Teori og praksis i læreruddannelsen - Kundskabsformer, kultur og kropslighed En ph.d. afhandling af cand. pæd. i pædagogisk filosofi Lars Emmerik Damgaard Knudsen

Indledning Stort frafald på Professionsbacheloruddannelserne. Kvantitative studier (AKF): Misforhold mellem teori og praksis. Bridging the gap: Fire uddannelser på første år hvor frafald er størst Ph.d. projekt: Læreruddannelsen fjerde år. Frafald er mindst men tæt sammenhæng mellem uddannelse og aftagerfelt via praktik og professionsbachelorprojekt.

Læreruddannelsens problematik At uddanne til professionsfeltet og kandidatstudium En spænding af intentioner om mål At veksle mellem uddannelses- og praktiksted Et perspektivskifte i kulturel praksis At skelne mellem teori og praksis En inkarneret forestilling om vidensformer

Udsnit af Feltets forskning Rasmussen Koder for vidensformer. Teori og praksis er et teoretisk problem. Dale Didaktisk rationalitet. Teori og praksis er relateret i kompetencer Bourdieu m. fl. Viden som kapitalformer og reproduktion. Akademisering koloniserer praktikeren. Lave m. fl. Professionslæring kontektualiseret. Deltagerbaner rammesætter oplevelsen af teori og praksis Rasmussen: Universitetets vidensform, Professionshøjskolens vidensform og grundskolens vidensform. Dale: K1,2,3 er kompetenceniveauer for læreren. Forudsætter rationel, propositionel viden Bourdieu: Viden er magt og en reproduktionsform, som akademiseringen af læreruddannelsen peger på er en mistænkeliggørelse af andre vidensformer end universitetets. Lave m.fl.: Al læring er kontekstualiseret og dermed kropsligt forankret i deltagernes læringsbaner gennem sociale miljøer.

Forskningsspørgsmål Hvordan kan man forstå de kropsligt indlejrede kundskabsformer, som intenderes og praktiseres i vekslen mellem praktik- og uddannelsessted i forbindelse med praktikken og Professionsbachelorprojektet i læreruddannelsen?

Teoretisk referenceramme Aristoteles Kundskabsformer Hexis Borger i staten Thomas Højrup Livsformer Praksis Subjekter og kulturer Merleau-Ponty Kropslighed Den intentionelle bue Menneske skabt i og skaber miljø Projektets ambition er også teoretisk: At formulere en teoretisk referenceramme som kan samle forskellige perspektiver i en generel ramme Aristoteles: Kropslig dispositioner. Relaterede til hinanden. Ikke hierarkisk. Teori og praksis er en del af hver kundskabsform. Relevant for forskellige dele af livet Højrup: Livsformer er strukturelt blik på kulturelle processer og relationer, hvor fx institutioner og individer som livsformer afhænger af hinanden i opretholdelsen af staten men også kæmper om anerkendelse hos hinanden. Etnocentrisme. Merleau-Ponty: Prærefleksiv indlejring i miljø, som begribes materielt, stedsligt og tidsligt af den anonyme krop som baggrund for handling, refleksion og viden.

Tre praksisanalyser af udvalg af forskningen i feltet: Rasmussen, Lave og Dale adskiller sig fra hinanden gennem tre forskellige måder at forstå mål, midler, årsager og virkninger i teorierne om læreruddannelsens vidensformer

Fire teori- og praksismodeller iflg. Estelle R. Jorgensen Den dialektiske model kan analysere de andre, fordi den dialektiske model ikke grundlægges i en ontologisk skelnen mellem teori og praksis men bliver til i en epistemologisk interesse for at erkende forholdet mellem teori og praksis.

Begrebsmæssig relation Anvendes til analyse af, hvordan teori- og praksisforståelser adskiller sig fra hinanden på flere niveauer, fx på et kulturelt niveau om livsformer og på et vidensniveau om kundskabsformer. Ingen nødvendige forbindelser mellem begreberne men muligheder for alle kombinationer.

Professions-bachelor-uddannelse Analysemodel Professions-bachelor-uddannelse Teori Logos Praktik-sted Praksis Uddannel- sessted Topos Modellen er både empirisk funderet i Professionsbacheloruddannelsens vidensformer teori og praksis, samt organisationen af uddannelsen som en vekseluddannelse mellem praktik- og uddannelsessted, samt teoretisk funderet i den teoretiske referenceramme. Modellen kan bruges til at vise, hvordan teori og praksis er både en del af praktik- og uddannelsesstedet, og modellen kan således strukturere, hvordan analyserne af hvert sted bliver til Ikke en firefeltsmodel til udpegning af typer men en model til analyse af, hvordan teori- og praksisforståelser er topologiseret.

Undersøgelsesdesign Case To (+ tre) studerende, en under-viser, Tre praktiklærer. Forløb Før, under, efter praktik. Professions-bachelor-projekt. Eksamen At generalisere: Case som forståelse. At beskrive og forstå fænomener som findes og som derfor har en generel karakter. Kan aflyse teser og fordomme, og case kan oplyse hvordan fænomener opleves, om sammenhænge med kontekst. Transparens: Logbog, egen rolle uddybet, empati og tilstedeværelse som middel til forståelse af fænomener. Troværdighed: Triangulering af kilder og perspektiver giver modstand til fordomsfulde, risikobetonede og overfladiske fortolkninger

Forløbsanalyser af Uddannelsens og uddannelsesstedets rammer Eksaminer Professionsbachelorprojekter Professionsopgaver (praktikrapporter) Tinas og Silles praktik Overgangen mellem uddannelses- og praktiksted Uddannelsens og uddannelsesstedets rammer En sammenlignende case, der begynder samlet, adskilles under praktikopholdene og ‘samles’ igen under Professionsopgaven.

Videoklip Sille og ‘flip overen der overtager timen’ ‘Sille’ samler op på Fantasygenren og vil meget gerne vide mere om, hvad eleverne faktisk ved. Hun er irriteret over, at eleverne hjælpe hinanden og at nogle sjofler undervisningen, men samtidig er hun meget optaget af klassens sociale miljø ikke mindst som et element i elevernes motivation for at deltage aktivt i undervisningen.

‘Når flip overen overtager timen’ Kundskabsformer: Evaluering for evalueringens skyld? (techné) At bruge situationen i situationen (phronesis) Livsformer: Personorienteret: Ansvar for det sociale miljø i klassen frem for evalueringens resultat Kropslighed: At lære at foregribe situationen tidsligt, motorisk og intuitivt Kundskabsformer: Modsætning til uddannelsesstedets intenderede teoria og theoresis: Analyse af elevers læring Livsformer: Studerende interpelleres til skole/praktiklærer med fokus på kontekstsensitiv klasseledelse Modsætning til uddannelsesstedets gode rammer for karrierelivsform: Abstraktion og generaliserbarhed Kropslighed: Foregribelsen at situationen handler om at bruge evalueringen meningsfuldt og at sætte sig i elevernes sted. Modsætning til uddannelsesstedets abstraktion fra undervisningens praksis.

Linjefag, Professionsopgave og -bachelorprojektet Engelsklærerens selvforståelse: Sted og kultur Før praktik: Modsætninger mellem kundskabsformer Efter praktik: Syndsforladelsen uden almendidaktik Under praktik: Interpelleres til skolekultur Studerende optaget af lærerens værdier eller funktioner Modsatrettede teori- og praksisforståelse i vejledningen Engelsk’s selvforståelse: Rummets betydning, fagets udbredelse og centrale indhold (kulturfag). Før praktik: Modsætninger mellem kundskabsformer: Studerende: Techné. Underviser: Teoria. Praktiklærer: Teoria, techne og phronesis Under praktik: Studerende dårligt forberedte, aleneperiode, begrænset vejledning, bliver en del af skolens miljø og kultur Efter praktik: Syndsforladelsen ved professionsopgaven og karaktermord på praktiklærer, minus opmærksomhed på almendidaktiske spørgsmål. Eksamen i professionsbachelorprojektet: Engelsk fremfor undersøgelsesdesign eller professionsviden. Studerende optaget af lærerens værdier fx ‘den autentiske lærer’ (fusionær teori- og praksisforståelse) eller lærerens funktioner fx ‘klasseledelse’ (polær teori- og praksisforståelse). Studerende overser elevernes, kollegernes, ledelsens, forældrenes, bestyrelsens, politiske perspektiver. Modsatrettede teori- og praksisforståelse i vejledningen: De studerende vildledes og underviserne har få undersøgelseskompetencer selv, hvilket organiseringen af uddannelsen ikke afhjælper, når forskning ikke er den del af undervisernes arbejde.

Konklusioner Bekendtgørelsen modsætningsfuld Fortsat kulturelle modsætninger mellem praktik- og uddannelsessted Læreruddannelsens interpelleres til praktikstedet Skel mellem akademisering og professionsviden er et spøgelse Bekendtgørelsen intenderer og praktiserer modsætningsfulde rammer for læreruddannelsens akademiske dannelse og mobilitet. Trods initiativer er der fortsat kulturelle modsætninger mellem praktik- og uddannelsessted i forståelserne af uddannelsens mål og midler og relationerne mellem teori og praksis. Læreruddannelsens akademisering og professionsdannelsen interpelleres til praktikstedets og linjefagets vilkår. Professionsbacheloruddannelsens akademiske eidos kan formuleres ved at tage udgangspunkt i en videnskabelig metodisk tilgang til empiriindsamlingen i Professionsbachelorprojektet. Der er en overfokusering på den studerendes egen succes med at lære at blive lærer fremfor om den studerende ved noget om, hvad det vil sige at være lærer. Den studerendes egen erfaring er i centrum og det overloader den studerende. Ved at decentrere den studerendes empiriindsamling væk fra den studerendes egen succeser eller fejl og hen på kulturen for at være lærer, så gives bedre forudsætninger fro, at den studerende kan komme til at forstå, hvilken viden der kendetegner professionen fx mhp. At forstå undervisningens hvad, hvordan og hvorfor