Audiovisuel betydning ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Audiovisuel betydning Er lyden underlagt billedet? Den historiske fejlslutning Den ontologiske fejlslutning Reproduktionsfejlslutningen Den nominalistiske fejlslutning Den halve fejlslutning (Rick Altman) 3 typer holdninger: 1) Billedet er vigtigst 2) Lyd er vigtigst 3) Lyd og billede er lige vigtige

Audiovisuel betydning ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Audiovisuel betydning Den modale fejlslutning (Birger Langkjær) - Film er ikke ”A+V=AV” - Lyd og billede er sammensatte størrelser, der ikke kan afgrænses som selvstændige betydningssystemer Oplevelsen af audiovisuel fiktion er sammensat – den bliver sat sammen af tilskueren!

Skemaer og det tværmodale ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Skemaer og det tværmodale Kognitionsteori: Det at se en film er en aktivitet som tilskueren gør ved filmen Denne aktivitet er struktureret af skemaer - en række antagelser og mentale konstruktioner som tilskueren benytter aktivt som en slags mentalt værktøj, der kan strukturere oplevelsen - fx billedet af en fugl(s flugt) Vi hører ikke en lyd som lyden i sig selv, vi hører den som noget i en given kontekst

Sansning og percipering ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Sansning og percipering Lyde opfattes/perciperes via skemastrukturerede top-down processer  en given sansning aktiverer en forståelse der er langt mere omfattende end sansningen i sig selv giver belæg for. Sansning: modalspecifike sansninger af lys, lyde, lugte, berøringer etc. – specifikke og kvalitativt forskellige sensoriske stimulanser. Perceptioner: en syntetiserende proces med komplicerede feedbackprocesser mellem de enkelte sansninger – perception gestalter verden som et tværmodalt og sammensat hele.

Sansning og percipering ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Sansning og percipering Perception kan deles i: b1) Syntetiserende – flere sansninger slås sammen til én b2) Synæstetiske – én sansning fremkalder beslægtede sanseoplevelser Denne tværmodale syntetiserende og synæstetiske perception er grundlag for vores oplevelse af verden og dermed også audiovisuel fiktion. NB: filmen er fiktion og tilskueren er ikke aktør. Filmoplevelsen rummer mere (og mindre) en filmen i sig selv - Filmens ekspressive elementer hierarkiseres ikke naturgivent så dialog altid er vigtigere end musik. Snarere fokuseres de efter hvorvidt de kan indgå i og få mening i kraft af skiftende interesser hos tilskueren.

Hvad siger musikken? Instrumental musik: Ikke referentiel Ekspressiv ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Hvad siger musikken? Instrumental musik: Ikke referentiel Ekspressiv ”Musik repræsenterer følelsens dynamiske form” (Dowling & Harwood 1986). Musik er en dynamisk form som lytteren ofte vil forstå og opleve i lyset af emotionelle eller ekspressive kvaliteter. Musikken bliver en kreativ metafor. Kreativ fordi den ikke 1:1 overfører indhold, men påvirker oplevelsen. ”Musik er ikke symbolsk stand-in for noget andet, men snarere en formel struktur som får mening i kraft af noget andet, som lytteren bringer med sig i form af gestaltprægede skemaer, der gennem lytterens metaforiske projektion tilfører musikken ekspressive kvaliteter, og som herved gør musikken forståelig for den lyttende.” (Langkjær 2000)  Kontekstualiseringen af musikken i en filmoplevelse begrænser tilskuerens metaforiske virkelyst.

Musik >< billede? ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Musik >< billede? Langkjær (2000): ”Vi oplever ikke en modstilling af de to sansekanaler [musik og billede], men syntetiserer dem umiddelbart og uproblematisk i en samlet forståelse af den sceniske situation.” Pauli (1976): Parafraserende Polariserende Kontrapunktisk Pauli forudsætter billedets og lydens ubestikkelige betydningsautonomi og at musikkens betydning kan være entydig. Kritik af Pauli: - det fænomenologiske (billedet) kan sige ét, det dramaturgiske noget andet. - billedet i sig selv er langt fra homogent. - tilskuerens følelser spiller ind på musikkens betydning i en given kontekst.

Musik >< billede? fortsat ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Musik >< billede? fortsat Langkjær (2000): Audiovisuel betydning på fire niveauer: Sensorisk – her opfattes filmens enkelte udtrykselementer. Perceptorisk – syntetiserende og tværmodal perception. Reception – tilskuerens kognitive og emotive reaktioner, evalueringer etc. i feedback med a)+b). Diegetiske og narrative – mental rammemodel. Tilskuerens egne erfaringer og viden spiller ind (det kan også være viden om filmmediet/-genren). - en forskel i viden generer en forskel i følelser. Tilskueren forholder sig ikke direkte og umiddelbart til musikken, men derimod indirekte og middelbart.

Musik >< billede? fortsat ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Musik >< billede? fortsat Musikken formidler følelser: Musikken som ekspressiv gestalt. Den fiktive persons følelsesmæssige tilstand. Tilskuerens følelsesmæssige tilstand. Ad 1): Musikken kan typisk etablere to typer sammenhænge mellem perceptionsniveau og receptionsniveau: a) Musikkens ekspressive udtryk fokuseres af personer og drama  tilfører musikken centreret og lukket betydning. b) Musikkens ekspressivitet fastholdes på et generalitetsniveau der i højere grad relaterer sig til scenografi el. andet  opfordrer til mindre specifikke følelsesmæssige tilstande. Musikkens abstrakte ekspressivitet kan tilføres en mere eller mindre specifik centrerethed eller referantialitet.

Musik >< billede? fortsat ((( Digital lyd – lektion 3 ))) Musik >< billede? fortsat Tilskuerens egne erfaringer og viden spiler ind (det kan også være en viden om filmmediet/-genren). Vores oplevelse af en film betyder en indlevelse i de fiktive personers følelsesmæssige tilstand.