Målepunkter for den inkluderende skole?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Set i forældreperspektiv
Endeligt forslag til ”Lys i øjnene” Præsentation af politikken før høringsrunde.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
Folkeskole-reformen August 2014.
Bilag 2: Organisationsudvikling
Administrative pejlemærker i BUF
PR Kampagne for folkeskolen
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
DET INTERNATIONALE ARBEJDE I FORVALTNINGEN
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Dagens program Ankomst og morgenbuffet 9.00 Velkomst v/ OC Visionen for MED Gennemgang af MED-aftalen Pause Hvordan går arbejdet i TRIO? Hvad.
Dagens program Ankomst og morgenbuffet 9.00 Velkomst v/ OC Visionen for MED Gennemgang af MED-aftalen Pause Hvordan går arbejdet i TRIO? Hvad.
En god skole er en inkluderende skole.
Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten
”Vi når målet – men hvordan?”
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Afbureaukratisering Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune KL 7. oktober 2009.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Kvalitetsrapport 2007 BKF januar Politikernes behov: ”Value for money!” Brugernes/borgernes behov: ”Hvad er bedst for mig?” ”Hvad skal jeg vælge?”
De mange muligheders skole Oplæg for skoleledere i Nordjylland 29. sept 2010 Klaus Majgaard.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Udmøntning af reform på specialområdet BUU 30
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Kulturpolitisk temamøde, Struer Byråd, 20. november 2007 STRUER KOMMUNE Møde den 29. november 2007 Til første møde om Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Risikoledelse i København.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Befordring af småbørn og skoleelever. Mødets indhold Velkomst Om formalia Gennemgang af kontrakten Erfaringer og samarbejde Dialog med forældre. Erfaringer.
Fagsekretariat for Undervisning - Specialundervisningskonference – Brug paletten 8. december 2009 ”Vi går i gang”
Målstyret læringsreform
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Velkommen i skolebestyrelsesarbejdet 2012.
Årsmøde Egeskovskolen Dagsorden – 19.10: Velkomst – 20.10: SSP samarbejdet Vi har besøg af SSP konsulenter fra Viborg Kommune - Hvilke.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Årsberetning 2012 Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen Årsberetning 2011 Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen, Trine Persson.
Regionsmøder marts 2015 v/adm. direktør Kim Høgh.
”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
KLF - konference om chancelighed
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Målepunkter for den inkluderende skole? Københavns Kommune Oplæg til Specialundervisningskonference ”Brug paletten” Tirsdag den 8. december 2009

Fakta om Børne- og Ungdomsforvaltningen Den største af 7 københavnske forvaltninger Budget på ca. 7,7 mia. kr. 653 institutioner, hvoraf de 278 er selvejende 67 skoler Ca. 18.000 medarbejdere Mere end 80.000 brugere 2 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

L I S Styringsmodel Politisk udvalg Forvaltningen Decentrale enheder Styring i 4 dimensioner Borgere Brugere Målpapirer Kontrakter Strategien/ Gode mål M M å å lpapirer lpapirer Strategien/ Kontrakter Kontrakter Faglighed Brugere L I S Alle tal i 2006 pl. Ressourcer Personale 3 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet 3

Børne- og Ungdomsudvalget Styringskredsløbet Børne- og Ungdomsudvalget De politiske og administrative mål: Kommunens værdigrundlag Børne- og Ungepolitikken BUFs mission, vision og strategi Rammevilkår: Selvforvaltning Udviklingskontrakter Orden i butikken tal Tilsyn Dokumentation og Evaluering. Fx.: Nyt LIS (ledelsesinformationssystem) Forældretilfredshedsmålinger Børne/elevtilfredshed Kvalitetsrapporter m.m. Trivselsmålinger Læring og ny status Endnu ikke systematiseret. Men læringen fra evalueringerne skal bruges til at give nyt kvalificeret input til fx politiske mål De politiske og administrative mål Læring Ny status & Tilbagemelding til politikere Gennemførelse Dokumentation & Evaluering Gode Mål: Hvilke målepunkter benytter vi os af? 4 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet 4

resultat snarere end på ”Gode målepunkter” Udviklingskontrakt Faglighed Ressourcer Personale Brugere Ledelsesinformation Faglighed Ressourcer Personale Brugere Dokumentation Faglighed Ressourcer Personale Brugere ”Gode mål” har fokus på effekt og resultat snarere end på dokumentation af processer 5 Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Gode Mål er foreløbig… Faglighed Brugere Skoler, institutioner og klubber Faglige resultater efter endt forløb og undervejs Trivsel og tryghed Sundhed Inklusion Integration Forældretilfredshed Børne/elevtilfredshed Brugernes til- og fravalg af institutioner og skoler Børne- og elevsammensætning Ressourcer Personale Økonomi Bygninger og vedligeholdelse Miljøbelastning Trivsel Samarbejdsevne Fastholdelse og rekruttering Kompetenceudvikling Specialreformen sætter retningen på nogle af disse punkter Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Om den københavnske specialreform Målsætningen er At omfordele ressourcer til mere inkluderende aktiviteter på både special- og almenområdet – op til 10% af ca. 1,1 mia kr. årligt At sikre at antallet af børn og unge, der udskilles til specialområdet, ikke fortsat stiger Udvikle de rigtige tilbud til alle børn og unge - herunder i udsatte positioner Omdrejningspunktet i Specialreformen er inklusion og udviklingen af flere inkluderende og fleksible indsatser Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Inklusionspolitikken Definition af inklusion ”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.” Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Seks fokuspunkter for inklusion 1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer - børn og unges aktive deltagelse i hverdagslivets fællesskaber 2. Faglig, social og personlig udvikling for alle - den enkeltes kompetencer, ressourcer og læring 3. Fleksibel ressourcetildeling - øge fællesskabets mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov 4. Tidlig og forebyggende indsats - øge den tidlige og forebyggende indsats således at flere hjælpes i tide 5. Helhedstænkning og brobygning - det tværfaglige samarbejde for at de særlige behov imødekommes 6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces - at være inkluderende skal udvikles med høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Specialreformens målepunkter Faglige målepunkter – specialområdet At der ikke er en stigning i frekvensen af børn, der udskilles til specialområdet i f. t. perioden før 2008. At frekvensen i antal af nye henvisninger til specialområdet set i f. t. det samlede børnetal falder (niveau 3) At antallet af forældreklager i forhold til afslag på specialtilbud falder At ventetiden hos PPR falder Faglige målepunkter - almenområdet At børn og unge oplever en større grad af tryghed i deres daglige skoleliv, herunder fx ”Når du er i skole er du så bange for at blive holdt udenfor?”. At børn oplever en bedring i det psykiske miljø i skolen bl.a. med mindre uro i skoleklasserne. Skala 1-6 At bekymrende, ulovligt fravær for skoleelever nedbringes. Brugerrettede målepunkter At andelen af forældre med børn i specialundervisningen, som er tilfredse med kommunen stiger. At der er en højere grad af brugertilfredshed med kørsel indenfor specialområdet (den faste chauffør) Økonomiske målepunkter At budgettet på specialområdet overholdes At der omprioriteres op til 10% af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på investering i flere inkluderende indsatser Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Hvordan måler vi den inkluderende skole Mange målepunkter er ikke rettet mod den enkelte skole, men mod hele specialområdet (eksklusionsfrekvens, omprioritering af budget, antal forældreklager m.m.) Specialskolerne måles som de almene skoler – inden for samme temaer: faglighed, brugere, ressourcer og personale Brugerundersøgelser (forældre, elever) måler trivsel, tryghed og tilfredshed Men hvordan måles faglighed? Faglige resultater for eleverne? hvordan måles inklusion? Hvis vellykket inklusion er usynlig, kan den så kun måles ved fraværet af eksklusion? Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet

Svar og bidrag sendes til... Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen www.kk.dk/buf Majbrit Møller Tlf. 33 66 40 83 majmoe@buf.kk.dk Kim Benzon Knudsen Tlf. 33 66 45 15 kiknud@buf.kk.dk Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet