Elevaktiverende undervisning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Progression i de større skriftlige opgaver:
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Pædagogisk kursus for instruktorer gang
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Struktur: ”Quiz og byt”
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Et væksthus for børn og voksne
Strukturer velegnet til…
Ledelse i Praksis – 4. aften
Sigrid .
Fremtidens skole Gruppe 5.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Netværksgruppe tysk 4 tysklærere fra div.gym:
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kommunikation / it.
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Klasseledelse Lene Heckmann.
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Fokus på læring og dannelse
”Hvordan kunne vi også arbejde med teksterne?”
Workstations.
Observation af din/andres undervisning –
Elevaktiverende undervisning
Drejebogen til eksamen på idræt B
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
23. februar 2009 Dias 1 Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Læsegrupper Mødeledelse og planlægning Studie- og karrierevejledningen Humaniora Ea Feldfos.
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
Vejlederens kommunikation
SIP 3 Når hele skolen er med: KLAR-PARAT-STUDIERETNING
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
3.lektion: Velfærdsstatens indtægter og udgifter
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Celle.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Læreren som læringsleder
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Sprogbaseret læring i naturfag
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Creative Platform Learning Emne: DEMOKRATI. 22. JA – Vi har lavet en fejl (med kategori og klap) 1.Find sammen to & to med en der har samme sportsinteresser.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Undervisere: Lise Kjems Knattrup Rikke Lohmann Vestergaard 1.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Kurser der virker Akademimøde 26. oktober Hjemmeopgaven: Hvad er det vi vil have ud af kurset TRANSFER.
Modul 2.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Den gode tone Lse.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Den gode tone Lse.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Elevaktiverende undervisning Humaniora Heidi Andersen – Odder Gymnasium Engelsk og dansk

Din egen bedste undervisningsoplevelse? Beskriv en oplevelse med undervisning, som gjorde positivt indtryk på dig Prøv at definere hvad der gjorde netop den undervisningssituation bedre end andre? Hvad gjorde forskellen?

Dagens oplæg… faglige kernebegreber og progressionen hen over lektionen (struktur, medinddragelse) de sekvenser, lektionen består af (involvering) de arbejdsformer, der skal anvendes (elevaktiverende øvelser) de nødvendige instruktioner (eksplicitering)

Undervisning og læring – en og samme ting? Undervisning lykkes, når der sker læring… Læring sker bl.a. når: eleverne er aktive og kan se sammenhænge eleverne møder udfordringer, der synligt øger deres faglige niveau (Vygotskys ”zone for nærmeste udvikling”) teori og praksis hænger sammen det er synligt for eleven selv, at der sker læring (også i den enkelte time)

Hvilke læringssituationer giver det største læringsudbytte?

Forløb: fakta og fiktion Hvad er gået forud for denne lektion – hvad har de læst før lektionen? De faglige mål og progression i forløbet gøres kendt for eleverne ved forløbets start, forløbet ses på den lange bane også af eleverne…

Forløbsintroduktion – via studieplanen (inddragelse = aktivering) I dette forløb arbejder vi med genrekoder og læserkontrakt indenfor de to hovedgenrer, fakta og fiktion. Vi ser på eksempler fra mediebilledet, hvor vi kan afkode genrekarakteristika for faktagenren og for fiktionsgenren. I det moderne mediebillede er billedet dog sjældent så sort/hvidt, og vi arbejder derfor også med blandingsgenrer, hvor afsenderen bevidst leger med vores kendskab til fakta og fiktion – og udfordrer grænserne herfor I krydsfeltet mellem fakta og fiktion opstår hybridformen faktion. At kunne genkende genrerne og forstå formålet med at lege med genrerne gør en til kritisk (og kvalificeret!) forbruger af moderne medier Kernebegreber: faktakoder, fiktionskoder, faktion/hybrid, læserkontrakt, stilbrud og effekt, new journalism, selviscenesættelse, jeg-dokumentaren, front stage og back stage

Den enkelte lektions tilrettelæggelse – starten på timen Lektionsplanen gennemgås for eleverne: hvad skal vi nå og hvorfor? Hvad skal lektien bruges til i denne time? Eleverne inddrages i lektionens opbygning og formålet med de enkelte øvelser Tydelighed giver: Ejerskab, overblik, eksplicitering af den faglige kode, lyst til at deltage?

Lektionsplan Sekvens Materiale og formål Arbejdsform 1 Klip fra AFR Introduktion – repetition af værktøjer fra sidst Klip fra AFR Pararbejde 2 JP-artikel om RokokoPosten (lektie): Hvad er RokokoPosten? Genre? Pararbejde: skattejagt Plenum: tavlen 3 RokokoPosten-artikel (lektie): Kan vi finde fakta- og fiktionskoder i autentiske tekster? Co-operative Learning-øvelser 4 Egen produktion – skriv for RP! Gruppearbejde med tekst eller film (5) (Opsamling på produktion) Elevfeedback Konstruktiv faglig kritik

Sekvens 1: Fakta- og fiktionskoder Faglige mål med øvelsen Repetition af kernebegreber (alle kvalificeres til resten af timen). Nå frem til at fakta + fiktion = faktion Fængende og aktiverende start på timen: alle lokkes med, samling om fagligt emne Instruktion Stil 4 spørgsmål til klippet, som fokuserer på brugen af fakta- og fiktionskoder. Spørgsmålene skal kunne forstås af en klassekammerat og gerne være fagligt udfordrende http://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4 Mulige arbejdsformer Skriveøvelse individuelt – tænk på åbne + lukkede spørgsmål Herefter interviewøvelse i par via spørgsmål-svar, evt. med optagelse

Sekvens 2: JP-artikel om Rokokoposten Faglige mål for sekvensen: Fælles begrebsafklaring Genreplacering af RokokoPosten Tydelig kobling til den første øvelse i timen: fakta + fiktion = faktion Mulige arbejdsformer + instruktion ”Skattejagt” i teksten i grupper med lærer som coach + kort fælles opsamling: hvor er artiklens kernesætninger, som definerer: Hvad er RokokoPosten? (kort tid) I par: Find kernebegreber i teksten, skriv ned på et ark, klip i sedler, fordel på bordet, I skiftes til at vælge en seddel og forklarer og uddyber det trukne begreb til makkeren. Hjælp hinanden eller besøg artiklen igen, hvis I er i tvivl (længere tid) http://epn.dk/medier/internet/article2652790.ece

Sekvens 3: Rokokoposten-artikel Faglige mål med sekvensen Prøve teori af i praksis Kan vi selv finde genrebrud og leg med genren? Hvordan leger RokokoPosten med emnet og med sproget? Vær kritisk (medie)forbruger Mulige arbejdsformer Cooperative Learning (CL) Besøg en vismand (CL): gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. Ved tvivl sender man ”en spejder” fra egen gruppe på besøg hos anden gruppes ”vismand” ,som forklarer eller giver eksempler. ”Spejderen” vender retur og afgiver rapport/forklarer for resten af gruppen. Roller kan rotere Instruktion Find eksempler på faktakoder i RP-artiklen. Find eksempler som viser, at dette alligevel er en artikel fra RokokoPosten og ikke en traditionel nyhedsartikel (vær sprogligt bevidste og led på ordniveau) http://rokokoposten.dk/2011/12/13/oppositionen-gaar-af/

Sekvens 4: Egen produktion Faglige mål med sekvensen Læring bliver synlig for eleven selv De kreative elever får mulighed for at komme på banen Eleverne skal selv omsætte teori til praksis (eleven som producent) Selvevaluering: har jeg forstået kernebegreberne godt nok til at kunne anvende dem? Instruktion Skriv eller film et indlæg, som kunne optræde i RokokoPosten. Du skal ramme genren både ift. emnet OG det sproglige udtryk http://www.youtube.com/watch?v=v1Lmhz5P2E0&feature=related

Sekvens 5: Opfølgning på produktion Faglige mål Hvad er konstruktiv kritik? Hvornår er noget fagligt af god kvalitet? Hvilke fakta- og fiktionskoder er bragt i spil i elevernes egenproduktioner? Mulige arbejdsformer Elevfeedback (eleverne har ansvaret for en faglig efterbehandling af produktionerne. Dialog mellem elever – ikke mellem lærer-elev) Instruktion: Observer på to faste parametre: Fagligt indhold (fakta- og fiktionskoder) Teknisk/sproglig side af produktionen: bidrager den positivt eller stjæler den opmærksomheden fra det faglige? Fagfaktor >< fnisefaktor

En udfordring… I skal undervise en 1g klasse i fx oplysningstiden, fredag i 5.blok Hvordan griber man et svært fagligt stof an på en måde, så arbejdet (dvs. læringen) starter og slutter hos eleverne – ikke hos læreren? Hvordan undgår man, at det bliver uforpligtende leg – på bekostning af faglig tyngde og fordybelse? Brug løs af de redskaber, I er blevet præsenteret for på dagens kursus

Opsamling og konklusion Formålet med den elevaktiverende undervisning? - At der opstår læring! Inddrage eleven – medansvar for læring og timens afvikling Elevaktivering – læring gennem aktivitet Eksplicitering af den faglige kode: intet skal være indforstået, jf. den gymnasiefremmede elev, differentiering Læring er synlig: der sker læring i hver time. Det nytter noget!