Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne

Præsentationer af emnet: "Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne"— Præsentationens transcript:

1 Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne
Podcast i praktikken, FLUID 2009 Jørgen Asmussen note

2 Mobil e-læring? Mobil bruger og/eller mobil teknologi
Løsrivelse fra institutionel tid og sted Nye lærings- og undervisningsformer Imødekommer den studerendes forventning om differentieret undervisning Trækker på eksisterende mediekompetencer og –fascination Muliggør førsproglig, æstetisk erfaringsdannelse

3 Podcast i praktikken - formål
At sammenknytte teori og praksis med fælles refleksion, sprog og erfaringsramme At give mulighed for førsproglig, æstetisk baseret erfaringsdannelse At opbygge en digital samling af oplevelser og erfaringer fra praktikken At hæve praktikrapporteringens refleksionsniveau At afprøve teknologiens læringspotentiale

4 Podcast i praktikken - krav
En redigeret videoproduktion på 5-7 minutter Narrativ opbygning Fokuseret på praktikkens tema og mål Indeholde titel og creditliste Gemmes i komprimeret form i mpeg-4 eller flash

5 Et eksempel: Holme Skole, 1.klasse
Udarbejdet af en gruppe 1.årsstuderende i 3-ugerspraktikken marts-april ’09 Tekniske forudsætninger: 3 timers produktionskursus

6 Podcast. Et eksempel Komposition og fortælleteknik
Podcasten indeholder en enkel narrativ struktur: Indledning, stof, afslutning i følgende sammensætning: Indledning. Præsentation af skole og klasse, tema og fokus Stof. Elevaktiviteter – bogstavdrage, vendespil, logbog, oplæsning, skriftlig og mundtlig evaluering Afslutning. Skolen ’lukkes’, creditliste Underlægningsmusik og speak skaber flow og stabilt fortællerforhold

7 Billedæstetik Betydningsbærende billeder: En kreativ, blomstrende skole for børn

8 Billedæstetik Establishing shots. Rum og personer præsenteres i to skud

9 Billedæstetik Elevaktiviteter. Vises med fast motion, dynamisk kamera, diagonale bevægelser og skæve horisonter

10 Podcasten som faglig formidling
trækker på viden om filmsproglig fortælling og teknik forholder sig meget bevidst til valg af æstetiske virkemidler overholder kravene om narrativ struktur og behandling af fokusområde, men er også en bevidst reflekterende fortælling om børns læring betjener sig af et universelt billedsprog, der ikke på forhånd ekskluderer forældre eller andre ikke-fagfolk formidler et stof og en erfaring, der kun vanskeligt vil kunne underordnes skriftsproget (fx følelsesudbrud, kropssprog, personrelationer, stemmebrug).

11 Samlet karakteristik Hurtigt kommunikerende. På 5 minutter kommunikeres et komplekst stof, som både fremlægges, kommenteres og reflekteres Både indholdsmæssigt og æstetisk betydningsladet . Taler derfor til flere sider af tilskuerens kognitive og emotionelle reception Appellerende i sin narrative struktur. Dette gør, at den tilegnes og huskes mere lystfyldt og engageret Åben for refleksiv læring. Produktionsprocessen medfører nødvendigvis refleksion over udvælgelse fra råbåndet, og muligheden for at se sig selv og andre i underviserrollen synes at medføre en stor grad af refleksion over kommunikative og relationelle forhold

12 Uddannelsesmæssige perspektiver
Tydeligere samarbejde mellem praktikinstitution og den teoretiske del af uddannelsen Læringsrummet udvides Lærerressourcer frigøres Nye kommunikations- og erfaringsformer bredere læringstilgang Fra hierarkisk til horisontal læringsforståelse

13 Teoretiske perspektiver
Mobil e-læring - nye læringsformer, ny læringsteori (collaborativ læring, situeret læring, cross context learning, blended learning) Teorier om æstetisk læring og erfaringsdannelse Systemteori. Med Luhmanns optik på praksisfeltet (skolen) og det teoretiske område (uddannelsen) som strukturelt koblede systemer i dialog Og: narrativitetsteori, dannelsesteori, organisationsteori