Lektion 20 International Handel

Præsentationer af emnet: "Lektion 20 International Handel"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 20 International Handel
Siden sidst… International handel (!) Bogens afsluttende ord… Learning outcomes Check-spørgsmål på international handel Feedback på hjemmeopgaven Lidt mere om Opgave 2, p. 101 Check-spørgsmål på vækst Vejledning. Opgave 2, p arbejd med checkspørgsmål. Meddelelse:10 mikro- og 10 makrokurver…

2 2. International handel Hvorfor er handel fordelagtig?
Udnytter landenes forskellige styrkesider (klima og faktorudrustning (?)) Reducerer omkostningsniveauet, fordi specialisering muliggøres => lavere priser Øger konkurrencen => nedbryder nationale monopoler => teknologisk ændring (også indlejret i importvarer) og vækst og lavere priser

3 2. International Handel 2. Forklar teorien om de komparative fordele (Forklaret i bogen Box 1,3 og p. 612) Teorien tilsiger, at et land skal specialisere sig (= arbejdsdeling) i de produktioner, som de er relativt bedst til (også selv om der er andre lande, der er endnu bedre til det!), og at dette give max. verdensproduktion til gavn for alle…

4 2. International Handel Hvede (kg) Klæde (m) USA 0,6 m klæde
1,67 kg hvede EU 2,00 klæde 0,5 kg hvede Offeromkostninger (opportunity cost)

5 2. International Handel Det fremgår, at USA er mere effektiv til at producere mel, medens EU er bedre til at producere klæde => det vil give en øget verdensproduktion, hvis de to regioner begynder at specialisere sig. Ideelt set indtil USA har afviklet al tøjproduktion og EU al melproduktion. Men vi nu starter med at øge produktionen med 1 kg mel i USA og 1 m tøj i EU, så:

6 2. International Handel Hvede Klæde USA + 1 - 0,6 EU - 0,5 Spec.
gevinst 0,5 0,4

7 2. International Handel Og hvis USA var bedst til begge dele, kan det påvises, at det ville kunne betale sig for USA at specialisere sig i det, som USA er relativt bedst til Mangler ved teorien (ikke nævnt i bog): omstillingsomkostninger (!), resultatet afhængig af hvilken valuta, man handler i (hvis i dollar kan det påvises, at EU i bedste fald ikke taber) og implicit (indirekte) antagelse om fuld beskæftigelse Den store økonom-opbakning til frihandel skyldes i høj grad også angsten for en omsiggribende protektionisme…

8 2. International Handel Teorien om de komparative fordele siger, at en øget specialisering umiddelbart givet en øget produktion. Men hvilke andre fordele er der ved en øget grad af specialisering? Der muliggøres – især for små lande – en større produktion pga. Stordriftsfordele (lavere long run average cost) Learning by doing (sænker denne kurve)

9 2. International handel 4. Kan teorien forklare, at der handles så meget inden for EU? Nej! Primært intra-industriel handel (ikke inter-industriel handel). En vigtig forklaring på Det Indre Markeds relative succes. 5. Hvad er intra-industriel handel? Udveksling af sammenlignelige produkter (Mercedes med Citroën). 6. Hvorfor er der intra-industriel handel? Stordriftsfordele og efterspørgslen efter differentierede forbrugsgoder (stiger med stigende indkomst)

10 2. International handel 7. Forklar begrebet bytteforhold. Hvad er betyder det, at bytteforholdet bliver forværret eller forbedret? Eksportpriser/Importpriser. En forbedret bytteforhold er en højere brøk = mere for vores eksport = højere eksportpriser = forbedret bytteforhold.

11 2. International handel 8. Hvordan kan handel gavne den enkelte forbruger? Lavere priser Større forbrug (man er ikke begrænset af den nationale produktionsmulighedskurve) Større udvalg

12 2. International handel 9. Hvilke ulemper er der ved protektionisme?
forbrugerne går glip af billige varer risikerer gengældelse mod eksporten (importrestriktioner fra andre lande) mindsket konkurrence (mindre videns- og teknologispredning) Ikke tilladt for DK. Kommissionens værktøj (EU er en handelspolitisk stormagt)

13 Effekten af told og importbegrænsninger (p. 621)
Price pd 1 q3 4 q2 T 2 pw 3 q0 q1 Mængde

14 2. International handel 11. Hvilke ikke-økonomiske (ikke effektivitetsmæssige) fordele ved protektionisme? Ikke-økonomiske fordele ved diversificeret produktionsstruktur Undgår risiko ved specialisering Forsvar og sikkerhed (især militærprodukter og fødevarer) Beskyttelse af specielle grupper (lobbyisme, men også regionalpolitik – EU’s landbrugspolitik) Økonomers rolle at spørge: opfylder midlerne målene, hvad er omkostningerne, og er der andre – mere direkte – midler?

15 2. International handel 12. Hvilke økonomiske fordele ved protektio- nisme? Maksimere national produktion inden for internationalt set konkurrenceudsatte område => tid og mulighed for at: a. Få gjort nye industrier stærke (infant industry argumentet), før de udsættes for konkurrence b. Learning by doing (opbygge kvalifikationer) c. Få udviklet nye produkter på områder med oligopolistisk konkurrence (strategisk handelspolitik)

16 2. International handel Og beskyttelse mod unfair trade og ændre på skæve bytteforhold. Men bogen konkluderer: mindre konkurrence => mindre konkurrencedygtige virksomheder => på sigt nytter ingen toldmure… (dårlige undskyldninger for at beskytte egen industri – forskelle i/u-lande?)

17 2. International handel 13. Hvad er trade creation og trade diversion?
Inden for et regionalt økonomisk samarbejde som EU skabes der frihandel indadtil og reguleret handel udadtil. Frihandlen skaber mere handel – reguleringen (’frivillige’ handelsaftaler, eksportstøtte, told osv.) mindsker (afleder) handel. Eksempel: Japanske biler blev dyrere i DK i 1973 (hvorfor?)

18 2.1. Bogens (næsten) afsluttende ord….
”many…believe in the unaided market to meet all societal requirements, as well as many including this author [Lipsey], who believe that the free market needs public-sector assistance if it is to meet societal needs for justice and growth” (p. 632)

19 3. Learning outcomes En del af handlen kan forklares ud fra teorien om de komparative fordele De komparative fordele opstår, når der er forskelle i offeromkostninger En større del af handlen kan forklares med stordriftsfordele og produktdifferentiering Økonomer er generelt tilhængere af fuldstændig frihandel, da de mener, at det tenderer til at maksimere indkomsten i verden set som et hele Fordelingen af gevinsten? Regional integration (som i EU) fører til handelsskabelse (trade creation) indadtil og handelsformindskelse udadtil (trade diversion)

20 4. Checkspørgsmål på handel
Hvad er de vigtigste argumenter for og imod frihandel? Hvorfor stiger eksportvarer mindre i pris end hjemmemarkedsvarer og serviceydelser? Hvorfor synes frihandel at fremme vækst (i nogen lande…)? Hvad betyder en devaluering for bytteforholdet? Er det godt, at bytteforholdet forbedres? Hvorfor er det vigtigt, at trade creation er større end trade diversion?

21 4. Check-spørgsmål på handel
Hvorfor sker en så stor del af handelen indenfor EU (2/3) og ikke mellem EU og omverdenen? Hvordan forklarer vi, at EU først og fremmest har intra-industriel handel? Hvorfor er bogen grundlæggende positiv overfor frihandel og modstander af protektionisme? Hvorfor er vi så langt fra frihandel på verdensplan?

22 5. Feedback på hjemmeopgave
a. Første krav til en finanspolitisk ekspansion, der ikke øger inflationen, er, at der er konjunkturel arbejdsløshed (dvs. produktionen er mindre end Y* (pot.)). b. Det andet krav er, at der ikke i udgangspunktet er forventninger om en øget inflation (se figur). c. Som det tredje fremgår det også, at udbudskurvens hældning også er afgørende for efterspørgslens påvirkning af inflationen. d. Generelt: husk udgangspunktet – bestemmer resultatet. Og Phillipskurven skal kobles til spørgsmålet!

23 Rising Inflation [i]. [ii]. SRAS1 SRAS0 E2 Price level P1 E1 P0 E0 AD0
Real GDP Y* Y1 SRPC2 SRPC1 c3 SRPC0 c2 Rate of change of unit costs - c1 [ii]. Y* Real GDP

24 5. Hjemmeopgave 2. a. Offentlige besparelser = > lavere efterspørgsel => øget arbejdsløshed og mindre i skat => giver et offentligt underskud. Om besparelsen helt spises op afhænger af besparelsens ’indhold’ og af multiplikatoreffekterne. 2. b. Handler om det balancerede budgets multiplikator, hvor hovedpointen er, at en øget skat ikke mindsker forbruget lige så meget som de offentlige udgifters ekspansive effekter, da en del af ekstraskatten tages fra opsparingen (ikke nok at skrive, at de ikke har samme multiplikator – det skal forklares hvorfor)

25 5. Hjemmeopgave 3. Hovedpointen er at tegne den rigtige figur (det kan I) og så overveje, hvad et monopol kan gøre, hvis det ikke profitmaksimerer. Det kniber det med… Her er hovedsvaret, at så kan der sættes en lavere pris, hvilket giver en øget efterspørgsel. Men hvorfor skulle monopolet gøre det, spørger flere af jer – og det er netop det, den fagansvarlige gerne vil have jer til at drøfte… (og så burde han have spurgt direkte…)

26 6. Lidt mere om opgave 2, p. 101 Læs p. 224 som repetition.
Hvad kan der ske, hvis den amerikanske økonomi ikke kan få bugt med betalingsbalanceproblemerne? Man vil miste ’tillid’ til den amerikanske økonomi skriver flere af jer og….?? Hvilken rolle spiller statsobligationer i den forbindelse? Kan salg af statsobligationer være en måde at dække underskud på betalingsbalancens løbende poster?

27 6. Opgave 2, p. 101 5. Glem statsobligationer betyder: glem det i.f.m. pengepolitik og i.f.m. med de offentlige finanser p.t. i Danmark, da der er massive overskud. Men husk dem ift. spekulation. 6. Glem pengemængdebegrebet betyder glem dem til den mundtlige eksamen. Penge-mængdebegrebet er vigtig i to sammenhænge: a. Mange (?) ser pengemængde og ændringer i den korte rente som to sider af samme sag. b. Tilpasning af pengemængden til en højere inflation eller ej (alternativet en højere rente).

28 7. Check-spørgsmål på vækst
Hvad betyder en trend? Og hvad er sammenhængen mellem trenden og konjunkturcykler? Hvad er den vigtigste årsag til vækst (og hvorfor?)? Hvad er de vigtigste årsager til denne årsag (og hvorfor?)? Hvad er de vigtigste grænser for vækst? Kan man gøre noget for at ’flytte’ disse grænser?

29 7. Ekstra-spørgsmål på vækst
6. Kan markedskræfterne løse de miljø- og ressourcemæssige problemer? (Hvordan kan markedssignaler fremme en bestemt teknologisk udvikling?)

30 8. Projektopgaven ’betydelig vægt ved den endelig karaktergivning’ på projektrapporten Uge vejledning på undervisningsaftenerne – send oplæg – aftal mødetid over mail I aften 10 minutters møde fra kl – resten se 8. på slide 1. Emne ikke lig ’problem’ – emne 8 i ’Vejledning…’ som eksempel (kvinde/mænd): Hvorfor er der ikke lige løn for lige arbejde for mænd og kvinder i Danmark?