Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen Stig Broström Konference 10. juni 2014 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv – i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Hvad er leg? 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Hvad er leg? Webster’s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990

Legetyper Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper: Kamp og konkurrence Vovestykke, risiko Kaos-leg, vildskab og bevægelse Sammenfattes i Risikofyldt leg Imitation – social dramatisk leg, rolleleg Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010

Risikofyldt leg Definition Risikofyldt leg rummer spændende og udfordrende former for fysisk leg og involverer usikkerhed og risiko for fysisk skade Store højder Hurtig fart Farlige redskaber Farlige episoder Voldsom kropslig udfoldelse At forsvinde og blive væk Sandseter, 2010

Risikofyldt leg I vuggestuen Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden Vilde lege Gerne med høj lyd

Yderligere legetyper Genstandsrettet leg - konstruktionsleg Rolle i handling (imitation) Rolle leg, social fantasileg (identifikation) Regelleg Rammeleg Rollespil Corsaro role play (person) fantasy play (ting). Gadamar Ruud s 33; Leontjev overgangslege; andre legeteorier se Trageton

Genstandsrettet leg Undren, nysgerrighed Undersøge genstandes funktioner og form Nyder gentagelse Sortere Manipulere, bygge Opdager at være årsag til handling Den voksne stiller genstande til rådighed Skaber fælles opmærksomhed Leger borte-tit-tit (Valsener/Vos, co-construction)

Genstandsrettet leg Fortsat fokus på konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har Små børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander) De voksne skal støtte barnets intention

Genstandsrettet leg Børn leger hele tiden Eksperimenterer, kaster en genstand, lytter, kaster Leger med vand og dyr Leg ved måltidet Singer,2013 Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, ”laver musik” Singer, 2013 ”Gruppeglæde”, en 2-årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000

Konstruktionsleg Genstandsrettet leg fører til konstruktionsleg Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen

Rolle-i-handling (før-rolleleg) Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde, Imitation, ikke identifikation Konstruerer små narrative forløb, fortællinger

Rolle-i-handling (før-rolleleg) Typisk ”lave mad” Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger Den voksne bringer nye dimensioner ind

Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Formulerer et plot ⇨ Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

Plot Leg er et narrativt forløb: Begyndelse – midte – slutning Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg Leg er et narrativt forløb: Begyndelse – midte – slutning Harmoni – uro – ny harmoni Elementer: Personer, sted, roller, handlinger Markova & Zaporozhetz, 1983 – i Elkonin, 1988

Rolleleg Rollen; identifikation Gengiver relationerne mellem rollerne Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget Går ind og ud af rollen Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977

Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition Roller Regler Plot Spillets ramme Spilleder (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke 

Rammeleg – æstetisk leg og play world Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser Disse danner grundlag for beslutning af et legetema Børn og pædagoger planlægger legen sammen Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten, rammen Børnene og pædagogerne leger sammen over tid Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen Ikke kun ”lege for at lege”, men lege noget bestemt; motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat Rammeleg: Stig Broström, 1992; 1995 Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist, Högskolan i Karlstad, 1995 Play World: Baumer, Ferholt & Lecusay UCLA, San Diego, 2005

Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten Elkonin, 1980; Sutton-Smith, 1986 En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972

Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten Broström, 1995 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg

Rammeleg

Leg og virkelighed Der er altid en spænding mellem leg og virkelighed Vigtigt at markere grænsen mellem legeverden og den virkelige verden Selv småbørn har bevidsthed herom De er klar over at de bare leger hund og mor De kan (nu og da) både være på legens inderside og yderside Ariel, 2092 En 3 årig kan sige ”nu vil jeg være mig selv”

Gode legemiljøer Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag Lave borde til genstandsrettet leg Materialer og møbler til rolleleg, køkken, hus med dør Genstande og legetøj opstillet indbydende

Pædagogens støtte til børns rolleleg Inspirerer og motiverer til et fælles tema - skaffe næring til legen Påtage sig en rolle – fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer 1968 Involverer sig følelsesmæssigt Får dialoger til at opstå Bidrager til en dramatisk spænding Hjælper med at skabe et plot Holder legen i gang, finder på nyt hvis den er ved at gå i stå Pentti Hakkarainen m.fl. 2013

Dialogisk læsning og leg Første oplæsning foregår uden afbrydelser Anden og tredje oplæsning – dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser Herefter lege og tegne Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010

Dialogisk læsning med børn Ordforrådet øges De kommunikative og narrative færdigheder øges Evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 Sociale kompetencer Mary Fonden

Mary Fondens LæseLeg Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere – og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. .   de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg

Dialogisk læsning med børn Forskning viser, at børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger styrkes, når oplæsningen efterfølges af: Børns rolleleg, voksnes fællesleg med børn Genfortælling og egen historiefortælling Æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012

Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer Overvindelse af egocentricitet Fra billed- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009