1 Den inkluderende skole Danske Handicaporganisationers repræsentantskabsmøde Grenå, 25. april 2008 Niels Egelund Professor i specialpædagogik, DPU Medlem.

Præsentationer af emnet: "1 Den inkluderende skole Danske Handicaporganisationers repræsentantskabsmøde Grenå, 25. april 2008 Niels Egelund Professor i specialpædagogik, DPU Medlem."— Præsentationens transcript:

1 1 Den inkluderende skole Danske Handicaporganisationers repræsentantskabsmøde Grenå, 25. april 2008 Niels Egelund Professor i specialpædagogik, DPU Medlem af ’Skolerådet’s formandskab

2 2 Vigtige ændringer i nyere tid •1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning •1958 Kommunerne skulle tilbyde særundervisning •1980 Særforsorgens udlægning •1990 Enhedsbekendtgørelsen •1994 Salamanca erklæringen •2000 Takstændringen •2007 Strukturreformen

3 3 Det store spørgsmål •Hvordan skal den specialpædagogiske indsats organiseres? –Så tæt ved det almene system, som muligt? –I et så specialiseret system, som muligt? •Hvad ved vi om, hvad der virker bedst med hensyn til det faglige, det sociale – og livskvalitet? –Stort set intet!

4 4 Vi stræber mod: •Lige muligheder for alle •Nærhedsprincippet •Mindste indgrebsprincippet •En så inkluderende indsats som muligt •- og en økonomisk optimal løsning •Men praksis er meget forskellig og holdningerne er forskellige

5 5 Andel elever i den vidtgående specialundervisning •1994/1995 –Gennemsnit 1,04% –Variation i amterne fra 0,61% til 1,24% •2004/2005 –Gennemsnit 1,38 –Variation i amterne fra 0,93% til 2,03%

6 6 Procentuel fordeling og grader af inkludering År1991/19922004/2005 Spec. skoler 46% 48% Spec. klasser 35% 37% Enkelt integ. 19% 10% Opholdssted 5%

7 7 Procentuel fordeling på handicapkategorier År1985/19862004/2005 Generelle 42% 45% AKT 9% 27% Læse/sprog/tale 20% 8% Bevæge 6% 4% Syn 1% 1% Høre 10% 5% Andet 12% 9%

8 8 Hvordan står det til med inklusionen andre steder? - andel elever i segregerede foranstaltninger •Belgien (F) 4,0% •Belgien (FL)4,9% •Tjekkiet5,0% •Danmark*1,5% •Estland3,4% •Finland3,7% •Tyskland4,6% •Island0,9% •Italien <0,5% •Letland3,6% •Litauen1,1% •Holland1,8% •Norge0,5% •Polen2,0% •Sverige1,3% •UK1,1%

9 9 Andel af elever i segregerede tilbud – specialklasser i DK •1970: 2,39% •1972: 2,70% •1977: 2,14% •1982: 1,55% •1987: 1,57% •1992: 1,40% •1997: 1,69% •2000: 1,99% •2002: 2,04% •2005:2,30%

10 10 Mulige forklaringer på stigende andel af elever med AKT problemer •Det moderne liv •Nye diagnoser •Stigende kemisk forurening – også via medicin, vacciner mv. •Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug •Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge •Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber •Større udskillelse i den fleksible skole •Mediers og IT’s indflydelse på børn •”Curlingbørn” uden opdragelse •Adopterede børn fra øst- og sydøstlande

11 11 Oversidning i forskellige lande – 15-årige i 2000 •Frankrig44% •Belgien (FR)43% •Tyskland36% •Holland32% •Spanien27% •Belgien (FL)27% •Italien18% •Tjekkiet 5%

12 12 Rummelighedsfremmende faktorer (2003) •Fleksibilitet i organisering af skolen •Viden om undervisningsdifferentiering •Store forventninger og skærpet løbende evaluering af progression •Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder •Teamsamarbejde •Viden om specialpædagogiske principper og metoder •Samarbejde med dagtilbuddene •Tolerance over for forskellighed •Mulighed for støtte til ”det normale system” •Supervision fra ressourcecenteret og PPR •Ledelse og delegering af ansvar til skoler og personaleteams •Tilstrækkelig størrelse (samlet ressource)

13 13 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) •”Fra kommunens side har man simpelthen brugt specialklasserækkerne som en affaldsspand, bl.a. som en aftrædelsesordning for lærere. Når man ikke kunne mere, så kunne man komme her. Det kæmper vi med endnu” (lærer i specialklasserække) •Her bruger man ikke specialundervisnings- timerne som skemakit eller til vikardækning. Sådan har det ikke altid været” (koordinerende specialundervisningslærer)

14 14 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Lærere ser sjældent sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed” (ny skoleleder) ”Den mest effektive indsats er, når en elev tages ud og tilbydes noget særligt i støttecenteret” (faglærer) ”Eleven bliver måske ikke klogere af at komme ud, men får i hvert fald ro” (faglærer) ”PPR er nogle der holder til oppe på rådhuset” (ny skoleleder)

15 15 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Vi har børn, der ikke kan gå til afgangsprøve og nogle, der skal have beskåret skema. Det kan ikke være rigtigt, og her skal vi blive bedre” (ny skoleleder) ”Der skal tænkes i udvikling af børn i stedet for at sige, at du har jo behov for hjælp, og så for du 8 timer om ugen fra august til juli. Vi skal være fleksible og se på effekter” (ny pædagogisk leder) ”Vi har et positivt syn på rummelighedstanken, så det ikke er et sparebegreb” (ny pædagogisk leder) ”Den stigende fokus på rummelighed ligger i interessen for at spare ressourcer til specialiserede foranstaltninger (faglærer)

16 16 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Det er skolens formelle holdning, at der skal arbejdes med en anerkendende kultur, men lærergruppen har ikke en fælles forståelse af dette” (ressourcelærer) ”Når vi får nye lærere, skal vi begynde med at sende dem på kursus – de aner ikke noget om specialpædagogik” (skoleleder) ”Vi har arbejdet med handleplaner for specialundervisningselever siden 2005 – eleverne? – de inddrages ikke” (støttecenterlærer)

17 17 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Vi tror ikke ret meget på, at børn der i årevis bliver taget ud af klassen for at blive trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd” (ressourcelærer) ”Specialgrupperne har deres eget lokale, der støder op til den almindelige klasse, de hedder begge 7a, det betyder meget for deres identitet” (faglærer) ”Elevplanerne er blevet er arbejdsredskab frem for bare et stykke papir. Det er rart at have fokuspunkter, så man ved, hvordan man skal målrette indsatsen” (ressourcelærer)

18 18 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”I forhold til tidligere, hvor det jo tit var en radiatorlærer, der kom ind, betyder teamets udarbejdelse af elevplanerne, at der er en helt anden kvalitet i arbejdet” (skoleleder) ”Vi har stor glæde af sparring fra pædagogerne fra børnepsykiatrisk og fra specialskolen i forbindelse med de børn, vi har inkluderet. Vi kan ringe og få råd, eller de kan komme ud. Der er ikke en mur af formalia. Bare vi kunne bruge PPR på samme måde” (faglærer)

19 19 Sorte huller og lysende stjerner (fra Velfærdsprogrammet) ”Jeg kan godt sige dig, at det har været et gode for den her klasse at de har haft Sine, for de har lært at forholde sig til andre og tage de der specielle hensyn – de har oplevet at verden er mangfoldig ” (klasselærer) ”Der var en dreng som kom til klassen med det prædikat, at han var umulig, en dårlig kammerat og til tider ondskabsfuld overfor andre børn. Denne dreng opdagede hurtigt, at der blev taget særlige hensyn til Sine og han fulgte efter ved også at vise sig som en god kammerat overfor Sine. Han blev en af vores rigtig gode ressourcer i klassen, rent socialt, og det har han jo aldrig været før – men det er han nu ” (klasselæreren)

20 20 Konklusion Det er muligt at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver: •Positive holdninger til forskelligheder •Fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper •Teamsamarbejde •Elevsamarbejde – ’peer tutoring’ •Viden om undervisningsdifferentiering og specialpædagogik •Fornuftig ressourceallokering •Mulighed for støtte og supervision •Der vil imidlertid altid være en lille andel elever, for hvem et specialiseret tilbud vil være pædagogisk og socialt optimalt

21 21 De nødvendige segregerede tilbud •Omfatter 2 – 4% af en elevårgang •Har en specialisering i forhold til diagnostiske kategorier •Har et tværfagligt personale med specialiseret efteruddannelse og lyst til at arbejde med børn med særlige behov •Har et nationalt og internationalt professionelt netværk •Har en høj grad af synlighed i lokalområdet •Har tilstrækkelige fysiske faciliteter •Har en udadrettet konsultativ og uddannelsesmæssig funktion over for almindelige skoler