Hvad er specialpædagogiske kompetencer?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læreres professionalisme i specialpædagogisk praksis
Advertisements

Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
En skrivehændelse i biologi
DIDAKTIK 2.0 KG/RBC 27/08/2008 metoder problemformulering skelet.
Fra integration til inklusion
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
NTS-centeret Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed - Fordi interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed.
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Præsentation af teorien transfer
Gruppen der har arbejdet med transfer på SSA-uddannelsen
Regional strategi og kompetenceudvikling
TATIONpRÆSEN 20 AARHUS UNIVERSITET SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Dansen omkring handicapbegrebet
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Forskningsperspektiver på læremidler
IT og praktik på Høje Kolstrup Skole Menu IT som en del af praktikken Hjemmesider Farvel og tak.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
VERSITET DORTHE JØRGENSEN OG METTE AMALIE BUNDGAARD STUD.CAND.PÆD. I DIDAKTIK MED SÆRLIG HENBLIK PÅ MATEMATIK AARHUS UNIVERSITET 5. februar 2014 UNI Institut.
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET ET FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDLAG: HVAD VIRKER? KONFERENCE OM HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSE 11. DECEMBER 2013 PER.
Hva er god klasseledelse ?
Læringskultur og elevinddragelse
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Transfer Mellem efter/videreuddannelse og praksis.
LENA LINDENSKOV LEKTOR,, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK TIDLIG MATEMATIKINDSATS FREDERIKSBERG INDHOLD OG BETYDNING.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Qeqqata Kommunia Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
24. april 2012 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET Nye veje i folkeskolens overbygning – kommuner er i fuld gang Hotel Pejsegården.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Projekt Professionsløftskole Sølystskolen Lektor Rasmus Fink Lorentzen VIA University College.
Inklusion og inkluderende processer
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Undervisning i forbindelse med besøg på Experimentarium V/ Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium.
Qaasuitsup Kommunea Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
DPU – Aarhus Universitet
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Inklusion og Specialviden
læse- skrivevanskeligheder
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
SPS på ungdomsuddannelser
Brug af elevdata til udvikling af kvalitet i undervisningen
Basiskursus 1.
Præsentationens transcript:

Hvad er specialpædagogiske kompetencer? Janne Hedegaard Hansen Lektor, Ph.d. Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet

Relationsbaseret Situationsbetinget Kontekstafhængig

Individuelle forhold: Læse-skrive vanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Tale- og sprogvanskeligheder Psykiske vanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Sociale vanskeligheder Andet Uoplyst Deloitte 2010

Hvilke kompetencer og hvilke former for viden skal være til stede, hvis den specialpædagogiske opgave skal løses i almenskolen?

1. Forskydning af specialpædagogiske kompetencer fra specialområdet til almenområdet 2. Udvikling af ny viden og nye kompetencer i almenområdet

Komplikationer: 1. Ny kontekst Transfer af viden og kompetencer 2. Afværgemekanismer: prioriterings – rationerings og overvæltningsmekanismer

Relationsbaseret: Forholdet mellem den enkelte elev og elevens omverden

At have en vanskelighed fører ikke nødvendigvis til, at man er i en vanskelig læringssituation Det afhænger af den betydning, som elevens vanskeligheder tillægges og håndteres af læreren Hvordan fremmer eller hæmmer lærerens måde at tillægge elevens vanskeligheder betydning på, elevens læring?

Situationsbetinget: Forholdet mellem elevens forudsætninger for læring og læringssituationen Hvordan hæmmer eller fremmer specifikke læringssituationer elevens læring

Kontekstafhængig: Forholdet mellem eleven og rammerne for undervisningen Hvordan fremmer eller hæmmer konteksten elevens læring?

Hvilke pædagogiske og didaktiske kompetencer kalder lærerens måde at tillægge eleven og hans vanskeligheder betydning på i specifikke læringssituationer og kontekster?

Svaret ligger i nuet – i det konkrete møde, den konkrete situation og den givne kontekst

Et lærerperspektiv: Specifik viden om elevens vanskeligheder Kendskab til elevens situation og behov – generelt og specifikt Forståelse for hvordan eleven er elev Kendskab til undervisningsmateriale, it-udstyr, it-programmer, m.m. Indsigt i forholdet mellem elev og omverden Viden om betydningen af egen praksis for elevens læring

Et elevperspektiv: Flere og andre materialer Andre måder at organisere undervisningen på Andre formidlingsformer Mere støtte og opmærksomhed Tættere kontakt til eleven Mere tid Mere ro Mindre hold Øget social læring

Generelle kompetencer Refleksiv kompetence Analytisk kompetence Kompetencen til at omstille sig Kompetencen til at lade sig udfordre

Specifikke kompetencer Kompetencen til at håndtere en høj grad af kompleksitet Kompetencen til at håndtere og kombinere forskellige vidensformer Kompetencen til at arbejde med individuelle undervisningsplaner i et læringsfællesskab