Situationelle Metoder til Digitale Studier

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forskning, formidling og andre færdigheder
Advertisements

Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Situationelle Metoder til Digitale Studier
Ledelse i Praksis – 4. aften
Kulturværftet som tredje sted Støjgener på 3. etage, Fakta- afdelingen.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Dagens program  Præsentation af os  Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium, eksamen m.m.)  Øvelse:
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
Etiske & metodiske problemer i online research - kort diskussionsoplæg.
Velkommen Teknologi historie – 1. Øvelsesgang
Det etnografiske interview og deltagerobservation
Kulturforståelse niveau C
21 August 2014Digital Kultur, efteråret 2008Brit Ross Winthereik Kulturbegrebet.
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Kulturstudier M Festivaler, koncerter og ”liveness”
Magtteori I 7. September 2005.
At identificere resultater og skrive etnografi
At generalisere ud fra etnografisk feltarbejde og skrive etnografi
1 The Case Research Strategy in Studies of Information Systems Af:Izak Benbasat, David K. Goldstein og Melissa Mead Publiceret: MIS Quaterly i 1987.
The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland.
1 Collaboration and Control Crisis Management and Multimedia Technology in London Underground Control Rooms Christian Heath and Paul Luff Journal of Computer.
1 FM4 Feltstudier og etnografi – Lars Michael Kjeldskov, J. and Stage, J. (2003) The Process of Developing a Mobile Device for Communication in a Safety-Critical.
Implikationer, resultater og validitet Situationelle Metoder, F2012 Brit Ross Winthereik 8/24/20141.
Agenda  Erfaringer med kvalitative interviews og deltagerobservation ifbm studier af teknologier for ældre (med reference til teksterne), v. Peter Lutz.
Konstruktioner af feltsites
Implikationer og validitet
A Review of Mobile HCI Research Methods Undersøger og review’er forskningsmetoder indenfor feltet ”Mobile HCI” Formål: At få overblik over nuværende praksis.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet april 2009 Målgruppeanalyse Målgruppeanalyse Metode 4 Farer og fejlkilder.
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Subjektivitet, Teknologi Samfund
Hvad er en god evaluering?
Musiksociologi MM Opsamling på teori/metode i projektuge. Tilbagemelding på opgaver. Præsentation af emne til afsluttende opgave. Planlægning.
Dagens program Præsentation af os Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium, eksamen m.m.)
Dagens program Præsentation af mig15 min. Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium m.m.)15 min. Øvelse:
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Dagens program Præsentation af os Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium, eksamen m.m.) Præsentation.
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Kanondag – forberedelse og dokumentation. Plan for dagen optakt – hvem fortæller en historie? – 1. workshop workshop 12.
Stil og smag John Paulin Hansen WEB 1, ITU, marts 2000.
Peer learning i Ortopædkirurgisk afdeling
Sociology and social media af: Mads, Emil, Caspar og Jos.
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
Folksonomier: når brugerne samarbejder Eller Folksonomier: Når samarbejde mellem brugere er indlejret i informationssystemerne.
Velkommen Teknologi historie – 2. Øvelsesgang. Agenda 1. Siden sidst 2. Genopfriskning: De tre niveauer 3. At arbejde Begrebsorienteret™ 4. Lektier 5.
Research Light Den hurtige, rapportfrie undersøgelse Pilotstudiet spændt for praksis.
Usability – øvelse 1: Kortsortering
ANALYSE AF WEBADFÆRD - OAW OAW – LEKTIONSGANG 1. ANALYSE AF WEBADFÆRD - OAW FAGETS EMNER OG STRUKTUR Operationel analyse af webadfærd Bredt fag. Både.
Peter Nedergaard: Hypotesetest
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Disposition Metode: MUST og etnografi Case: det særegne ved skønlitterær skrivning Design: hvad og hvem understøtter CONCERT.
USABILITY Session 1 Introduktion til kurset Introduktion til usability.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
VELKOMMEN TIL KURSET ”FORRETNING OG LEDELSE” Forretning og Ledelse – Lektion1.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Medie- og kommunikations- videnskabelige metoder 27/
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
IDAG Persuasion & Forførelse. PROGRAM MyStory præmiering Gruppe præsenterer O’Keefe tekst Gæsteforelæsning: Lars Ylander Pause Diskussion med.
Medierne - som politisk aktør. Indflydelsen Ungdomsuddannelse - afskaffet efter Tv-indslag Indvandrere arresteres mere - SF foreslår ændringer i optælling.
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
Usability – 3. november: Tilgængelighedstests Vigtige deadlines! Dagens øvelse Tilgængelighedsrapport Usability-rapport Næste uge.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kvalitative metoder, forår kursusgang
Hvad er en Feltrapportage?
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

Situationelle Metoder til Digitale Studier Introduktion Brit Winthereik, ITU Forår 2012

Hvad er situationelle metoder - kurset? Baseret på feltarbejde i organisationer eller hverdagens praksis (Grundbog: D. Neyland) Baseret på Adele Clarkes analysemetoder (Situationel Analysis, se kapitler i kompendium samt http://www.situationalanalysis.com/) Undervisning i kvalitativ dataindsamling og analyse Anvendelse af teori i denne proces

Hvorfor? http://www.redassociates.com/ www.antropologerne.com www.ethnographymatters.net Etnografi er en udbredt praksis i virksomheder innovationsprocesser samt ved evaluering Forundersøgelse eller længere feltstudier Forskningsmetode, fx til brug ved studier af teknologiens sociale aspekter

Etnografi i organisationer Van Maanen (1979) definition: “the purpose of organizational ethnography is to uncover and explicate the ways in which people in particular work settings come to understand, account for, take action, and otherwise manage their day-to-day situation”

Lidt historie Introduktion til organisationsetnografi – en praktisk håndbog (til business schools) Interessen for etnografisk metode har bredt sig til sociologien (1950erne), kulturstudier, fx ungdomskultur (1960erne), teknologistudier (1970erne), organisationsstudier og management (1980erne), psykologien (1990erne). Styrker: dybdegående studier af sociale, kulturelle og politiske forhold i en udvalgt gruppe/organisation Objektivitet –et emne under konstant debat

Hvorfor denne grundbog? Placerer det I skal lave i en bredere kontekst med brug af tekster fra antropologien, organisationsstudier, den sociologiske del af informations systems (IS) og videnskabs- og teknologistudier (STS) Viser sammenvævningen af akademisk og ‘praksis- relevant’ arbejde Rejser spørgsmål som: Hvad er en felt? Hvad er viden? Hvordan kan vi vide? Og gennemfører man en undersøgelse?

Neyland’s organisationsbegreb Mangfoldigt Godt til studier af teknologiimplementering og brug Skelner mellem etnografi OF/FOR en organisation. “Often in negotiating access to a corporate setting, the ethnographer can discuss what might be of use to the organization being studied and what use the ethnographers might make of the organization for their own purposes” (s. 9).

Samspil mellem undersøger og det undersøgte På kurset undersøger vi “verden”, “det derude”, “noget der findes” Verden optræder ikke uafhængigt af vores undersøgelse, men formes i samspil med undersøgelsen Dermed er undersøgelsen heller ikke defineret uafhængigt af verden Clarke’s begreb om SITUATIONEN, Neyland, Beaulieu, Dyck, Hine m fl om FELT er brugbare ståsteder

At bruge sig selv som forskningsinstrument Biblioteksøvelse Jeg stiller et spørgsmål – I svarer Planlægning vs være spontant til stede At ville være forskellig vs at være neutral

Objektivitetens spøgelse Om at være neutralt til stede… ikke for at minimere påvirkning Påvirkning af det vi undersøger? Hvordan kan vi vide noget når vi bruger os selv som forskningsinstrument?

Påvirkning eller ‘bias’ Problemer med påvirkning af den verden vi studerer… Idet vi påvirker det vi studerere bliver resultaterne subjektive og vi er ude af stand til at sige noget sandt om verden Det vigtigste er at være bevidst om sit eget ståsted og reflektere kritisk over det, dermed ophæves påvirkningens indflydelse Det vigtigste er at deltage i det man undersøger på en måde der skaber relevante resultater, der igen kan indgå som en påvirkning af verden Kan I spore udsagnene tilbage til forskellige epistemologiske / vidensmæssige udgangspunkter? Positivistisk Socialkonstruktivistisk Konstruktivistisk, interventionistisk

Kursusforløbet Gruppedannelse Etnografisk strategi og forhandling af adgang Minifeltarbejde (interviews, dokumentstudier, observation) Analyse på baggrund af kortlægningsmetoder Skrive resultaterne frem

Kriterier for valg af studieobjekt Skal kunne afgrænses tilpas meget til de tidsmæssige ressourcer der er til rådighed (2 uger afsat til feltarbejde = 20 timer pr studerende) Skal kunne besvare et interessant spørgsmål vedrørende brug af teknologi i en social praksis

Aktiviteterne Hver gang: Fremlæggelse af opgaver fra sidst Samtale om teksterne/pensum Forelæsning Gruppearbejde Bloggen: https://blog.itu.dk/DSMS-F2012/about/

Forventningsafstemning Teksterne Fremmøde Gruppearbejde Eksamen

Næste gang 8/2 Felten – afgrænsning og strategi Neyland 1-40 Hine, Kendall, Boyd (kompendium) TL Taylor forelæsning (Framing Social Science Research: What different methods are good for, evidence and argumentation, social science and qualitative methods) Kl 12-13, 3A18

Diskussion af teksterne Hvad er den/de centrale pointer? Hvilke positioner diskuterer teksten op imod? Hvad er hovedkonklusionen? Hvad lærer vi om metode ved at læse teksten? Hvad får vi ud af at sammenholde de læste tekster? Resumé af teksterne?