Helhedssyn i et postmoderne samfund

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Refleksion i kommunikationen
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne
Uddannelse til tværfaglighed
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Anerkendende refleksion
Ungegruppen i Hedensted Kommune
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Tekster til i dag Justine Grønbæk Pors Department of Management,
Fra integration til inklusion
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
på vej mod en egentlig professionsforståelse
Chris Argyris f
DiFUS-gruppen Gitte Westeraa, Sille Krill, Iben Højer Larsen, Kathrine Vognsen Jes Hollænder.
Historier fra et demonstrationsprojekt
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
+ FORBRUGERNE OG LANDBRUGET: HVAD GIK GALT? Henrik Byager Kommunikationsrådgiver Planteavlerdagen 1.
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Afsætning grundforløb
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Introduktion til vejledning i projektarbejde
At udforske sin egen praksis
To modsatrettede Opfattelser Organisation, Trojka, 4. udgave, 2007
Forstyrrelser og forskelle
Dansen omkring handicapbegrebet
Ledelsesperspektiver
Eksperimenterende undervisning
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
Kommunikation og medbestemmelse. Ole Futtrup Kjær Salgschef/Pædagog.
Birgitte Ravn Olesen, Kommunikation/RUC Hvorfor gør de ikke som vi siger?
Dahler-Larsen At fremstille kvalitative data Kapitel 3
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Professor Hanne Warming
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker?
Inkluderende lokale helheder i det boligsociale arbejde – normalisering eller integration? Adjunkt Mia Arp Fallov Temadag om Helhedssyn 30. August 2011.
- et udviklings- og dialogværktøj
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath.
Personligheden og selvet
INNOVATIONSFORUM # 2 VIDENSFORMER OG VIDENSKILDER.
Læring, kommunikation og samarbejde
Inklusion og inkluderende processer
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Forstyrrelser og forskelle
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
Gruppevejledning på tæt hold
Oplysningstiden - Det oplyste menneske.
Synopsis.
Kommunikation i kontekst
Socialisering Kapitel 5.
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
STUDIELIV FOR UNGE MED HANDICAP. BAGGRUND Marie Obling Møller, projektmedarbejder SUMHs mangeårige erfaringer med unge med handicap (projekter, frivillige,
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
Organisationssystemets ledelse og (kultur)udvikling
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Arbejdsmiljø i SOSU-arbejdet – Etik og adfærd
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Helhedssyn i et postmoderne samfund En postmoderne hjælpefunktion En postmoderne profession

Samfundets hjælpesystem Samfundsmæssig-gørelsen af hjælp, er samfundets refleksion over sin rationel moderne udvikling. For at forsyne samfundet med sine ydelser må de rationelt moderne systemer have fri adgang til at ekskludere alt andet, end det de tager sig af. På den måde udgør de mulighedsbetingelserne for det refleksivt moderne hjælpesystem, hvis afledte funktion det bliver at vende eksklusion til inklusion i samfundet.

Samfund=kommunikation omverden Samfund fragmenteret, uden centrum, uden overgribende hierarki

Samfundsøkologisk helhedssyn Samfundet kan underminere sig selv ved at stille for høje kommunikative krav for deltagelse til sine omgivelser – menneskene. Der kan laves programmer, der skal hjælpe med at kommunikere ind i samfundet. øge chancerne for deltagelse. Inklusion som helheds skabende. Der kan også arbejdes med fokus på det enkelte menneske, den menneskelige psyke. Dermed forbedres omgivelserne for samfundet.

Profession iagttaget fra et refleksivt moderne perspektiv Den klassiske professionteori har ikke medtænkt sine eget evolutionistiske forudsætninger og begrænsninger. Derfor er de ikke betegnet som rationelt moderne professioner, men professioner. Ud fra denne målestok kalder man de nye professionelle for semi-professionelle. Hvis vi tager udgangspunkt i det refleksive moderne som målestok, bør vi betegne de nye som refleksive professioner og de gamle som semi-refleksive.

Simple og refleksive professioner Begge typer kan reflektere over hvordan deres handlingsfunktion påvirker modtageren. Den refleksive profession må ud over deres egne programmer desuden reflektere over de andres system logik, fordi inklusion er specifik i de forskellige systemer (for eksempel uddannelse, arbejde) Endelig må hjælpesystemets profession reflektere over, at de ikke kan ekskludere til andre end sig selv.

Et syn på sin profession som refleksiv Jeg har i afslutningen spurgt om, hvordan det kunne tænkes særligt at påvirke det tværfaglige samarbejde, hvis man kunne reflektere med disse indsigter over processen i samarbejde med de simple eller semi-refleksive professionelle