Revisors mavefornemmelser Focus IT kundemøde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Etablering af virksomhed
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Reglernes del 2: Når både mødes
God regnskabspraksis i DLBR
Væsentlige ændringer Formålsbestemmelse (§ 1)
Modul 1 - Processer.
Dataindsamling og kildebearbejdning
Arkitektur - data.
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Arbejdsmiljøcertificering
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
1 Belastningsprøve Fredag 16. september Agenda Kl. 08:00Velkomst v. Allan Harding Status på Imerco projekt, v. Allan Harding Oplæg til belastningsprøve,
Kommunikation i projekter
Adjunkt Dennis van LiempdSyddansk Universitet KoldingJanuar 2012 Videnkapital, immaterielle aktiver og bankers kreditgivning.
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
Udvidet kasserapport Formålet: At opfylde bogføringslovens krav.
Økonomistyring og budgettering
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Status for Økonomisk Balance og Økonomistyirng17. december 2006 Status for Økonomisk Balance og Økonomistyring Regnskab 2006 Redegørelse for årsagerne.
Behovet for regnskabsvæsen
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Pengestrømsopgørelsen Offentlige tilskud.
Revisorkommissionen 100 år
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
8. Årsrapport for selskaber
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Faglige orienteringsmøder Regnskabspraksis Januar 2009.
Client name - Event - Presentation title
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
Pengestrømsopgørelser
12. Årsrapport for selskaber
Regnskabsanalyse KU – 31. oktober 2007.
Regnskabsanalyse, HA 5. semester Lektion Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Hospitalsenheden VEST
12. Årsrapport for selskaber
©SCKK - KVIK læringsmiljø om arbejdsgange Hvorfor måle? Tilfredsstille eksterne interessenters behov Få fokus på fakta Få overblik over hvad tid og ressourcer.
Regnskabsanalyse Idé og grundlag.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Regnskabspraksis – fællesnævneren bag alle regnskaber
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Selskabsregnskaber 1. Selskabsregnskaber - overordnet 2. Hvad kommer hvornår? 3. Bestillingsnumre.
September 20031KUP - Projektstyring Formålet med projektstyring Formålet med projektstyring er at planlægge og styre et udviklingsprojekt, således at projektet.
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Anvendt regnskabspraksis Ændring i anvendt regnskabspraksis Ændring i regnskabsmæssige skøn Ekstraordinære.
Vildledningssager – Oprindelse Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Lejerbo / EY Hvad kan vi bruge revisionen til? Jesper Jørn Pedersen og Christian Thuesen 14. november 2015.
Advokat Poul Bostrup & Statsaut. revisor Arne Larsen Lovgrundlag Bogføringsloven, kap. 3 og 4 §6: Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Revisors rapportering Eller: Er = 4?. 2 | 15. maj 2008 | Kerneydelsen revision From NY to BRU, CPH – and Jutland? New YorkBruxelles København SOX!
Konference om Retssikkerhed på skatteområdet Onsdag den 4. november 2009 Fællessalen Christiansborg.
Selvevaluering af bestyrelsen 2012 Inspiration til kvalitetsforbedring i bestyrelse og direktion Resultat af svarene på spørgeskemaerne Diskussionsoplæg.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Kundemøde 2012 Erklæringer
Erfaringer med brug af 7-trins-skalaen, DPU 27. august 2007
Regnskab i produktions- virksomheder
Advokat Poul Bostrup & Statsaut. revisor Arne Larsen
Sikkerhedskonference 2008
Tilskud & Regnskab Kursus for nye efterskoleledere
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Kontakt til deltagerne
Præsentationens transcript:

Revisors mavefornemmelser Focus IT kundemøde 12.9. 2012 Lektor, ph.d., statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, CBS

Revisors mavefornemmelser 1 Væsentlighed og risiko vurderes hver for sig 2 Væsentlighed styrer revisionens omfang 3 Væsentlighedsniveau og analysen af de fejl revisor finder 4 Risici 5 Centrale forhold at huske på i revision 6 Gode spørgsmål i en SMV revision

Revisors mavefornemmelser 1 Væsentlighed og risiko vurderes hver for sig Men væsentlighed er styrende! Transaktioner, poster og oplysninger, der er uvæsentlige sorteres fra via indledende regnskabsanalyse og forståelsen for klienten! Eksempler på uvæsentlige poster: Debitorrenter, kontante likvide midler, mindre periodiseringer af renter/forsikringer m.v. Dog afstemmes med klientforventninger Og der skal foretages vurdering af, om tilsyneladende uvæsentlig post kunne være væsentlig (f.eks. pga. udeladelser, manglende fuldstændighed)

Revisors mavefornemmelser 2 Væsentlighed styrer revisionens omfang Væsentlige transaktioner , balancer og oplysninger uden specifikke risici – skal revideres med de mindste checklister og kan ikke udelukkende revideres ved test af intern kontrol (niveau 1) Eksempler Stor beholdning af børsnoterede værdipapirer – Den minimale revision ofte bestå af gennemgang af adgang til depoter samt afstemning af bogholderi til eksternt grundlag (sidstnævnte minimale substansrevision) Lønninger og gager – Den minimale revision ofte bestå af gennemgang af systemet, detailtest af ledelsens og få andres løn/gager, afstemning til indberetninger samt af skyldige poster

Revisors mavefornemmelser Væsentlige transaktioner, balancer og oplysninger med ”normale risici” skal revideres med lidt større checklister og kan selvfølgelig heller ikke udelukkende revideres ved test af intern kontrol (niveau 2) Eksempler Tilstedeværelse og værdiansættelse af varebeholdning og debitorer Fuldstændighed af kreditorer Afgrænsning (klassifikation) mellem aktiver og reparation/vedligeholdelse

Revisors mavefornemmelser Væsentlige transaktioner, balancer og oplysninger med ”betydelige risici” skal revideres med de største checklister og kan selvfølgelig heller ikke udelukkende revideres ved test af intern kontrol (niveau 3) Hvornår er en risiko betydelig? Født sådan, hvis det er en risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser ISA 240 nettoomsætning, hvis det ikke dokumenteres ikke at være tilfældet Professionelt ledelse – fokus tilstedeværelse (regnskabsmanipulation ved fremrykning af/fiktivt salg) Ejerledelse – fokus fuldstændighed (misbrug af aktiver) Regnskabsanalyse skal understøttes af detailtest af salgstransaktioner (ved forudsigelige dækningsgrader – men hvis dette ikke er tilfældet?)

Revisors mavefornemmelser ISA 240 ledelsens tilsidesættelse af intern kontrol altid betydelig risiko I den store revisionsopgave – der skal udvises kreativitet for at forudse, hvor der kan forekomme ”mærkelige” posteringer, og dermed hvor der skal ledes I den mindre revisionsopgave – ofte så godt kendskab fra assistance, at der ikke skal laves yderligere Andre betydelige risici Efter faglig vurdering, dvs. ”mavefornemmelser” Eksempel konkret vurdering af hensættelse til tab på debitorer Udvidet test af værdiansættelse – indbetalinger, forespørgsler om forfaldne saldi, analyser

Revisors mavefornemmelser 3 Væsentlighedsniveau og analysen af de fejl revisor finder ISA 320 om ”Væsentlighed ved planlægning og udførelse af revision” – ikke nyt i forhold til gamle RS 320 Derfor nødvendigt med firmamodel, eventuelt model i anvendt software Eksempelvis Omsætning 1/2- 1 % Resultat før skat 5- 10 % Egenkapital 1- 2 % Balancesum 1/2- 1 % Hensyntagen til kvalitative faktorer

Revisors mavefornemmelser Væsentlighed ved revision af konkrete poster (og indirekte transaktioner) samt oplysninger For eksempel fordeling af to gange det overordnede væsentlighedsniveau Eller øvre grænse for fordelt væsentlighed på konkret post (f.eks. 50 %) Væsentlige poster uden risici for væsentlig fejlinformation – intet væsentlighedsniveau ved revisionen Væsentlige poster uden risici skal selvfølgelig revideres! Husk Væsentlige poster med betydelige risici – de største checklister Væsentlige poster med risici – de mellemstore checklister Væsentlige poster uden risici – de mindste checklister

Revisors mavefornemmelser Eksempler Poster, der ofte er væsentlige, men uden risici Værdipapirer Bankindeståender og bankgæld samt prioritetsgæld Leverandørgæld (nok sjældent helt uden risici ved alle revisionsmål) Poster, der ofte er væsentlige og med risici (eventuelt betydelige risici) Materielle og immaterielle anlægsaktiver Debitorer Varebeholdninger Post, der oftest er væsentlig og med betydelige risici Nettoomsætning Egenkapital – selvfølgelig ikke noget væsentlighedsbeløb – er residual! Dog revisionshandlinger om specifikationen af egenkapitalen (selskabskapital, reserver og overførsel)

Revisors mavefornemmelser Iterative revisionsproces gælder både for risici og væsentlighed Skal der foretages ændringer i processen på basis af ny viden? Eksempel, der iterativt viser, at væsentlighedsniveau kan fastholdes: Forventet Realiseret Omsætning ½ % 1.000 5 1.100 6 Resultat før skat 7 % 150 11 180 13 Egenkapital 2 % 550 11 572 11 Balancesum 1 % 2.300 23 2.100 21 Gennemsnit 13 13 Hvis derimod væsentlighedsniveauet iterativt faldt, skal revisor overveje at udvide revisionen

Revisors mavefornemmelser ISA 450 om ”Vurdering af fejlinformation identificeret under revisionen” – her er der nyt, især i form af skelnen mellem typer af fejlinformation: Faktuelle fejlinformationer – de kan ikke diskuteres Skønsmæssige fejlinformationer – uenige om skøn Projicerede fejlinformationer – kun ved revision af stikprøver Revisor skal være mere præcis ved vurdering af fejlinformation! Et eksempel på projektion ved revision af stikprøver Fundne fejl i stikprøven Mest sandsynlige samlede øvrige fejl = (100 af 5.000 revideret) Projektion af opdagede fejl 5 245 5 er faktuel fejlinformation 245 er projiceret/mulig fejlinformation

Revisors mavefornemmelser Før projektion foretages – identifikation af anormale fejl, der udeholdes Eksempel som ovenfor, men 3 af de 5 fundne fejl er anormale. Projektion bliver i så fald 98 som bud på sandsynlig samlet øvrig fejl Stikprøve kan være udvalgt simpelt, systematisk eller subjektivt tilfældigt – andre udvælgelsesmetoder derimod bevidste, f.eks. efter størrelse eller specifikke risici Stikprøver jf. ISA 530 Andre udvælgelsesmetoder jf. ISA 500 afsnit 10 som uddybet i afsnit A52-A56 For eksempel overforfaldne debitorer, varebeholdninger med lav omsætningshastighed Store debitorer og varebeholdninger Usædvanlige transaktioner (med nærtstående, køb/salg af virksomhed m.v.)

Revisors mavefornemmelser 4 Risici Vurderes på basis af risikovurderingshandlinger, jf. ISA 315 – seks dimensioner Iboende risici Branche, lovgivning og andre eksterne faktorer Arten af virksomheden Valg og anvendelse af regnskabspraksis Mål og strategier samt tilknyttede forretningsrisici Måling og kontrol af finansielle præstationer Kontrolrisici Intern kontrolstruktur (COSO begrebsramme)

Revisors mavefornemmelser Risikovurderingerne basis for revisionsstrategi og –plan (instrukser) Generelle risici for væsentlig fejlinformation – kræver generelle reaktioner i revisionsstrategien Det aktuelle eksempel – betydelig usikkerhed om fortsat drift – F.eks. faglig konsultation om bevisstyrke og revisionspåtegning Særlig kompetent bemanding af sagen Revisionsinstrukser Konkrete revisionshandlinger (test af kontroller/substanshandlinger) rettet mod de konkret udsatte revisionsmål efter risikovurderingen)

Revisors mavefornemmelser 5 Centrale forhold at huske på i revision Det skal dokumenteres, at betingelser for accept er opfyldt – herunder især uafhængighed (i praksis selvrevision) Dokumenter risikovurderingerne og fastlagt væsentlighed i planlægningsmemo Vær sikker på, at der er sammenhæng mellem vurdering af risici for væsentlig fejlinformation/betydelige risici for væsentlig fejlinformation og planlagte/ udførte revisionshandlinger i revisionsplan/-instrukser Foreligger der betydelige risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser? I så fald vær sikker på niveau 3 - revisionsinstrukser

Revisors mavefornemmelser Vær sikker på, at der er sammenhæng fra delkonklusioner til samlet konklusion og påtegning/erklæring! Den ”røde” tråd skal være der! Der skal foreligge delkonklusioner – minimum individuelt for resultat- opgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis, og ved ”generelle risici på regnskabsniveau” og ”betydelige risici for væsentlig fejlinformation ved specifikke revisionsmål”

Revisors mavefornemmelser Overhold reglerne i erklæringsbekendtgørelsen! Den sikreste metode er at anvende eksempler på påtegninger og erklæringer i gældende ISA og REVU’ s udtalelser – Pas på unødvendige ”dummebøder” Vær sikker på, at der er dokumentation for underskrivende revisors løbende kvalitetskontrol af planlægning og udførelse (tilsyn, gennemgang og godkendelse). Skal fremgå synligt vedrørende planlægningsnotat, revisionsinstrukser og delkonklusioner, afsluttende notat

Revisors mavefornemmelser Den samlede struktur i revisors erklæring(er) Den uafhængige revisors erklæringer (bemærk i flertal) Påtegning Indledning ISA 700 + Bkg. 668 Ledelsens ansvar ISA 700 Revisors ansvar og den udførte revision ISA 700 + Bkg. 668 (Forbehold) ISA 705 + Bkg. 668 Konklusion ISA 700 + Bkg. 668 (Supplerende oplysninger om regnskabet) ISA 706 + Bkg. 668 (Supplerende oplysninger om revisionen) ISA 706 (Erklæringer i henhold til lovgivning/øvrig regulering) ISA 700 (Supplerende oplysninger om andre forhold) Bkg. 668 (Udtalelse om ledelsesberetningen) Bkg. 668

Revisors mavefornemmelser 6 Gode spørgsmål i en SMV revision Hvilke andre end ledelsen kan spørges efter ISA 550, ISA 240 og ISA 315 – og hvorledes udformes spørgsmål? Klart sigte ledelsesbesvigelser er en udfordring Nettoomsætning er født betydelig risiko for væsentlig fejlinformation (næsten altid) – hvorledes kan revisor skaffe sig tilstrækkeligt og egnet bevis om nettoomsætningens fuldstændighed? Regnskabsanalyse ikke nok – krav om underbyggende detailrevision Anvendes der stikprøver i en SMV revision? Afløb af tidligere perioders skøn – hvilke skøn er relevante? Hvad er tilstrækkeligt og egnet bevis?

Revisors mavefornemmelser Krav ISA 450/260 om omtale i revisionsprotokol af visse ikke rettede fejl – findes der fejl i en SMV revision, hvor revisor yder regnskabsassistance? Krav ISA 260 om omtale af visse rettede fejl i revisionsprotokol, hvis ikke alle i øverste ledelse indgår i daglig ledelse – er der rettede fejl, når det er revisor, der opstiller regnskabet?