Lektion 21 Dansk Erhvervsstruktur Meddelelser Siden sidst… Dansk erhvervsstruktur Lidt mere om Opgave 2, p. 101 Check-spørgsmål på vækst Check-spørgsmål på international handel Lidt om projektopgaven ’Prøve’ fra kl. 20.00 Mødeplan kl. 20.-20.50

1. Meddelelser Hjemmeopgave 3 på nettet. Aflevering 27.3, kl. 7.30 Ekstraundervisning ift. lektionsplan d. 10.3 og d. 23.4 og jeg kommer ikke d. 12.3 (ferie). Oplægsholder endnu uafklaret. Ekstragang i uge 18-20? Læsevejledning til DØR http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2007/Rapport/Hele%20rapporten.pdf Hvorfor læse DØR?

1. Meddelelser – c. læsevejledning Konjunkturvurderingen: sammenfattes fra p. 1-7 og i fuld længde fra 25-118. Bemærk bagerst fra p. 307-51 en række forskellige organisationers forskellige vurdering af denne vurdering (bl.a.) – eksempelvis p. 308, 310, 315,316,318-9, 320-21, 322, 327, 333, 337-38,341, 344-5, 348 (bemærk uenigheden om vægten er på udbuddet og negative incitamenter/efterspørgslen og positive incitamenter – arbejdsgiverside versus lønmodtagerrepræsentanter). Hovedtekst: fokuser på 61-63, 69-85 og 88-89 og nærlæs p. 101-112 (stramning af finanspolitik). Skim resten.

1. Meddelelser d. Hvorfor læse DØR? En del af pensum Kontekst-viden – meget, meget vigtigt Anvendt økonomi Hvordan økonomer tænker Find den økonomiske teori (det I har lært gennemsyrer meget af teksten)

2. Siden sidst… Runddeling af artikel Har I noget at berette fra den økonomiske avisfront? Krause på tværs, P1 program, interview med Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AER)

3. Dansk erhvervsstruktur Hvad betyder ’erhvervsstruktur’? Økonomiens ’indre opbygning’ – dvs. den andel forskellige erhverv udgør af økonomien (målt ved enten beskæftigelse eller bruttoværditilvækst).

Danmarks erhvervsstruktur 1820-2001

3. Dansk erhvervsstruktur Hvorfor er erhvervsstrukturen vigtig for et lands økonomisk vækst og konkurrenceevne? Ændringer i efterspørgselsstrukturen => ændringer i produktionssammensætningen => ændringer i erhvervsstrukturen => flytning af produktionsfaktorer => udbudet tilpasser sig løbende efterspørgslen (udviklingen af nye produkter kan medføre udviklingen af helt nye erhverv).

3. Dansk erhvervsstruktur Hvilke udviklingstendenser kendetegner generelt højt industrialiserede økonomiers erhvervsstruktur? Landbruget betyder stort set ingenting – industrien er i aftagende eller stagnerende, og der er i stadig større omfang tale om ’servicesamfund’, hvor bl.a. forretningsservice fylder meget som følge af alle erhvervs specialisering og outsourcing.

3. Dansk erhvervsstruktur Hvilke særlige kendetegn har den danske erhvervsstruktur? At der er flere erhverv med en eller få dominerende danske virksomheder, og at selv de største danske virksomheder er små i en international sammenhæng.

3. Dansk erhvervsstruktur Hvorfor sker der løbende ændringer i erhvervsstrukturen? Høje produktivitetsstigninger i landbrug muliggør flytning af arbejdskraft til andre erhverv, men også ’forskydninger i efterspørgslens sammensætning’ (p. 337). Sidstnævnte kan ændre sig pga. specialisering og globalisering.

3. Dansk Erhvervsstruktur 5 a. Hvad er produktivitet? Typisk arbejdsproduktivitetsvækst. Produktion per mand (velstandsmål) – produktion per time (effektivitetsmål). Produktivitetsvækst afspejler, at vi løbende bliver bedre til at producere (ikke kun lig ’løbe hurtigere’). Der sker hele tiden en produktivitetsvækst (ca. 1,5 % i gennemsnit). Det betyder, at produktionen (BNP) skal stige mindst 1,5 % for at opretholde beskæftigelsen.

3. Dansk erhvervsstruktur 6. Hvad er erhvervspolitik? (p. 347-54) ’støtteregler, reguleringstiltag’ og lovgivning, der griber ind i enkelte virksomheders/erhvervs markedsbetingelser for at: Øge vækst Påvirke lokaliseringen (regionalpolitik) Styrke omstillingsevnen Øge privat forskning og udvikling

3. Dansk erhvervsstruktur 7. Hvilke argumenter er der for en aktiv (dvs. interventionistisk) erhvervspolitik? * eksternaliteter – positive og negative * for at sikre en tilstrækkelig konkurrence (konkurrencepolitik) * korrigere markedsfejl * fremme en bestemt teknologisk udvikling * tilgode se bestemte erhverv/egne * bremse en markedsmæssig tilpasning (støtte erhverv i tilbagegang (som landbrug og værfter))

3. Dansk erhvervsstruktur 8. Er konkurrencepolitik nødvendig? I EU og DK antages det, at markederne ikke af sig selv kan sikre tilstrækkelig konkurrence selv på lang sigt. Nogen økonomer mener, at ’selv det stærkeste monopol med tiden vil blive afløst af et nyt og mere effektivt. Markederne…i konstant forandring…’reparerer’ sig selv…ikke…behov for indgriben’ (p. 348)

4. Lidt mere om opgave 2, p. 101 Læs p. 224 i BØ som repetition. Hvad kan der ske, hvis den amerikanske økonomi ikke kan få bugt med betalingsbalanceproblemerne? Man vil miste ’tillid’ til den amerikanske økonomi skriver flere af jer og….?? Hvilken rolle spiller statsobligationer i den forbindelse? Kan salg af statsobligationer være en måde at dække underskud på betalingsbalancens løbende poster?

4. Opgave 2, p. 101 5. Glem statsobligationer betyder: glem det i.f.m. pengepolitik og i.f.m. med de offentlige finanser p.t. i Danmark, da der er massive overskud. Men husk dem ift. spekulation. 6. Glem pengemængdebegrebet betyder glem dem til den mundtlige eksamen. Penge-mængdebegrebet er vigtig i to sammenhænge: a. Mange (?) ser pengemængde og ændringer i den korte rente som to sider af samme sag. b. Tilpasning af pengemængden til en højere inflation eller ej (alternativet en højere rente).

5. Check-spørgsmål på vækst Hvad er en trend? Og hvad er sammenhængen mellem trenden og konjunkturcyklen? (Illustreres bedst grafisk) Hvad er den vigtigste årsag til vækst (og hvorfor?)? Hvad er de vigtigste årsager til denne årsag (og hvorfor?)? Hvad er de vigtigste grænser for vækst? Kan man gøre noget for at ’flytte’ disse grænser?

5. Ekstra-checkspørgsmål på vækst 6. Kan markedskræfterne løse de miljø- og ressourcemæssige problemer? (Hvordan kan markedssignaler fremme en bestemt teknologisk udvikling?)

6. Checkspørgsmål på handel Hvad er de vigtigste argumenter for og imod frihandel? Hvorfor stiger eksportvarer mindre i pris end hjemmemarkedsvarer og serviceydelser? Hvorfor synes frihandel at fremme vækst (i nogen lande…)? Hvad betyder en devaluering for bytteforholdet? Er det godt, at bytteforholdet forbedres? Hvorfor er det vigtigt, at trade creation er større end trade diversion?

6. Check-spørgsmål på handel Hvorfor sker en så stor del af handelen indenfor EU (2/3) og ikke mellem EU og omverdenen? Hvordan forklarer vi, at EU først og fremmest har intra-industriel handel? Hvorfor er bogen grundlæggende positiv overfor frihandel og modstander af protektionisme? Hvis frihandel er så fordelagtig, hvorfor er vi så langt fra frihandel på verdensplan?

7. Projektopgaven ’betydelig vægt [på projektrapporten] ved den endelig karaktergivning’ Uge 13-15 vejledning på undervisningsaftenerne – send oplæg – aftal mødetid over mail Interaktiv procesundervisning – reagér på mine mails – grib boldene og gå et skridt videre… Emne ikke lig ’problem’ – emne 8 i ’Vejledning…’ som eksempel (kvinde/mænd): Hvorfor er der ikke lige løn for lige arbejde for mænd og kvinder i Danmark? I tænker for meget i emner og en række temmelig tunge underspørgsmål – meget ambitiøse og brede projekter = standardsvar: hvad er problemet?

8. ’Prøven’ Arbejd med prøven individuelt Prøv først uden hjælpemidler – suppler siden Drøft den derefter med sidemanden Aflever til mig (med navn på, hvis du vil have den igen – den rettes ikke) Bliv ikke skræmt – bruger det her til at se, hvad der er for svært/hvad der skal repeteres (dvs. nogle spørgsmål vil blive helt droppet)

9. Mødeplan 20.00-20.10: NAIRU-gruppen 20.10-20.20: International Handelgruppen 20.20-20.30: Kartoffel-kur-gruppen 20.30-20.40: Uligeløn-gruppen 20.40-20.50: Dollar-gruppen Boligbeskatningsgruppen?