Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gitte Rosholm Advice A/S
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Rykker vi? Eller er alt ved det gamle?
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Arbejdspladsudvikling
Vi gennemførte en række interview ifm
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Boligforeningernes strategi for samarbejde med biblioteker og medborgercentre ……
PR Kampagne for folkeskolen
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
De frivilliges rolle i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund Oplæg ved Mads Roke Clausen Medlem af Frivilligrådet – Direktør i Mødrehjælpen Socialchefernes.
Udviklingsplaner Sønderborg
Introduktion Team Values Interweave ™. Når samarbejdet i et team skal styrkes, så er ord fra konsulenter eller ledere ikke nok.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Søren Møller Opvokset i Grauballe på en gård Læreruddannet i 1980, Silkeborg Lærer i Nyborg, bosiddende i Aunslev Konsulent DDGU Højskoleforstander, Gerlev.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Wischmann Innovation ©
________________________________________________________________________ Møde med foreningerne 6. oktober 2011 Landsbyvisions-modellen ”Byrådet ønsker,
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004
SWOT-analysen Litteratur lektion 4 Lægaard:
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Følfods historie Naturbørnehaven en lokal ide En gruppe lokale forældre udarbejder et oplæg til en skovbørnehave Forældregruppen præsenterer.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Frivillighed på kommando findes ikke
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Dialogmøde Den åbne skole 26/ – Hundelev – Løkken - Vrå.
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen
Hedebygadekaréen. Indledende tanker Grøn utopi Engagerede beboere Et særligt rum i forhold til resten af samfundet.
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Samfundsansvar i praksis via lokale partnerskaber Program for første netværksmøde i Roskilde den 4. december 2008 mhtconsult, august 2008 © Side 1 mhtconsult,
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
Strategisk tænkning og samarbejde?
Kultur Idræt Bevægelse
Fremtidsværksted som vej til uledsagede unge flygtninges stemmer
Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005

Værktøj Kvarterbeskrivelser Eksempel: landsbykataloger Visions- eller fremtidsværksted Hvordan har vi det - stærke/svage sider Hvordan kan vi få det i 2015 - trusler/muligheder Hvordan vil vi have det Visioner Værdier Hvad nu? - veje dertil Konkrete tiltag - prioritering

Fremtidsværksted i tre faser I kritikfasen formulerer vi alt det, vi er utilfredse med "Vi er konsekvent negative" I utopifasen finder vi kritikkens modstykke og formulerer vores ønsker og drømme for fremtiden. Med udgangspunkt i ønskerne udformes utopiudkast i grupper "Virkeligheden med alle dens begrænsninger er sat ud af kraft - alt kan lade sig gøre. I virkeliggørelsesfasen arbejder vi med, hvordan vi kan gøre vores utopier til virkelighed, og herudfra udarbejder vi handlingsplaner "Vi holder fast ved kritikken og tager vores ønsker alvorligt" Kilde: Utopiske Horisonter, Christiania

Fremtidsværkstedets regler Ordet er frit Alt tages alvorligt Det er forbudt at diskutere Vi formulerer os i stikord Stikordene skrives på vægaviser Det foregår i en legende atmosfære En ”værkfører” sikrer fremdriften Fremtidsværkstedet skal bidrage til handlekraft blandt deltagerne – ”vi kan ændre noget, hvis vi vil” Kilde: Utopiske Horisonter, Christiania

Hvad vej går det? Hvad ønsker vi? Hvad kan vi selv gøre? Den usikre fremtid Det mangfoldige kvarter Mere ”skab-det selv” Mere natur Mere børneby Det opdelte kvarter Det åbne kvarter Det funktionelle kvarter Det kultiverede kvarter Det ensartede kvarter Mere service Mere by Mere seniorby Det integrerede kvarter Det lukkede kvarter Oplevelsesrige kvarter Det fritvoksende kvarter Hvad vej går det? Hvad ønsker vi? Hvad kan vi selv gøre?

Scenarier for vort kvarter 2. Hvordan kan vi få det? Optimistisk scenarie Sandsynligt ”best case” Muligheder 1. Hvordan har vi det? Stærke/svage sider 3. Hvordan vil vi have det? Vision og værdier 2005 2010 2015 4. Hvad nu? Konkret handlingsplan Trusler 2. Hvordan kan vi få det? Pessimistisk scenarie Sandsynligt ”worst case”

Den sikre fremtid Hvad ”ved” vi om fremtiden? Hvad ”ved” vi om nutiden/fortiden? Kvarterets historie Beboere: ressourcer og behov Hvad ”ved” vi om fremtiden? Renoveringsbehov Huse, veje, naturarealer Planer for lokalområdet Hvordan påvirkes vi af megatrends

Megatrends - konsekvenser for os? Befolkningsudvikling, aldring, livsfaser Individualisering og nye fællesskaber Velstandsudvikling og boligøkonomi Immaterialisering – fra funktionelle til emotionelle værdier Sundhed får øget betydning Digitalisering – huset og kvarteret på nettet Den nye geografi – verden (og Danmark) bliver mindre Øget offentligt/privat samspil Liberalisering Partnerskaber stat, marked, civilsamfund

Fase 1: Hvordan har vi det - 2005?

Fase 2. Hvordan kan vi få det - 2010/2015?

Fase 2: Optimistisk scenarie (best-case) Sådan vil vi helst have det i 2010 Sæt ord på hvordan det kunne blive, hvis de negative sider og truslerne elimineres, og de positive sider og mulighederne dyrkes: Det fysiske (huse, veje, natur m.v.) Services i kvarteret Det sociale liv

Fase 2. Pessimistisk scenarie (worst-case) Sådan vil vi ikke have det i 2010 Sæt ord på hvordan det kunne gå, hvis de svage sider kombineres med truslerne: Det fysiske (huse, veje, natur m.v.) Services i kvarteret Det sociale liv

Fase 3. Værdier vi tilslutter os Det er værdifuldt: (f.eks.) Det sociale liv at vi interesserer os for hinanden at nye føler sig velkommen at vore børn har gode legemuligheder ……… Fysiske kvaliteter at vores huse harmonerer med hinanden at veje og fortove gøres mere grønne at bevoksning i haver og hegn holdes nede ………. Funktioner og services at handicappede og ældre kan komme rundt at vi bruger de lokale faciliteter og er i dialog ……..

Fase 4. Handlingsplan- Konkrete tiltag Tiltag (f.eks.) Værdi Omkost- ning Prioritet Hvornår Hvordan Hvem Månedlig Fællesspisning Forældrenetværk Legeplads Renover veje fortove

Hvilke medaktører kan vi inddrage? Grundejerforening Kommunen Lokale institutioner (kirke, skole, daginstitution) Lokale virksomheder Leverandører – byggemarkeder, benzinstationer m.v. Ejendomsmæglere Banker og kreditforeninger

Hvad kan ”medaktørerne” gøre Ejendomsmæglere kan initiere kvarterløftprojekter i ”døde” perioder evt. sammen med arkitekter m.v. Almene boligforeninger kan opkøbe parcelhuse og omdanne til lejeboliger med service evt. medejerboliger Interesseorganisationer kan styrke det helt lokale engagement, elektroniske netværk, lokale ildsjæle Kirken, børnehaver, skoler, virksomheder m.v. kan åbne op for lokalområdets brug af faciliteterne Folke- og aftenskoler: Pakker til skolebrug i folkeskolen og aftenskole. ”Mit kvarter” Serviceleverandører, f.eks. sikkerhedsfirmaer: indbygge lokalt netværk i løsningerne