Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005.

Præsentationer af emnet: "Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005."— Præsentationens transcript:

1 Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005

2 Kvarterløft på flere niveauer Hvad kan staten gøre (boligpolitik, skattepolitik m.v.) Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan beboerne gøre –I fællesskab –Individuelt Hvad kan andre interessenter gøre?

3 Hvad kan staten gøre (1) Øge mobiliteten –Gøre små parcelhuse attraktive for seniorer –Lavere stempelafgifter ved flytning til mindre bolig –Højere ejendomsværdibeskatning ved stort boligforbrug/pr. person Lette socialt dårligt stilledes adgang til parcelhussektoren –Boligsikring –Stille sikkerhed i pensioner m.v. –Privatisering af almene boliger (egenkapital til boligkøb) Gøre almene boliger attraktive for seniorer fra parcelhusene

4 Hvad kan staten gøre (2) Krav om kommunale saneringsplaner Krav om nedrivning for at få lov at bygge nyt (skrotningspræmie/bevis) Stimulere kommuner og almene boligforeninger til at købe parcelhuse i eksisterende boligkvarterer og ombygge dem til andre målgrupper Øgede krav til tilstandsrapporter – restlevetider, hvad skal der investeres de næste 10-15 år? Bedre muligheder for at udvikle lokale services og hjemmeservices (modvirke 2/3-samfund) Muliggøre/stimulere lokale valutaer/bytteringe

5

6 Hvad kan kommunen gøre (1) Stimulere lokaldemokratiet i kommunens ”landsbyer” og kvarterer Medfinansiere lokale medborgerhuse (også for hjemmehjælp, dagplejemødre, services m.v.) Lokalplaner – lempe/stramme - selvforvaltning Differentieret kvarterudvikling –Fortætte (seniorer, unge, singler) –Udtynde (børnefamilier) - storparceller –Forskellige boliger til forskellige livsfaser –Blandet erhverv/bolig Kvarterbeskrivelser

7 Hvad kan kommunen gøre (2) Kvarterbeskrivelser –Fortid Nutid Fremtid Beboere/kultur Arkitektur Identitet/særpræg Attraktioner –Stærke/svage sider –Muligheder/trusler Hjemmesider og ”branding” af kvarterer Støtte lokale foreninger/netværk med det praktiske/administrative Bevare? Udbygge? Reducere? Forny?

8 Kvalitetsløft: Tre dimensioner Det fysiske Det sociale Services Er der tænkt i helheder? Regler – skal de lempes eller skærpes? Samle eller sprede? Integrere eller opdele? Invitere eller afvise? Åbne op eller lukke af? Hvad vil vi have mere af, og hvad vil vi reducere?

9 Klar identitet eller mere flydende grænser? Vort kvarter - hvad omfatter det? –Vejen –”Udstykningen” –”Landsbyen” eller bydelen –Grundejerforeningen –Sognet –Skoledistriktet Er der en lokal identitet og et særkende – eller kan den skabes? Hvor stopper ”landet/naturen” og hvor begynder ”byen”? Privat/offentligt - mere halv-offentligt og halv-privat?

10 Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (1) Huse m.v.: Mere frihed til at ændre eller flere fælles regler? –I kvarteret: mere mangfoldighed? –På vejen: mere harmoni? Haver: Temaer på tværs? Hegn: Rive hække ned? Indgange: Lægge indkørsler sammen? - fælles parkering?

11 Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (2) Villaveje: –Trafikbelastning/hastighed –Indskrænke? Én kørebane + vige-/vendepladser –Blød overgang til åbne forhaver –Fra vejbelysning til parkbelysning Fortove: Sløjfes helt eller delvist til fordel for mere bevoksning og græs, leg og ophold? Fællesarealer: Hvad er der af muligheder? Stier i området: Er der nok? Kan man gå ”rundt”? Naturarealer i området: Mulighed for ”råderet” (ikke privatisering )

12 Kvalitetsløft D et sociale (1) Det formelle –Grundejerforening m.v. –Hvad skal der til for at få mere engagement? Det uformelle –Steder at mødes Udendørs Indendørs Netværksdannelse –Seniorer –Forældre –Interesser: Hund, have, natur, motion, kultur etc.

13 ”Parcelhusejerne de mest sociale” Beregnet naboskabsindeks (0-100) Kilde: Mandag Morgen, Fremtidens boligpolitik iflg. danskerne, november 2003 Låne ting Passe børn Passe hus Fællesaktiviteter

14 Er der liv nok i kvarteret? Ophold i (udendørs) fællesarealer er ikke længere nødvendigt –Kan brugen heraf gøres ”nødvendig” igen? Fælles affaldsdepot, postkasse, parkering, ……. –Kan fællesarealer gøres attraktive, så man får lyst til at opholde sig i dem eller benytte dem? Fælleshaver, krydderurtebed, legepladser, …… Grønne områder er kun attraktive om dagen (og om sommeren). Er der andre muligheder for socialt liv i tilknytning til kvarteret? Mængden af socialt liv er en funktion af: Hvor mange der færdes Hvor ofte de kommer Hvor længe de bliver

15 Kvalitetsløft: hvad kan beboerne gøre? D et sociale (2) Fællesspisning Leg/motion/oplevelse Bålplads/fælles have Genbrugsplads Udlån af redskaber m.v. Fælleshus/-faciliteter Elektronisk netværk Hvem er ”vi”? – kritisk masse –Nærmeste naboer –Vejen –Kvarteret/”landsbyen

16 Kvalitetsløft Services i kvarteret Fælles organisering af drift, vedligehold og indkøb Kan vi bruge de lokale tilbud noget mere for at bevare dem? Lokale ”servicestationer” (benzinstationer eller andre) –Privat + offentlig service –Nærbutik (convenience) + –Post-, biblioteks- og apoteksservice m.v. –Kommunal servicebutik –Internet udlevering + café –Bildeleordninger Trafik (telebus etc.) Lokale services er særligt vigtige, hvis mange ældre i kvarteret

17 Kvalitetsløft: Hvad kan beboerne gøre? Netværksdannelse Styrke grundejerforening eller lignende –Stordriftsfordele ved at koordinere pasning, vedligehold og indkøb –Overvågning af kvarteret –”Vicevært-funktion” / alt-muligmænd –Ejerforeningsportal Link til aktiviteter, services etc. i lokalområdet Koordinere gensidig hjælp og udlån –Udbygge relationer til parcelhuskvarterets ”interessenter” (naboer, erhverv, institutioner, kommunen m.v.)

18