Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko Et praktisk opslagsværk til kittellommen Udarbejdet af : Overlæge, Ph.D. Henrik Højgaard Rasmussen Professor, overlæge, dr.med. Jens Kondrup Overlæge, dr.med. Karin Ladefoged Overlæge Karen Lindorff-Larsen Overlæge , dr.med. Michael Staun Klinisk diætist, seniorforsker Anne Marie Beck Sygeplejerske Anne Wengler Sponsoreret og udgivet af Fresenius Kabi nov 2007 1

Indhold Baggrund Behandlingsstrategi for patienter i ernæringsrisiko Standardmonitorering Beregning af energi – og proteinbehov Refeeding syndrom Stressmetabolisme Faste Indtag Nedsat appetit, tygge/synkeproblemer, mundtørhed, kvalme, Absorption Diarre og malabsorption, korttarmsyndrom, akut pancreatit, pancreasinsufficiens Metabolisme Adipositas, diabetes, leversygdom, alkoholafhængighed, kronisk hjerteinsufficiens Ekskretion Akut nyreinsufficens, kronisk nyreinsufficiens, nedsat lungefunktion

Baggrund Veldokumenteret at tidlig identifikation og relevant behandling er afgørende for det klinisk forløb ”Mål og Midler” samt sundhedsstyrelsens vejledning indeholder forslag til hvordan man kan screene og varetage behandlingen af patienter i ernæringsrisiko En spørgeskemaundersøgelse i 2004 blandt læger og sygeplejersker viste at screening er blevet mere udbredt – men det er stadig vanskeligt at lægge ernæringsplaner for den enkelte patient Formålet med dette hæfte er at give konkrete råd og anbefalinger om energibehov, valg af kostform, særlige hensyn og monitorering for særlige patientgrupper  Lindorff-Larsen K, Hojgaard Rasmussen H, Kondrup J, Staun M, Ladefoged K. Management and perception of hospital undernutrition - A positivechange among Danish doctors and nurses. Clin Nutr 2007;26(3):371-8

Behandlingsstrategi Målet med aktiv ernæringsterapi er at patienten indtager mindst 75% af fastlagt energi og proteinbehov senest 3.døgn efter indlæggelsen Alle patienter skal ernæringsscreenes Beregning af behov

Standardmonitorering Energi- og proteinindtag sammenholdes med fastlagt behov. Kostregistrering dagligt indtil patienten indtager mindst 75% af det fastlagte behov. Vægt 3 gange ugentligt – obs. for ascites, ødemer og dehydrering. Standardblodprøver: Hæmoglobin (Hgb), natrium (Na), Kalium (K), creatinin, carbamid, magnesium (Mg), calcium (Ca), fosfat og blodsukker (BS). Mg og fosfat dog dagligt de første 3 dage hos svært underernærede. Hos patienter i parenteral ernæring desuden basisk fosfatase, bilirubin og alanin aminotransferase (ALAT). Se-albumin kan ikke anvendes til at monitorere ernæringstilstanden og indgår derfor ikke i standardmonitorering. Se-triglycerid monitoreres kun hos patienter med erkendt hypertriglyceridæmi.

Refeeding syndrom Metaboliske forstyrrelser – opstår ved tilførsel af enteral eller parenteral ernæring til svært underernærede Giver væske og elektrolytforstyrrelser – samt ofte neuromuskulære og kardiopulmonale komplikationer Patofysiologisk ses hypofosfatæmi – samt ændringer i Na, K, og Mg. Disse værdier skal derfor måles og korrigeres. Hos svært underernærede dagligt de første 3 dage – derefter 2 gange ugentligt

Stressmetabolisme Stressmetabolisme medfører øget nitrogentab fra kroppen og stimulerer leverens glucoseproduktion fra aminosyrer Dette medfører Øget proteinbehov Insulinresistens Ved svær sressmetabolisme feks kirurgi, traume, brandsår, infektion og pancreatitis sænkes de intracellulære glutaminniveauer med 30-50% Det er påvist at glutamin til disse patiengrupper kan forbedre proteinbalancen og tarmbarrieren samt reducere forekomsten af infektioner Studier viser at omega-3 fedt syrer – primært EPA og DHA sænker produktionen af inflammatoriske cytokiner og eicosanoider Der anbefales således en ratio på 4:1 til 2:1 mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer

Faste Faste bør minimeres Fasteregler – ofte muligt med peroral indtag op til 2 timer før anæstesi Ved flere fasteperioder og ved mangel på måltider gennem et døgn bør patienter i ernæringsrisiko få parenteral ernæring for at opretholde det samlede energiindtag.

Nedsat appetit, tygge/synkeproblemer, mundtørhed, kvalme Nedsat appetit ses ofte pga af inflammatoriske processer. Dysfagi kan ses hos patienter med hjerneskade og lokal forandringer i mund og spiserør Mundtørhed ses ofte – feks ved patienter i iltbehandling, strålebehandling, sondeernæring, infektion med mere. Kvalme optræder ofte efter operationer, ved patienter med kræftsygdom, obstipation, bivirkninger ved medicin – med mere Ovenstående er dog ikke en begrundelse for at patienternes energi og proteinbehov ikke skal dækkes og hæftet giver således råd og vejledning til profylakse og behandling til nævnte tilstande

Ernæringsbehandling til sygdomme og kliniske tilstande Absorption Diarre og malabsorption, korttarmsyndrom, akut pancreatit, pancreasinsufficiens Metabolisme Adipositas, diabetes, leversygdom, alkoholafhængighed, kronisk hjerteinsufficiens Ekskretion Akut nyreinsufficens, kronisk nyreinsufficiens, nedsat lungefunktion For hver tilstand gives gennemgås/ gives vejledning for: Årsag Energi og protein behov Valg af kostform Supplerende behandling – såvel peroralt som intravenøst Særlig forholdsregler Monitorering Referencer

Folderen kan bestilles hos Fresenius Kabi samt hentes på hjemmesiden Ernæringsterapi.info Fresenius Kabi –tlf: 33 18 16 00 1

TAK