Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Overordnet målsætning:
At forholde sig professionelt Anne Skov
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Faglig læsning Dagsorden
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Læringsstile og lektier
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Kladde til informationsdias
Børn og sorg - og sprældøde døde
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Hvilke faglige basiskompetencer bør den ideelle talentudvikler besidde? Hvilke personlige egenskaber er vigtige for en talentudvikler at besidde? Hvordan.
Om feedback og tilbagemeldinger
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Klasseledelse og cooperativ learning
Velkommen.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Hvilken del af “vær stille” forstod du ikke??
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Læring i et vejledningsperspektiv
Vejlederens kommunikation
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.3 – Ressourcer i et læringsperspektiv Anders.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Problemer under debat i litteraturen. Det moderne gennembrud – oplæg og arbejdselv.
I mentor ordningen på elevmentor.dk
Modul 3.3 – At arbejde med læring
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
- og hvordan du undgår dem…
Præsentationens transcript:

Læsegruppel ederen

Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse, når vi sætter personlige erfaringer i fokus for vores læseoplevelser.  Gennem hele forløbet vil vi dels skabe store fælles læseoplevelser, dels skabe rum for refleksion gennem samtale og observation, da det er denne læsepraksis og refleksion som skal danne baggrund for din rolle som læsegruppeleder.

Praktisk færdighed  Rollen som læsegruppeleder kræver såvel stor praktisk færdighed, som empatisk opmærksomhed. Disse færdigheder opnås ikke nødvendigvis i løbet af 4 kursusdage, de kræver muligvis livslang øvelse og erfaring, men på kurset får du de redskaber, som er nødvendige for at udvikle og kvalificere din praksis som læsegruppeleder.

Livslang læring  Derfor vil vi fra starten understrege at læsegruppelederkurset er en praksisuddannelse, som sigter mod at sætte en livslang læringsproces i gang med det formål, dels at berige dine egne, dels andres litteraturoplevelser ved at guide dem ind i læsningen.

Formålet  At udstyre kommende læsegruppeledere med færdigheder i at lede læsegrupper baseret på Guidet Fælles Læsning, herunder at give læsegruppelederne en forståelse for den ethos og praksis som Læseforeningens aktiviteter bygger på.

Målsætninger  At lade kursisterne få praksiserfaring med hvilke kvaliteter og færdigheder der er nødvendige for at kunne læse højt i en gruppe.  At introducere læsegruppelederrollen; såvel ift. forberedelsen til læsningen, som rollen i selve læsesituationen.  At introducere en bred vifte af litteratur der egner sig til Guidet Fælles Læsning, samt en forståelse for, hvorfor netop disse tekster er egnede.

 At skabe en atmosfære hvor læsegruppeleder-træningen er baseret på erfaring med, oplevelse og observation af ”den gode praksis”.  At skabe mulighed for afprøvning af læsegruppelederrollen, og at supervisere kursisterne i henhold til den guidede fælles læsnings ethos og praksis.  At vejlede og supervisere ift. de specialiserede færdigheder og kompetencer, som læsegruppelederrollen kræver i forhold til bestemte grupper.  At opnå disse målsætninger i en atmosfære af gensidig læring og støtte.

Moduler  Modul 1: Højtlæsning + fornemme praksis  Modul 2: At vælge tekster. Hvorfor og hvad vi læser?  Modul 3: At forberede en tekst: niveaur af spørgsmål, fra det helt konkrete til det abstrakte: 1. hvad i teksten og 2. umiddelbare responser, 3. Erfaringer I teksten og relatonerne til eget liv (minder om),  Modul 4: At tænke som en læsegruppeleder. Lederens rolle og ansvar

Rollen som facilitator  Trække sine intentioner. At ville så lidt som muligt, og at det man vil altid er I litteraturens ærinde.  Faldgruber:  Lærerens: at ville undervise, belære  Bibliotekarens: ???  Terapuetens: At ville deltagerens process  Litteraten: at ville analysere

Bibliotekar  En havde ladet gruppen bestemme – og var frustreret over at de ikke kunne lide det hun selv valgte  vigtigt fra starten at tage teten – bibliotekarer servicemindede vandt til at skulle finde noget folk kan lide – her er det ansvaret ligger på lederen ift. Valget  og det er en del af pakken

skolelærersyndromet  Nogen har fastlagt et tema – skæbne, kærlighed, angst mm  obs på at det kan være der er noget helt andet der kommer frem end det man havde forestillet sig  skolelærersyndromet – de rigtige svar… pas på

Evalueringer  Kurset har været ganske enestående. Punktum. Dybdegående, berigende, inspirerende. FGL er en fantastisk måde at møde mennesker på, og skabe møde ml mennesker.  Fantastisk program. Intenst på den gode måde. Tryg og rar atmosfære, men med fuldt input. Bedste kursus jeg nogensinde har været på (og jeg har været på mange)  Jeg er blevet energized – og har fået stor lyst til GFL – også af poesi.  Det har været godt at nærme sig læsegruppelederrollen i en blanding af teori og praksis, - men mest den megen praksis. Skønt at møde så mange interesserede mennesker. Et øjenåbnende kursus. Jeg tror faktisk, at jeg nu bliver digtlæser!

Fælles udfordringer  En syntes det var svært at holde pauser – var faktisk bange for stilheden – eller for at løbe tør for spørgsmål og ikke vide hvad der skulle ske (miste styring)

Hvor svært kan det være  En af vores frivillige som har læst for grupper i menigheder i årevis, sagde til opsamlingen – ”jeg havde ikke andet end gåpåmod – jeg tænkte ”Hvor svært kan det være” – og så sad jeg alligevel dér og kunne ikke få mig selv til at holde pause, at afgive styring, og at finde en grimasse der kunne passe – dette at vi pludselig skulle tale om det uden facitliste – det var en ny rolle – jeg fik i den grad min sag for!”

Husk det nu:  Det er ikke terapi, men ikke desto mindre kan det have terapeutisk effekt.  At trække intentionerne – vi vil pille folks kæpheste fra dem – og lære dem at lade litteraturen og metoden styre processen – og glæde sig over at det hver gang tager os nye steder hen – i synergien mellem gruppe, læsegruppeleder og litteratur.