PISA – perspektiv og inklusion Matematikdag, 29. marts 2012 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Danmarks resultater 2000 - 2009

Nordiske resultater i matematik 2000 - 2009

OECD-landenes placering matematik 2009

Top 5 lande i matematik 2009 Shanghai-Kina 600 Singapore 562 Hong Kong-Kina 555 Korea 546 Taipei Taiwan 543

Det fælles for de 5 lande Fast curriculum Lange skoledage Læring efter skoletid Respekt og disciplin Stramt lærerstyret undervisning Kontinuerlig evaluering.

Men det går jo så godt i Danmark, PISA er bare PISA, og vi er et af verdens rigeste lande! Lad os lige tage et kig på den virkelige verden

Situationen i OECD i 2009

1. Marts 2012 I problemløsning fik eleverne 5,9 i snit i 2011 - et fald fra 6,7 i 2010.  I færdighedsregning fik eleverne 6,6 i snit i 2011 –et fald fra 7,5 i snit i 2010. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til TV2: ”Hvis det viser sig, at der er behov for, at vi kigger på læseplanerne i matematik, så synes jeg, det er oplagt, at vi kigger på det i forbindelse med reformen af folkeskolen.”

05-04-2017 Noget tyder på, at den er gal i Danmark, men vi ved ikke specifikt hvorfor I problemløsning fik eleverne 5,9 i snit sidste år - et fald fra 6,7 året før. I færdighedsregning er 9. klasserne røget fra 7,5 i snit i 2010 til 6,6 i 2011. Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger: - Hvis det viser sig, at der er behov for, at vi kigger på læseplanerne i matematik, så synes jeg, det er oplagt, at vi kigger på det i forbindelse med reformen af folkeskolen, siger hun til TV2.

Hvilken indflydelse har forskellige elementer for elevens læring (Hattie 2009)

Hvilken effekt har følgende indsatser (Hattie 2009)? Reducer forstyrrende adfærd i klassen Feedback til elever Acceleration af elever med særlige forudsætninger ”Time on task” Studieteknik Lærerassistenter Hjemmearbejde Lavere klassekvotient Individualiseret undervisning Tolærerordning Klassedeling efter evner.

Effekten er (Hattie 2009): Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 ”Time on task” 0,59 Studieteknik 0,59 Lærerassistenter 0,41 Hjemmearbejde 0,30 Lavere klassekvotient 0,21 Individualiseret undervisning 0,20 Tolærerordning 0,19 Klassedeling efter evner. 0,10

Og så skal vi være inkluderende!

Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste år

Antal elever i segregerede foranstaltninger 2009 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler 19.812 Specialskoler 12.476 I alt 32.288 Samlet elevtal i folkeskoler 593.159 Procentdel 2009 5,4 % Procentdel 2008 5,2 % Procentdel 2007 3,8 %.

Vidtgående specialundervisning 2001-2007 2001/2002 8.798 2002/2003 9.901 2003/2004 9.868 2004/2005 10.655 2005/2006 10.957 2006/2007 11.720 En stigning på 33,2 %.

Specialundervisning som støtte til den almene undervisning UVM 1981 til 1990 – 12 % til 14 % på et år UVM 2004 - 8,5 % i uge 40 DS 2007 – 3,4 % planlagt pr. 5. sep. DS 2008 – 3,7 % planlagt pr. 5. sep. DS 2009 – 4,9 % planlagt pr. 5. sep. DS 2009 bh.kl. 0,1 % DS 2009 1.-6. kl. 6,0 % DS 2009 7.-10. kl. 4,3%.

To markante udviklingstræk Ifølge KL er det samlede ressourceforbrug til specialundervisning fra 2007-09 steget 18%, og det udgør nu 30% af de samlede udgifter I Århus kommune var andelen af elever, der startede deres skolegang i specialskole, fra 2007-09 steget med 100% - men udviklingen er senere vendt Er det sideeffekter er strukturreformen, dårlig styring eller en dramatisk stigning i andelen af børn med særlige behov?

Antal børn, der tager ADHD-medicin

Geografiske forskelle

Medicinering 0-5 årige

ADHD medicinering 5-9 årige pr. 1000 2010 16,08 9,74 12,44 15,05 8,79

Hvad er grunden til stigningen? ICD 10 med nye diagnoser? Flere for tidligt fødte overlevende? Stigende forældrealder? Flere mødre med misbrugsproblemer? Flere fætter-kusineægteskaber? Adoptanter? Øget forurening af miljø og fødemidler? Det moderne liv og den moderne skole? Dårligere forældrekompetence? Øget forældrepres – bl.a. faciliteret af foreninger? Dårlig normering og selvforvaltningspædagogik i børnehaverne?

Udgifterne

Indflydelsen

Årsindkomst

Uddannelse

Køn

Adoption

Klassetrin

Kommuner

Lad os nu se på, hvad der får specialundervisningsstøtte i den almindelige specialundervisning til at lykkes ifølge den første undersøgelse - og hvad der kendetegner en rummelig almenundervisning, så der kan inkluderes nogle flere

Organisering af special- undervisning Støtte i klassen fra teamlærer 40% I støttecenter 37% Holddannelse uden ekstra lærer 34% Koncentreret kursus 31% Støtte i klassen fra speciallærer 29% Støtte før eller efter skoletid 15% Supervision af lærer. 11%

Den specialpædagogiske støtte Størstedelen foregår i den almindelige undervisning Der er tre ”typer” af indsatser, der væsentligst hænger sammen med problemtype Indsatsen er højt individualiseret, organisatorisk, tids- og indholdsmæssigt Dybest set er der ikke to elever, der får helt den samme indsats.

Klasselæreroplevet vurdering af effekten ved skoleårs afslutning Meget positiv 32% Positiv 52% Neutral 13% Negativ 2% Meget negativ. 0%

Positiv effekt og elevsociale forhold oplyst af klasselærer Er kritisk over for uretfærdige regler * Reagerer passende på drillerier * Giver naturligt udtryk for skuffelse * Er opmærksom når der undervises * Indgår kompromisser * Kan skifte aktivitet uden protest * Kan kontrollere sin vrede i konflikter med voksne * Ignorerer forstyrrelser fra andre elever * Rydder op efter sig * Reagerer passende på gruppepres. *

God brug af undervisningsmaterialer * Positiv effekt og vurdering af den pædagogiske virksomhed afgivet af forskningsassistent forår God brug af undervisningsmaterialer * Høj grad af undervisningsdifferentiering * Godt teamsamarbejde om eleven * Kvalificeret løbende intern evaluering * God brug af elevplaner i undervisningen. *

Positiv effekt og vurderingen af eleven afgivet af forskningsassistent forår Elevens motivation for at få succes *** Elevens evneniveau sammenlignet med de andre *** Elevens arbejdsindsats i skolen *** Elevens interesse for at lære noget i timerne *** Elevens faglige progression *** Elevens sociale progression. ***

Positiv effekt og variable på skoleniveau Høje forventninger til elever * Arbejder forebyggende ** Indsatser korte og koncentrerede * Godt kendskab til specialpædagogik * Elevbehov styrer indsatsen ** God supervision fra videnscentre * Systematisk praksis med elevplaner ** God praksis i forældresamarbejde. *

Effekt og arten af støtte Positiv effekt Støtte i støtte/ressourcecenter (*) Supervision af lærer (*) Negativ effekt Støtte i klassen fra teamlærer (*) Støtte før og efter skoletid. *

Kvalitative resultater - den fleksible skoles problemer Kan ligne et stort fritidshjem, hvor forskellige grupperinger gør noget forskelligt i forskellige tidsperioder En stor del af eleverne trives og lærer i et sådant miljø, men det kræver, at man er god til at arbejde selvstændigt, og at man er i stand til at tåle mange lyd- og synsindtryk uden at blive distraheret Man skal have gode sociale kompetencer for at kunne indgå i de varierede grupperinger Elever med særlige behov kan let komme i klemme, hvis lærerne ikke er særdeles opmærksomme på disse elevers behov Giver let adgang til, at elever melder sig ud.

Kvalitative resultater - to lærere i klassen Kan være en udmærket og effektiv ordning, men det forudsætter at er der meget nøje aftaler om ansvars- og rollefordelingen Ovennævnte sker hyppigst, hvor der er tale om, at en specialundervisningslærer støtter med helt specifikke opgaver Brugen af en teamlærer lægger i mindre grad op til, at der er tale om en ansvars- og rollefordeling, da teamlæreren kender klassen og klassens børn godt og derfor forventes umiddelbart at kunne sætte ind, hvor der er behov En ulempe er, at teamlæreren ikke nødvendigvis har specialpædagogiske kompetencer, hvad enten det gælder indlæringsproblemer eller AKT-problemer.

Rejseholdet og inklusion Der kan inkluderes flere Vi skal på niveau på Sverige med ca. 2,5% Det er de lettest handicappede, som skal inkluderes Det kræver viden og overførsel af ressourcer PPR skal omstilles radikalt Der skal incitamenter til.

Canadiske karakteristika Strategisk satsning på øget faglighed og mindre spredning i elevgruppen siden 2003 4-årig universitetsuddannelse for pædagoger og lærere - med gode muligheder for karriere Klar satsning på multikulturalitet Børnehaver ligger sammen med skoler (elementary level) Børnehaver yder en struktureret og vokseninitieret virksomhed med vægt på både faglig og social læring ’Progress cards’ om faglige, personlige og sociale kompetencer fra 1. klasse Stor vægt på klasseledelse Inklusion af alle elever med særlige behov i de almindelige skoler Personalet har 6 dages obligatorisk efteruddannelse om året Få private skoler Personalet er på skolen fra 8.30 – 16.30.

Inklusion kan lade sig gøre, men det kræver Prioritering fra ledelsesside – kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleledelse Omflytning af ressourcer - incitamenter Positive lærerholdninger – der forplanter sig til elever og forældre Relationskompetence, klasseledelseskompetence Efteruddannelse, rådgivning og supervision til lærere.

Lærerassistenter En ny personalegruppe i skolen, der koster 1/3 af lærere (er på skolen 1650 timer om året): Har ikke nødvendigvis en pædagogisk uddannelse, men skal have empati og omsorg Må ikke være korttidstilknyttet Er ikke knyttet til fag eller lærere, men til elever Har arbejdstid mellem 7.00 og 17.00.

Brug af lærerassistenter En del af de resultatskabende træk, der er nævnt foran, kan leveres af lærerassistenter, der koster 1/3 af lærere: Elever med normal begavelse, men med svage sociale kompetencer og koncentrationsvanskeligheder Elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder - men lærerassistenter skal bruges med omtanke.

Brug af specialuddannede lærere Støtte i klassen eller i mindre grupper for: Elever med markante specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med markante generelle indlæringsvanskeligheder Elever med markant ADHD Elever med autisme

Der er behov for kompetence- udvikling i: Undervisningsdifferentiering Løbende intern evaluering Klasseledelse Konflikthåndtering Specialpædagogiske principper Brugen af ”nr. to”.