Sproglige billeder, billedskemaer og metaforer Sprogligt forløb i 2x 2008

Billedskemaer Sprogets dagligdags metaforer har tit rod i billedskemaer Billedskemaer har altid en rumlig struktur Billedskemaerne har at gøre med vores fysiske orientering Billedskemaerne er før-sproglige De vigtigste billedskemaer: op – ned center – periferi for – bag kilde – vej – mål beholder mere er op

Semantiske skemaer Semantik = betydning Ord optræder i betydningsmæssige helheder = semantiske skemaer Rammen for et semantisk skema = scenarie De semantiske skemaer er koblet til den kultur og dagligdag, som afsender og modtager er fælles om Ex: kniv / gaffel / ske / tallerken / serviet / fad / dug

Ord og kontekst I en ordbog kan man finde ords grundbetydning eller denotation Ord optræder i en kontekst a) tekstens egen sammenhæng b) den kulturelle sammenhæng Ord i kontekst – medbetydning eller konnotation EX: Biografi af en snegl

Symbol Ordet kan fungere som naturligt symbol, fx tekstens rum og tid Ordet kan fungere som kulturelt symbol, fx en rose modsat en tulipan Ordet kan indgå et større netværk af myter og symboler, fx Biblen For litterære symboler er det konteksten, der knytter felterne sammen (det vil sige den samlede tekstmængde i fx en novelle). For ikke-litterære symboler er det oftest konventionen der skaber forbindelsen

Semantiske skemaer og sproglige billeder Sammenligning: Livet er som en rejse Metafor: Livet er en rejse eller livets rejse Realplanet er det, der beskrives Billedplan er det, der beskriver realplanet I koblingen af realplan og billedplan - tredje betydning Sproglige billeder bygger på en vis lighed mellem realplan og billedplan = metaforens tredje område er det fælles felt Paropgave…

LIV REJSE bevægelse LIV FORDØJELSE biologisk proces Hvordan føres menneskeliv og snegleliv sammen i Biografi af en snegl? Hvordan spiller teksten på billederne af livet som rejse og som fordøjelse?

En ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende, SYMBOL En ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende, som har en overført betydning ud over den konkrete betydning (der overføres betydning fra ét semantisk skema til et andet). Fx er sneglen i Peter Seebergs ”Biografi af en snegl” både en konkret snegl, og derudover symbol på et lykkeligt liv (o.a.). Lykkeligt liv Snegl http://www.viby-gym.dk/bp/ny_side_4.htm KONTEKST Læg mærke til, at der ingen lighed er mellem sneglen og et lykkeligt liv – koblingen mellem snegl og det lykkelige liv findes kun, fordi Seeberg påstår det i sin novelle. http://www.viby-gym.dk/bp/ny_side_4.htm snegl teksten lykkeligt liv

Personifikation en særlig metafortype overfører betydning fra et mennesket til et ikke menneskeligt område Et abstrakt begreb fremstilles som en figur med konkret skikkelse Manden med leen = døden Frihedsgudinden Karius og baktus Mor Danmark

Manden med leen, frihedsgudinden, erato og eros – muse = inspirationen til og den personificerede erotik, Mor Danmark græder

Besjæling en særlig metafortype overfører betydning fra et mennesket til et ikke menneskeligt område menneskelige egenskaber overføres til ikke menneskeligt område betegnelser for den menneskelig krop overføres til ikke menneskeligt område

Metaforik flere slags billedsprog blandes ofte i den enkelte tekst Fællesbetegnelsen for alle typer billeder, der er brugt i en tekst = tekstens metaforik Ex: Uddraget af Tove Ditlevsens ”Barndommens gade”