Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Hvilken forskel gør spørgsmål?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Journalistiske virkemidler
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Analyse af kvalitative data
Kapitel 3 Problemstillinger Håndtering af store datamængder
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Arbejdspladsudvikling
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Klik på Aktivér redigering i meddelelseslinjen, Hvis videoerne i kurset ikke afspilles, skal du måske hente QuickTime eller blot skifte til PowerPoint.
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2013 februar 2013 / MG & RO. Tidsplan UgeMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag 5AT-opgaven udleveres IntrolektionVejledning om valg af emne.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
MUNDTLIG FREMSTILLING
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
Karl Henrik Flyums model
Forskningsprojektets grundideer
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Hvad er forandring?.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
Kodeks for offentlig topledelse
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
INNOVATIONSFORUM # 3 VIDENSBEARBEJDNING EKSPERIMENTER OG METODER.
- et udviklings- og dialogværktøj
Velkommen.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Teamledelse og personlighedsmodeller
Program Erfagruppen d. 2. februar Velkommen og introduktion til ”moodygrafen” Forbrugerstyrelsen tegner deres ”moodygraf” Interview.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Opsamling Screenings Session Miljøvurderingsdag 2014.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
SKABELON.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
SUF - gevinstrealisering
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Rita Buhl 22. september 2018.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Metoden fælles beslutningstagning
Karakterer og læring.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Meningsskabelse som relationskompetence
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012

Udgangspunkt Mange vejledninger, skemaer, kriterier, grænseværdier, osv. Men begrænset indsigt i, hvordan vi egentlig vurderer væsentlighed

Opgave: Undersøg din egen proces Opgave 3 udleveres Formål: At undersøge processen ved at gøre den ‘synlig’ Understregning vigtig Del 1: Individuel (5 min.) Del 2: Sammenlign i grupper (5 min.) Opsamling (erfaringer fra opgaven indgår også i oplægget bagefter)

Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012

Indhold Hvad siger teorien? Forsøg omkring væsentlighed Jeres erfaringer fra opgaven

Opfattelser og variation “Opfattelser varierer på tværs af befolkninger og sektorer I forhold til hvilke påvirkninger er positive og negative og i hvilket omfang” Lawrence 2007, s. 778

Meningsskabelse (Sense-making) Hvad er væsentligt? Hvad er det lige denne plan handler om? Vil de her foranstaltninger være tilstrækkelige? MV praktiker

Sense-making og væsentlighed Vurdering af væsentlighed er Teori kan måske forklare En proces om at skabe mening af informationer En proces om at sætte ’mærkater’ på miljøforhold Meningsskabelsen og mærkater giver mulighed for at diskutere og handle Høringer kan ses som en ‘konkurrence’ mellem forskellige meninger Hvorfor vi lægger mærke til bestemte ting – og uvidende ignorerer andet Hvad vi gør, når vi sætter mærkater på Hvad der sker, når vi diskuterer meninger med andre

Meningsskabelse og beslutningsproces Bemærker – bider mærke i - ‘Beslutningstagning’ vurderer – beslutter - rationaliserer

Hvad er sense-making? Sense-making er mere end fortolkning Fokus på hvad vi (ikke) lægger mærke til Hvorfor vi vælger at lægge vægt på bestemte informationer Organisationer kan være gode til at træffe beslutninger (rationelt) og stadigvæk fejle – fordi de ikke har fokus på hvordan vi skaber mening Karl Weick 1995, s. 7-9)

Vi er ikke perfekte! Vi har alle ‘huller’ (blind spots) I vores forståelsesrammer – og hullerne forhindrer os I at løse problemer Watzlawick, Weakland, and Fisch 1974 En del af den måde hvormed vi lægger mærke til ting sker gennem automatiske og ufrivillige processer, som “enten kan facilitere eller forhindre at vi er opmærksomme” Bargh 1982, s. 425

Sense-making – kendt situation eller ej? Sætte ‘mærkater’ på det bemærkede Løbende opmærksomhed – lægger mærke og bider mærke Oplevet misforhold eller uklarhed Søgen efter forklaringer, der gør det muligt at fortsætte som vi plejer Historier bliver vejledende for fremtidige handlinger og fortolkninger Fortolke signaler og mærkater til plausible historier

Videregive mening Vi lægger mærke til ting Skaber en mening (om væsentlighed) Og videre giver meningen (forvrænget)

Udveksling af mening ‘Sense-giving’ beskriver processen hvormed personer “forsøger at påvirke meningsskabelse hos andre I retning af en ønsket opfattelse af virkeligheden" Gioia and Chittipeddi 1991, p. 442 Interaktion påvirker holdninger Interaktion påvirker hvad vi lægger mærke til og bider mærke i

Hvilke spørgsmål rejser teorien? Kan vi forbedre vores egen praksis? Er vi kritiske omkring, hvilke mærkater vi selv anvender for påvirkninger og usikkerheder? Kan vi øge sandsynligheden for, at vi lægger mærke til det vigtigste? Kan vi forbedre, hvordan vi videregiver vores meninger? Kunne vores formidling gøre det nemmere for andre at skabe mening? Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på vores ‘framings’ Kan vi øge sandsynligheden for, at aktører lægger mærke til de ting, vi ønsker?

Et forsøg i meningsskabelse Setup 9 personer med forskellige baggrunde Energi Miljø Andet Samme informationer (1 side) Understregninger og associationer Forskningsspørgsmål Er der mønster I hvad lægger de mærke til? Påvirker det vurderingen af væsentlighed?

Nogle resultater Erfaringer fra opgaven? Meget store forskelle Væsentlighed afhænger af hvem vi er, hvad vi laver og hvordan vi lægger mærke til ting Forskel på, hvor meget vi bruger tal, teknik, og billedlige formuleringer Vi skaber mening af at tale højt Vi bider mærke til noget, vi kender eller har hørt om Erfaringer fra opgaven?

Hvad betyder resultaterne? At vi måske skal tænke mere over, hvilke antagelser og forståelser vi bringer ind i vurderingen af væsentlighed At vi bør være meget åbne omkring vurdering af væsentlighed, fordi vi ikke er perfekte At vi måske kan drage nytte af, at lægge flere overvejelser i, hvem vi spørger om hjælp (team)