Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile

Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man koncentrerer sig og holder fokus ◦ Man fordyber sig og forstår Tilføj flere

Lektielæsning Hvad kan forstyrre lektielæsning? ◦ sms (hvad var det lige, han/hun mente?) ◦ facebook (hvem er på/noget nyt?) + andre sociale medier ◦ tv ◦ mobil Tilføj flere

Lektielæsning Nåede du ikke det, du havde planlagt? Hvad var det, der gjorde, at du ikke nåede de planlagte lektier? Hvad kan du gøre ved det?

Lektielæsning sms-pause fortæl evt. først vennerne face to face – og få dem til at respektere, at du har brug for tid og ro til at læse lektier send en sms til vennerne: ”jeg læser lektier” facebook Lektie-gruppe – hvem må forstyrre, mens du læser lektier Tilføj flere

Lektielæsning Planlægning betyder ALT (NB realistisk planlægning - altså ) Brug: ◦ Kalender ◦ Tidslinje (for overblik) ◦ Handlingsplan (rigtig god ved store projekter) Prioritér evt. dine arbejdsopgaver ◦ Post-it ◦ lister

Lektielæsning Øvelse 1 ◦ Lektiemål Øvelse 2 ◦ Struktur

Læringsstils test   ngsstil/Test.htm (direkte) ngsstil/Test.htm  læringsstiltest (40 spørgsmål)  Når I har taget testen skal den printes ud og gemmes til mentorsamtalen

Aktivisten er kendetegnet ved ”at gøre og handle”. En aktivist lærer gennem intuitive tilgange til stoffet eller konkret gennem erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten kan lide at være i brændpunktet, er god til at håndtere flere bolde i luften ad gangen og er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine. Aktivister lærer bedst ved aktiviteter, hvor: de kan skabe sig nye erfaringer, løse problemer og se alternative muligheder de kan fordybe sig i korte ”her og nu”-aktiviteter. der er mulighed for at stå frem for andre de bliver kastet ud i opgaver, de finder udfordrende der er en deadline de kan gøre noget nyt eller anderledes

Reflektorer lærer bedst ved aktiviteter, hvor de kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer, de kan tænke, før de handler eller kommenterer, de kan træne det lærte, de kan gennemgå og repetere, hvad der er sket, de kan reflektere over det lærte, der ikke er deadline, de arbejder med processer, der er mulighed for selv at søge supplerende viden. Reflektoren er kendetegnet ved ”at overveje”. Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Man kan sige, at reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side.

Teoretikeren er kendetegnet ved ”at kunne konkludere”. Teoretikeren lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene. Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor de har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer, opgaverne er strukturerede med klare mål, de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget, de bliver intellektuelt styrket, der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste, de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser angående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed.

Pragmatikeren er kendetegnet ved ”at planlægge”. Pragmatikeren lærer ved at opsøge nye teorier og eksperimentere med og afprøve teorierne i praksis. Pragmatikeren er vild med at få fingrene i noget konkret og vil for eksempel kunne lide at skille tingene ad for at se og gennemskue, hvordan de fungerer. Pragmatikeren har sjældent tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren har heller ikke tålmodighed til, at arbejdsprocesserne bliver for lange, såfremt de ikke er klart gennemskuelige. Pragmatikeren lærer bedst ved aktiviteter, hvor der er tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres, og et reelt problem, der senere er mulighed for at bruge det lærte i praksis, der bliver vist teknikker, hvor der er tydelige praktiske fordele for elevens egen praksis, der er muligheder for at afprøve og øve teknikkerne, der er mulighed for coaching fra en ekspert, der er mulighed for at koncentrere sig om praktiske problemfelter.