Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Screening – fremtidige udfordringer inden for tarmkræft
Prædiktion af funktionsniveau efter hoftenær fraktur - belyst gennem indikatorer fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Speciale ved Den Sundhedsfaglige.
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Afdeling for Specialfunktioner
Indikatorer for depression
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Test.
Det Nationale Indikator Projekt (NIP)
Hvad er neurofaglig viden?
Date :31 1.
Betydningen af arbejdet med kvalitetsindikatorer
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Sygeplejerske Lone Woelders
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Kliniske retningslinjer!
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Hvordan kan regionerne udfører misbrugsbehandling i praksis
Oplæg vedr. ambulante funktioner i Psykiatrien, Region Nordjylland
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Geriatrisk Afdeling, AUH
omsorg i det accelererede operationsforløb
Gastrointestinal blødning
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
Det Nationale Indikator Projekt og Lungecancer
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Nyt om (kirurgisk) behandling af Lungekræft.
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
KOL prævalens, opsporing og udredning
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Pakkeforløb i psykiatrien
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Guideline: TIDLIGERE TRAUMATISK OBSTETRISK FØDSELSOPLEVELSE
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Patientforløb for onkologiske patienter
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Rehabilitering af patienter med kronisk hjerteinsufficiens
Dorte Damgaard, Afdelingslæge PhD Neurologisk afdeling
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
Introduktion til audit. Udfordringer Studier fra USA og Holland viser, at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
MTV af Demens: Organisation
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Problematik omkring udskrivelse af sammedagspatienter, som er aleneboende Proceduren i afd. er at sammedagspatienter, der bor alene, og som ikke kan overnatte.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Ogilvies syndrom Andet udkast
Præsentationens transcript:

Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser Fra strategi til virkelighed

Hvad er det Nationale Indikatorprojekt Grundlagt 2000 Samarbejde mellem Videnskabelige Selskaber, Sygeplejefaglige Sammenslutninger, Sygehusejere - og alle de andre

MÅL Bedre sundhedsfaglig kvalitet Dialog m.h.p. prioritering C. Indsigt til borgerne Med udgangspunkt i måling af faglig kvalitet med indikatorer

KVALITETSINDIKATORER Målinger der overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige ydelser Afspejler kvalitetsaspekter relateret til en given ydelse Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering

PATIENTFORLØB (Beskrevet i referenceprogrammer – retningslinjer) Behandling, pleje,træning Henvisning og visitation ) Udskrivelse Plan for efterforløb ) Initial vurdering Diagnose ( Kontinuitet, koordination, ventetider ( Apopleksi: Andel af patienter som får CT-scanning , Ernæringsvurdering, vurdering mhp genoptræning Blodfortyndende medicin …….. Som overlever 30 dage

Andel af patienter der får det hele – dvs ’korrekte forløb’! Eller Andel af patienter der får det hele – dvs ’korrekte forløb’!

SYGDOMSOMRÅDER I NIP Apopleksi Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Skizofreni Hjerteinsufficiens Diabetes KOL

NIP – i praksis

Indtastning af data NIP-database Data analyse Klinisk Epide-miologisk Enhed Datatransmission via internet Kliniske observationer og dataregistrering Afrapportering til afdeling. Hver måned. Feedback af justerede data. 1 – 2 gange årligt. National klinisk audit Regional klinisk audit Kvalitetsudvikling Offentliggørelse

Anvendelse af resultaterne Offentlige på Sundhed.dk Indgår i Den Danske Model Indgår i Sundhedsstyrelsens stjerner Indgår i rapport til OECD, Nordisk Råd Indgår i LIS-systemer Model for Kliniske Databaser

12 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Det Nationale Indikatorprojekt og Patientsikkerhed – to sider af samme sag Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed, Center for Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk

Patientsikkerhed – beskæftiger sig med: Utilsigtede Hændelser = Fejl og Komplikationer – Kvalitetens Mørkeside 15 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Elementer i arbejdet med Patientsikkerhed Rapportering – analyse – forebyggelse Tæt på patienterne Men fælles erfaringsopsamling Inden for rammerne af veletableret samarbejde i ’Gamle Region Nord’ 16 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Hvad har vi specielt beskæftiget os med: Fald Selvmord Hjertestop EPJ Udvikling af indikatorer (I EU-regi) (Fælles strategi – under udarbejdelse – fokus på patienten) 17 ▪ www.regionmidtjylland.dk

18 ▪ www.regionmidtjylland.dk

19 ▪ www.regionmidtjylland.dk

INDIKATOROMRÅDER APOPLEKSI Organisering af behandling, rehabilitering i en apopleksienhed Diagnosticering ved CT/MR scanning Medikamentel sekundær profylakse Vurdering ved fysioterapeut Vurdering ved ergoterapeut Vurdering af ernæringsrisiko Mortalitet

INDIKATORSÆT APOPLEKSI I Indikatorområder Indikatorer Type Standard Tidsramme Organisering af behandling og rehabilitering i en apopleksienhed Andel patienter, der indlægges i en apopleksi-enhed Proces ≥ 90% med akut apopleksi indlægges i en apopleksi-enhed Senest 2. indlæggel-sesdøgn Diagnosticering ved CT/MR scanning Andel patienter, der får udført CT/MR scanning ≥ 90% får udført CT/MR scanning

INDIKATORSÆT APOPLEKSI II Indikator-områder Indikatorer Type Standard Tidsramme Medikamentel sekundær profylakse Andel ptt. med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, der sættes i trombocyt-hæmmer-behandling Proces ≥ 95% med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren sættes i behand-ling med trombo-cythæmmer Senest 2. indlæggel-sesdøgn Andel ptt. med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulans-behandling ≥ 95% med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren sættes i anti-koagulans-behandling Senest 14 dage efter indlæggel-sestids-punkt

INDIKATORSÆT APOPLEKSI III Indikator-områder Indikatorer Type Standard Tidsramme Vurdering ved fysioterapeut Andel patienter, der af fysioterapeut vurderes mhp. rehabilitering Proces ≥ 90% vurderes mhp. rehabilitering Senest 2. Indlæggel-sesdøgn Vurdering ved ergoterapeut Andel patienter, der af ergoterapeut vurderes mhp. rehabilitering

INDIKATORSÆT APOPLEKSI IV Indikator-områder Indikatorer Type Standard Tidsramme Vurdering af ernærings-risiko Andel patienter, der får vurderet ernæringsrisiko Proces ≥ 90% får vurderet ernæringsrisiko Senest 2. indlæggel-sesdøgn Mortalitet Andel patienter, der dør indenfor den første måned efter apopleksiens opståen Resultat Max. 20% af patienterne må dø inden for den første måned efter apopleksiens opståen 30 dage efter apopleksi-ens opståen

Diagnose- og inklusionskriterier Diagnosekriterier: I 61 Hjerneblødning I 63 Hjerneinfarkt I 64 Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt Inklusionskriterier: Alle patienter ≥ 18 år med akut apopleksi, med indlæggelsesforløb af kortere eller længere varighed, skal indberettes til NIP. Apopleksi er defineret i henhold til WHO’ kriterier, dvs. ved apopleksi forstås en tilstand på formodet vaskulær basis karakteriseret ved hurtig udvikling af kliniske symptomer på tab af fokal eller evt. global neurologisk funktion med en symptomvarighed på mere end 24 timer eller førende til patientens død.

INDIKATOROMRÅDER HOFTENÆRE FRAKTURER Ernæring Smerter ADL Brudprofylakse Reoperation Mortalitet

INDIKATORSÆT HOFTENÆRE FRAKTURER I område Type Standard Ernæring Andel patienter, der får vurderet deres ernæringsrisiko Proces ≥90% af patienterne skal have vurderet deres ernæringsrisiko senest 2. døgn efter indlæggelsen Smerter Andel patienter, der får vurderet deres smerter ≥90% af patienterne skal i forbindelse med mobilisering have vurderet deres smerter vha. en smerteskala

INDIKATORSÆT HOFTENÆRE FRAKTURER V Indikator-område Indikator Type Standard ADL Andel patienter, der får målt ADL funktionen Proces ≥ 90% af patienterne har fået vurderet deres ADL-niveau forud for knoglebruddet og før udskrivelsen Brudprofylakse Andel patienter, hvor der er iværksat brudprofylakse ≥ 90% af patienterne har fået iværksat tiltag mhp. brudprofylakse

INDIKATORSÆT HOFTENÆRE FRAKTURER IV område Type Standard Reoperation Andel ptt. med osteosynteret fraktur, der reopereres Resultat < 15% af ptt. med en osteosynteret fraktur reopereres indenfor 2 år Andel ptt. med en hemi- eller totalalloplastik, der reopereres < 10% af ptt. med en hemi- eller totalallo-plastik reopereres indenfor 2 år Andel ptt., der postoperativt reopereres pga. dyb sårinfektion < 2% af ptt. reopereres pga. dyb infektion indenfor 2 år

INDIKATORSÆT HOFTENÆRE FRAKTURER VI område Type Standard Mortalitet Mortalitet ved 30 dage Resultat ≤ 10% af patienterne må dø indenfor de første 30 dage efter indlæggelsen

Diagnose- og inklusionskriterier Diagnosekriterier: S 72.0 Medial femurfraktur S 72.1 Pertrochantær femurfraktur S 72.2 Subtrochantær femurfraktur Inklusionskriterier: Alle patienter på 65 år og ældre med ovenstående aktionsdiagnoser som primær aktionsdiagnose skal indberettes til NIP.

INDIKATOROMRÅDER LUNGECANCER Overlevelse Ventetid Stadieklassifikation Behandling og resektion Opfølgende samtale Indlæggelsestid 3 måneder før død

INDIKATORSÆT LUNGECANCER I Indikator-område Indikator Type Standard Tidsramme Data-kilde Prognostiske faktorer Overlevelse Andel af patienter, der er I live 30dage efter kirurgi (NSCLC) Resul-tat Overall: > 98% overlev. Lobectomi: > 98% overlev. Pneumectomi: > 96% overlev. Resection: > 99% overlev. Eksplorativ thorakotomi > 99% overlev. 30 dage efter op.dato. DLCR CPR Op-type, hjertesygdom, KOL/FEV1 Andel af udredte patienter, der er i live efter 1, 2, 5 år (NSCLC) 1 år: 30% overlevelse 2 år: 15% overlevelse 5 år: 10% overlevelse 1, 2, 5 år efter henvisnings-dato Stadium, alder, køn, histologi Andel af udredte patienter, der er i live efter 1, 2, 5 år (Stadium 1 - NSCLC) 1 år: 70% overlevelse 2 år: 65% overlevelse 5 år: 60% overlevelse Stadium (1a, 1b), alder, køn, histologi Andel af udredte patienter, der er i live efter 1, 2, 5 år (Stadium 3a - NSCLC) 1 år: 55% overlevelse 2 år: 30% overlevelse 5 år: 20% overlevelse Alder, køn, histologi

INDIKATORSÆT LUNGECANCER II Overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 1a - NSCLC) Resul-tat 1 år: 90% overlevelse 2 år: 80% overlevelse 5 år: 75% overlevelse 1, 2, 5 år efter henvisnings-dato DLCR CPR Alder, køn, histologi Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 1b - NSCLC) 1 år: 80% overlevelse 2 år: 65% overlevelse 5 år: 60% overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 2 - NSCLC) 1 år: 75% overlevelse 2 år: 60% overlevelse 5 år: 45% overlevelse Stadium (2a, 2b), alder, køn, histologi Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 2a - NSCLC) 1 år: 85% overlevelse 2 år: 70% overlevelse 5 år: 50% overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 2b - NSCLC) 1 år: 70% overlevelse 2 år: 50% overlevelse 5 år: 40% overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 3a - NSCLC) 1 år: 55% overlevelse 2 år: 30% overlevelse 5 år: 20% overlevelse

INDIKATORSÆT LUNGECANCER III Indikator-område Indikator Type Standard Tidsramme Data-kilde Prognostiske faktorer Overlevelse Andel af patienter, der er I live 30dage efter kirurgi (NSCLC) Resul-tat Overall: > 98% overlev. Lobectomi: > 98% overlev. Pneumectomi: > 96% overlev. Resection: > 99% overlev. Eksplorativ thorakotomi > 99% overlev. 30 dage efter op.dato. DLCR, CPR Op-type, hjertesygdom, KOL/FEV1 Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 3b - NSCLC) 1 år: 35% overlevelse 2 år: 15% overlevelse 5 år: 5% overlevelse 1, 2, 5 år efter henvisnings-dato Alder, køn, histologi Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (Stadium 4 - NSCLC) 1 år: 20% overlevelse 2 år: 5% overlevelse 5 år: 1% overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (SCLC - begrænset) Median: 14% overlevelse 1 år: 70% overlevelse 2 år: 25% overlevelse 5 år: 15% overlevelse Andel af udredte patienter, der er I live efter 1, 2, 5 år (SCLC - udvidet) Median: 9% overlevelse 1 år: 40% overlevelse 2 år: 10% overlevelse 5 år: 2% overlevelse 1, 2, 5 år efter behandlings-start Suppl. data Stadium, performance, alder, køn, histologi

INDIKATORSÆT LUNGECANCER IV Indikator-område Indikator Type Standard Tids-ramme Data-kilde Prognostiske faktorer Ventetid A. Andel af patienter, der udredes, hvor ventetiden overholdes B. Andel af patienter, hvor ventetiden overholdes Proces A. Alle patienter udredes inden 4 uger B. Alle patienter behandles inden 14 dage efter udredning Ved udskriv-ning DLCR Stadie-klassifika-tion Andel af patienter, hvor der er overensstemmelse mellem cTNM og pTNM ≥60% overensstemmelse mellem cTNM og pTNM (max. 2 uger imellem) 90% af udredte er cTNM-klassificeret Behandling Andel af patienter, der er behandlet Mindst 70 % af patienterne er behandlet Resektion Andel at patienter, der er reseceret 25 % af alle er reseceret (30 % af patienter med NSCLC reserceres) DL CR Histologi, alder

INDIKATORSÆT LUNGECANCER V Indikator-område Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Prognostiske faktorer Opfølgen-de samtale A. Andel af patienter uden behandlingstilbud, der tilbydes en opfølgende samtale B. Andel af patienter uden behandlingstilbud, der tager imod opfølgende samtale Proces A. Alle patienter, der afsluttes uden et behandlingstilbud, tilbydes en opfølgende samtale B. 75% af patienter uden behandlingstilbud tager imod en opfølgende samtale Ved afslutning af forløb Udskrivende læge Indlæg-gelsestid 3 måneder før død Andel af patienter, hvor indlæggelsestiden er ≤ 24 dage 80% af patienter bør være indlagt ≤ 24 dage Ved død Evt. DRG Alder, køn

Diagnose- og inklusionskriterier Definition af lungecancer: Lungecancerdiagnosen C34.9: Neoplasma Malignum Pulmonis Inklusionskriterier: Alle danske patienter med lungecancerdiagnosen C34.9, hvorpå der foreligger en indberetning fra en klinisk afdeling tilknyttet DLCR, inkluderes.

AKUT MAVE-TARM KIRURGI (I) INDIKATOROMRÅDER AKUT MAVE-TARM KIRURGI (I) Alle patienter med verificeret blødning fra ulcus i ventrikel eller duodenum Prioriteret endoskopi Terapeutisk endoskopi Medicinsk ulcusbehandling Reblødning efter primær behandling Endoskopisk behandling af reblødning Kirurgisk behandling af primærblødning eller reblødning Mortalitet

AKUT MAVE-TARM KIRURGI (II) INDIKATOROMRÅDER AKUT MAVE-TARM KIRURGI (II) Alle patienter med peroperativt verificeret ulcusperforation Operationsplanlægning (rationel diagnostik, prioriteret operationskapacitet) Antibiotikabehandling Mortalitet Ikke planlagt operation Medicinsk ulcusbehandling

AKUT MAVE-TARM KIRURGI (III) INDIKATOROMRÅDER AKUT MAVE-TARM KIRURGI (III) Alle patienter med peroperativt verificeret kolorektalperforation Operationsplanlægning (rationel diagnostik, prioriteret operationskapacitet) Antibiotikabehandling Mortalitet Epidural smertebehandling Enteral ernæring 1. postoperative dag Stomikomplikationer

INDIKATORSÆT AKUT MAVE-TARM KIRURGI I Alle patienter med verificeret blødning fra ulcus i ventrikel eller doudenum Indikatorområde Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Akut endoskopi Kredsløbspåvirkning (BT < 100, puls > 100) Andel af patienter, der gastroskoperes indenfor 3 timer Proces Mindst 95% af patienter gastroskoperes Første indlæggelses-døgn Skopør Diagnostisk endoskopi Risikopatient (alder > 60 år, comorbiditet, Hb < 6) indenfor 18 timer Mindst 80% af patienter gastroskoperes Planlagt endoskopi Øvrige akutte Andel af patienter, med gastroskopi planlagt indenfor 48 timer Mindst 80% af patienter gastroskoperes planlagt Prioriteret endoskopi

INDIKATORSÆT AKUT MAVE-TARM KIRURGI II Alle patienter med verificeret blødning fra ulcus i ventrikel eller doudenum Indikatorområde Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Terapeutisk endoskopi Andel af patienter, der får lavet endoskopisk primær hæmostase Proces Mindst 90% af patienter skal have opnået primær endoskopisk hæmostase Første indlæggelsesdøgn Skopør Medicinsk ulcusbehandling Andel af alle ulcuspatienter med iværksat medicinsk ulcusbehandling inden udskrivelse Mindst 95% af alle ulcuspatienter skal have iværksat ulcusbehandling under indlæggelsen Ved udskrivning Udskrivende læge Reblødning efter primær behandling Andel af patienter med reblødning indenfor72 timer Resul-tat Mindre end 5% af patienterne må rebløde Endoskopisk behandling af reblødning Andel af patienter med reblødning, der behandles endoskopisk Mindst 75% af patienter skal have lavet endoskopisk hæmostase Kirurgisk beh. af primærblødning eller reblødning Andel af patienter, der opereres Mindre end 10% af patienter opereres Mortalitet Andel patienter som dør indenfor 30 dage 30 dages mortalitet skal være mindre end 10% Registreres 30 dage efter indlæggelsesdato Register

INDIKATORSÆT AKUT MAVE-TARM KIRURGI III Alle patienter med peroperativt verificeret ulcusperforation Indikatorområde Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Operationsplan-lægning Rationel diagnostik Prioriteret opera-tionskapacitet A. Andel af patienter opereret før 24 timers symptomvarighed B. Andel af patienter opereret indenfor 6 timer fra indikation er stillet Pro-ces A. Mindst 50% af patienter skal opereres indenfor 24 timer fra symptomdebut. B. Mindst 90% af patienter skal opereres indenfor 6 timer fra operationsindikation er stillet. Registreres inden 24 timer efter indlæggelsen Operatør Antibiotikabe-handling Andel patienter, der får seponeret antibiotika senest 3. postop. dag Resul-tat Mindst 95% af patienterne skal have seponeret antibiotika senest 72 timer efter operation Ved udskrivning Udskrivende læge Mortalitet Andel patienter som dør indenfor 30 dage 30 dages mortalitet skal være mindre end 10% Registreres 30 dage efter ope.. Register CPR Ikke planlagt reoperation Andel af patienter med ikke-planlagt reoperation, eller perkutan abcessdrænage Mindre end 10% af patienter reopereres ikke-planlagt eller får lavet perkutan abcessdrænage Medicinsk ulcusbehandling Andel af patienter I medicinsk ulcusbehandling efter kirurgisk over-syning med omentpatch > 95% af patienter skal have iværksat ulcusbehandling under indlæggelsen

INDIKATORSÆT AKUT MAVE-TARM KIRURGI IV Alle patienter med peroperativt verificeret kolorektalperforation Indikatorområde Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Operationsplan-lægning Rationel diagnostik Prioriteret operationskapaci-tet A. Andel af patienter opereret indenfor 24 timer fra symptom-debut B. Andel af patienter opereret indenfor 6 timer fra indikation er stillet Pro-ces A. Mindst 50% af patienter skal opereres indenfor 24 timer fra symptomdebut B. Mere end 90% af patienter skal opereres indenfor 6 timer fra operationsindikation Første indlæggelses-døgn Operatør Antibiotika-behandling Andel patienter, der senest 72 timer efter operation har fået seponeret antibiotika Resul-tat Mindst 95% af patienter, skal have antibiotika seponeret senest 72 timer efter operation Ved udskrivning Udskrivende læge Mortalitet Andel patienter som dør indenfor 30 dage 30 dages mortalitet mindre end 30% 30 dage efter operation CPR

INDIKATORSÆT AKUT MAVE-TARM KIRURGI V Alle patienter med peroperativt verificeret kolorektalperforation Indikatorområde Indikator Type Standard Tidsramme Datakilde Ikke planlagt reoperation Andel af patienter med ikke-planlagt reoperation, eller perkutan abcessdrænage Resul-tat Mindre end 20% reopereres ikke-planlagt eller får lavet perkutan abcessdrænage Ved udskrivning Udskrivende læge Epidural smertebehandling Andel af patienter med epidural kateter anlagt senest 1. post-OP døgn Pro-ces Mere end 60% af patienterne skal have et epidural kateter Enteral ernæring 1.postoperative dag Andel patienter, der får 75% af deres energibehov dækket 1. postop. døgn Mindre end 50% af patienter skal have 75% af deres energibehov dækket 1. postop. døgn Registreres inden 48 timer Sygeplejerske Stomi-komplikationer Andel af patienter med en ukompliceret stomi ved udskrivning eller 10. postoperative dag Mindst 65% af patienterne skal have en ukompliceret stomi

Inklusionskriterier Akut øvre gastrointestinal blødning: Patienter med gastroskopisk eller operativt verificeret blødning fra ulcus duodeni eller ulcus ventrikuli   Akut ulcus duodeni eller ulcus ventrikuli med perforation: Alle patienter med operativt verificeret ulcus-perforation   Akut colon eller rektum perforation: Inklusionskriterier: Alle patienter med peroperativt verificeret kolo-/rektal perforation

INDIKATOROMRÅDER SKIZOFRENI Udredning Kontakt Psykopatologi Medicinsk behandling Bivirkninger Familieintervention Psykoedukation Funktionsniveau

INDIKATORSÆT SKIZOFRENI I Indikator-område Indikator Type Standard Data -kilde Prognostiske faktorer Udredning Andel af incidente skizofrene patienter, der udredes for: A. Psykopatologi B. Kognitiv funktion C. Sociale støttebehov Proces A. 100% udredes for psykopatologi v/speciallæge B. Mindst 50% udredes vedr. kognitiv funktion ved psykolog C. Mindst 80% udredes for sociale støttebehov ved socialrådgiver Læge-journal Kontakt Andel af skizofrene patienter, der er I kontakt med behandlings- systemet Mindst 75% af patienterne (som ikke er planlagt afsluttede), er i kontakt med behandlingssystemet

INDIKATORSÆT SKIZOFRENI II Indikator-område Indikator Type Standard Data-kilde Prognostiske faktorer Psyko-patologi Andel af patienter, der får en produktiv psykose Resultat < 25% af de incidente får en produktiv psykose. < 50% for de prævalente får mindst én episode med produktiv psykose Læge-journal Køn, uddannel-sesniveau, misbrug, varighed af ubehandlet psykose Medicinsk behandling Andel af ptt., der får anti-psykotisk behandling (1. eller 2. generations- præparat) Proces Mindst 90% får antipsykotisk behandling

INDIKATORSÆT SKIZOFRENI III Indikator-område Indikator Type Standard Data-kilde Prognostiske faktorer Bivirkninger Andel af patienter, der bliver undersøgt for bivirkninger Proces Mindst 90% bliver undersøgt for bivirkninger. Mindst 50 % bliver undersøgt med skala. Læge-journal Familie-intervention Andel af patienter, hvor pårørende modtager tilbud om kontakt Mindst 90 % af pårørende til incidente patienter modtager tilbud om kontakt. Mindst 50% af pårørende til prævalente patienter modtager tilbud om kontakt

INDIKATORSÆT SKIZOFRENI IV Indikator-område Indikator Type Standard Data-kilde Prognostiske faktorer Psykoedukation Andel af patienter, der modtager psykoedukation Proces Mindst 90% modtager psykoedukation i individuelle forløb. Mindst 40% incidente og 20% af prævalente modtager psykoedukation i manualiserede forløb. Læge-journal Funktionsniveau Andel af patienter med en GAF funktions-score på mindst 40 Resultat Mindst 85% har en GAF funktionsscore på mindst 40 ved udskrivning eller ved årlig vurdering Alder, køn uddannelses-niveau, misbrug, varighed af ubehandlet psykose

Diagnose- og inklusionskriterier Alle incidente og prævalente patienter med diagnosen skizofreni (alle med diagnoserne F20.0 til F20.9) Projektet vedrører patienter, som behandles i det offentlige sundhedssystem i Danmark: Patienter med skizotypiske sindslidelser, paranoide psykoser og skizo-affektiv lidelse inkluderes således ikke

Registrering - skizofreni For hospitalsindlagte patienter foregår registreringen ved udskrivningen eller umiddelbart herefter, og Hos langtidsindlagte foregår registreringen tillige én gang årligt i januar måned For ambulante patienter udfyldes registreringsskemaet ligeledes én gang årligt

INDIKATOROMRÅDER HJERTEINSUFFICIENS Ekkokadiografi EKG Røntgen af thorax Ernæring NYHA-klassifikation Fysisk træning Medicinsk behandling Patientundervisning Genindlæggelser Mortalitet

Indikatorsæt hjerteinsufficiens I Indikator-område Indikator Type Standard Reg. tidspunkt Ekko-kardiografi Andel af patienter, der får foretaget EKKO / MUGA / ventrikulografi Proces Mindst 90% får fore-taget undersøgelsen hurtigst muligt og senest indenfor 4 uger 8 uger efter første kontakt EKG Andel af patienter, der får foretaget EKG 100% får foretaget EKG ved første kontakt Røntgen af Thorax Andel af patienter, der får foretaget røntgen af thorax Mindst 90% får fore-taget røntgen af thorax hurtigst muligt, og indenfor 4 uger

Indikatorsæt hjerteinsufficiens II Indikator-område Indikator Type Standard Reg. tidspunkt Ernæring Andel af patienter, der ernærings-risikovurderes Proces Mindst 90 % ernæringsrisiko-vurderes (udskrivningsvægt, højde og BMI) 8 uger efter første kontakt NYHA- klassifikation hos ambu-lante patienter hos indlagte patienter Andel af patienter, der NYHA-klassi-ficeres ved første kontakt Andel af patienter, der NYHA-klassi-ficeres ved udskrivningen 100 % NYHA-klassificeres ved første behandlingskontakt 100 % NYHA-klassificeres ved udskrivningen

Indikatorsæt hjerteinsufficiens III Indikator-område Indikator Type Standard Reg. tidspunkt Medicinsk behand-ling Andel af patienter med nedsat systolisk funktion, der får ACE-hæmmer /ATII-receptor antagonist (NYHA-klasse I-IV) Betablokker (NYHA-klasse II-IV) Spironolakton (NYHA-klasse III-IV) Proces Mindst 90 % indenfor 4 uger (EF < 40 %) Mindst 50 % indenfor 8 uger Mindst 80 % hos NYHA-klasse III og IV er opstartet eller planlagt opstartet indenfor 8 uger. Der afventes, om medicinsk be-handling a. og b. ændrer NYHA-klassen 8 uger efter første kontakt

Indikatorsæt hjerteinsufficiens IV Indikator-område Indikator Type Standard Reg. tidspunkt Fysisk træning Andel af patienter, der henvises til individualiseret fysisk træning Proces Mindst 50 % henvises til fysisk træning ved fysiotera-peut indenfor 4 uger 8 uger efter første kontakt Patient-under-visning Andel af patienter, der i ambulant opfølgning / under indlæggelse gennemgår et struktu-reret undervisnings-program (optræning, symptom-, medicin- , sygdoms-forståelse, risikofaktorer) Mindst 80 % gennemgår et struktureret undervisnings-program mindre end 4 uger efter første kontakt

Indikatorsæt hjerteinsufficiens V Indikator-område Indikator Type Standard Reg. tidspunkt Genind-læggelser Andel af patienter, der genindlægges indenfor 4 uger efter udskrivning eller afslutning på ambulant forløb Resultat < 25 % genind-lægges indenfor 4 uger efter udskrivning eller afslutning af forløb Oplysning tages via patientadministrative systemer Mortalitet 1. års mortalitet < 30 % dør indenfor ét år efter udskrivelsen Et år efter udskrivelsen via CPR-registeret

Inklusionskriterier Definition på hjerteinsufficiens : 1. Symptomer på hjerteinsufficiens i hvile eller ved anstrengelse og 2. Objektiv evidens på hjertedysfunktion og 3. Respons på behandling af hjerteinsufficiens i tilfælde af tvivl om diagnosen Patienter med hjerteinsufficiens, som inkluderes i NIP, defineres som patienter med følgende incidente aktionsdiagnoser (udskrivelsesdiagnose): I50.0 Incompensatio cordis congestiva I50.1 Incompensatio cordis sinistri I50.9 Hjerteinkompensation uden specifikation I42.0 Cardiomyopathia congestiva I42.6 Cardiomyopathia alcoholica I42.7 Kardiomyopathia forårsaget af medikamina eller andre ydre påvirkninger I42.8 Cardiomyopathia, anden form I42.9 Kardiomyopathia uden specifikation I25.5 Cardiomyopathia ischaemica I13.0 Morbus cordis hypertensivus et morbus hypertensivus renalis med hjertesvigt

INDIKATOROMRÅDER DIABETES Metabolisk regulering Hypertension Lipider Albuminuri Komplikationsscreening: øjenundersøgelse Komplikationsscreening: fodundersøgelse

Indikatorsæt diabetes Indikator-område Indikator Type Standard Metabolisk regulering Andelen af diabetespatienter som har fået målt HbA1C Proces 95% af patienter med diabetes skal have målt HbA1C mindst én gang om året Hypertension Andelen af diabetespatienter som har fået målt blodtryk 95% af patienter med diabetes skal have målt blodtryk mindst én gang om året Lipider Andelen af diabetespatienter som har fået foretaget lipidstatus 90% af patienter med diabetes, der er 30 år eller ældre, skal have foretaget lipidstatus hvert 2. år

Indikatorsæt diabetes Indikator-område Indikator Type Standard Albuminuri Andelen af diabetespatienter som undersøges for albuminuri Proces 95% af patienter med diabetes skal undersøges for albuminuri hvert 2. år.

Indikatorsæt diabetes Indikator-område Indikator Type Standard Komplikations-screening: Øjen-undersøgelse Andelen af diabetespatienter som har fået foretaget øjenundersøgelse Proces A) 90% af patienter med diabetes skal have foretaget øjenunder-søgelse indenfor 2 år B) 95% af patienter med diabetes skal have foretaget øjenunder-søgelse indenfor 4 år Fod-undersøgelse Andelen af diabetespatienter som får foretaget fodundersøgelse 95% af patienter med diabetes skal have foretaget fodunder-søgelse hvert 2. år.

OFFENTLIGGØRELSE AF NIP-DATA Sker via den amtslige sundhedsportal Såvel kvantitative datatyper som tekststrenge med auditkommentarer kan offentliggøres Ingen begrænsning i adgangen til data. Offentligheden vil have fri adgang

Diagnose- og inklusionskriterier Diagnosekriterier: E 10 Insulinkrævende diabetes E 11 Ikke insulinkrævende diabetes E 13 Anden form for sukkersyge E 14 Sukkersyge uden specifikation Inklusionskriterier: Alle patienter ≥ 18 år med diabetes skal indberettes til NIP. Dette gælder for både patienter i primær og sekundærsektoren. Patienterne skal klassificeres som enten type 1, type 2 diabetes eller evt. anden form for diabetes. Klassificering skal ske i henhold til den diagnose, patienterne har fået tildelt af den dataindberettende enhed.

PRINCIPPER FOR OFFENTLIGGØRELSE AF DATA I NIP Data tilhører principielt de dataindberettende enheder (amt/sygehus/afdeling). Data i relation til de enkelte indikatorer og standarder offentliggøres som standardopfyldelse. Dette indebærer, at det vil fremgå, hvorvidt en given standard er opfyldt eller ej. Principperne for formatet til NIP-præsentationer er fastlagt i forslag fra Kompetencecenter Øst vedrørende NIP-præsentationer, november 2002. Dataformat skal tilstræbes at være overensstemmende med de øvrige nationale kvalitetsinitiativer. Data fremsendes til de enkelte amter med henblik på offentliggørelse via amternes sundhedsportal.

www.nip.dk

www.sundhed.dk