1 Cyborg ‘Imaginaire’ Cyborgmanifestet: Videnskab, teknologi og socialistisk feminisme mod slutningen af det tyvende århundrede Udkom omkring 1984 første gang

2 Opgør med en orden baseret på en ontologisk skelnen mellem natur og kultur Pragmatisk vinkel: Sprog som intervention (ikke referent/reference) i en verden i konstant forandring Ironi som retorisk strategi, understreger kritik af forestillinger om en oprindelig sandhed og peger på forbindelser / relationer som afgørende: ‘Den mindste enhed man kan studere er en relation’ Grænsenedbrydninger, som led i kritik af dualistiske tænkemåder: 1) menneske - dyr, 2) organisme (msk-dyr) - maskine, 3) fysisk -ikke fysisk

3 Cyborg ontologi Opgør med natur - kultur distinktion og med teknologi som instrumentel, et middel til naturbeherskelse Opgør med subjekt - objekt tænkning ( ‘Jeg tænker altså er jeg’) Opgør med frelser narrativer i fremtidsforståelse I stedet: Glæde ved grænseforvirringer & ansvar for deres konstruktioner (wary of holism, needy for connections s151) Forbindelser som partielle og situerede, ‘There are always more things going on than you thought’ En alternativ myte, men ikke utopi

4 Brudte identiteter Fra Kvinden som mandens andethed til kvinder som en vekslende historisk kategori Opgør med identitetspolitik - identiteter ses som modsætningsfyldte, delvise og ofte strategiske Opgør med dualistiske undertrykkelses-figurer (os- dem, herren-slaven (ved mere end herren - Hegel) Koalitioner baseret på affinitet ikke essentielle identiteter Kategoriseringer som historiske mere eller mindre fastfrosne eller flydende interventioner (Det pragma- tiske teorem: Things are real in their consequences) Fra ligestilling (manden som norm) til feminisme (fokus på (køns)kategoriseringers liv og virke)

5 Informatiseringens herredømme Hierarkisk dominans Organisk, industrielt Arbejde Dyb, integritet Dekadance Lille gruppe Perfektion Hygiejne Offentlig/privat Sex Arbejde Ånd Hvidt kapitalistik patriarkat Netværk Molymorft informations- system - leg Overflade, grænser Forældelse Subsystem Optimering Stress management Cyborg borgerskab Genetisk engineering Robotics Kunstig intelligens Informatiseringens herredømme

6 Design, grænsekontrol versus essentielle egen- skaber, netværk som korporativ og feministisk strategi Eksperimentel etnografi, skrivning (teori) som konstruktion, versus søgen efter integrerede sociale systemer Kontrol i form af vurdering, omkostninger, grader af frihed versus integritet Kommunikations- og bioteknologier (mikroelektronik) oversætter verden til et spørgsmål om kodning: formaliseringer, frosne øjeblikke i de flydende sociale relationer, som konstituerer dem (164) Verden restruktureres i sociale relationer i videnskab- og teknologi

7 ‘Hjemme’økonomi som model for verdensøkonomi Ny industriel revolution med ny arbejderklasse, nye seksualiteter og etniciteter Manden som lønmodtagerideal går i opløsning Fleksibilitet, mobilitet som ideal og vilkår Opløsning af arbejde/hjem grænsen Nye familieformer, køn til diskussion også i kraft af biologisk videnskab Militarisering, korporatisering, velfærdsstatskollaps Restrukturering af privat/offentligt Visualiseringsteknologi som grænseopløsende Hvilken rolle kan nye sociale grupper i videnskabens verden spille?

8 Cyborgs: En myte om politisk identitet En kamp for et sprog og oversættelses-måder, ‘vantro heteroglossia’ imods. ideen om et fælles sprog ‘En er for få og to er for mange’ (s.177) Ingen ontologisk skelnen i formel viden om msk og maskine: maskiner som proteser To argumenter: Kritik af totaliserende teori, antividenskab og dæmonisering af teknologi Ansvar for videnskabers og teknologiers sociale relationer