale om skjulte variable? Viden om materialets karakter Materialets gyldigheder/sandhedsværdi Viden om den anvendte teori Hvad gør en teori videnskabelig? Konference om Almen Studieforberedelse

20 AT-2009 - fra et danskfagligt perspektiv
Eksempel 2: AT 2009 Årets tema og opgave-formulering De tre ressourcerum REJSER - OPDAGELSER, FORANDRINGER OG NY VIDEN Danskfaglige indfaldsvinkler Danskfaglige metoder AT fra et danskfagligt perspektiv Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

21 Eksempler på mulige danskfaglige indfaldsvinkler
Sprog Litteratur Medier Fokus på, hvordan en eller flere primærtekster forholder sig til rejsen. (Hvordan = Analytisk tilgang) Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

22 Det litterære stofområde
En roman, novellesamling, digtsamling, der tematiserer det at rejse i fortid, nutid eller fremtid: Rejseromaner (rejsen som dannelseskatalysator) Science fiction litteratur (rejsen som utopi) Ræsonnerende prosa om rejsen Rejsebeskrivelser (rejsen som erkendelsesredskab) Ekstremsport (rejsen mod grænseoverskridelse) HVORDAN FORMIDLES SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN FYSISKE REJSE OG HOVEDPERSONENS MENTALE UDVIKLING I VÆRKET? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

23 Det sproglige stofområde
Sagprosa-tekster med synspunkter for og imod den moderne dannelsesrejse HVORDAN ARGUMENTERER TEKSTERNE, HVILKE RETORISKE VIRKEMIDLER TAGES I ANVENDELSE, OG HVORDAN ETABLERES SAMMENHÆNGSKRAFTEN I TEKSTEN? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

24 Det mediemæssige stofområde
En spillefilm, et radiodrama eller et computerspil, der tematiserer det at rejse HVORDAN FORMIDLES SAMMENHÆNGEN MELLEM DEN FYSISKE REJSE OG HOVEDPERSONENS MENTALE UDVIKLING I STYKKET? Dokumentarudsendelser, der forholder sig til rejsen Fra et kulturelt og globaliseringsmæssigt perspektiv Fra et turisme- og wellness-perspektiv Fra et samfundsøkonomisk og politisk perspektiv HVILKE FIKTIONS- OG FAKTAKODER TAGER UDSENDELSEN I ANVENDELSE? Danskfagets stofområder og metoder i relation til AT 2009

25 Konference om Almen Studieforberedelse
Drøftelser Til og med eksamen 2012 Fra og med eksamen 2013 (udkast!) Eleverne skal kunne selvstændigt tilegne sig viden om en sag, hvis belysning kræver flere fag, og som samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige og idémæssige spørgsmål selvstændigt foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen beherske relevante faglige mål og metoder i de indgående fag vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem anvende indsigt i videnskabelige ræsonnementer og elementær videnskabsteori vurdere, hvorledes et givet emne har et større historisk, nutidigt og/eller fremtidsorienteret perspektiv opstille og behandle en problemformulering og formidle resultatet heraf. Eleverne skal kunne opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Udkastet til læreplansjustering Danskfaglige udfordringer i relation til: AT-forløb Synopsisudarbejdelse Mundtlig eksamen Konference om Almen Studieforberedelse