Sygeplejerske Lone Woelders

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Etablering af enstrenget og visiteret akutsystem Pr. 1. januar 2014
Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til unge i OPUS
Tre nye tilbud til patienter i Nord
Tele- hjem ordningen Faxe, Greve, Køge, Lejre,
Netværk af forebyggende sygehuse
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Følge- Op.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Formandsberetning for SIG-hjerteinsufficiens 2008 under FS K&T Formandsberetning for SIG-hjerteinsufficiens 2008 under FS K&T.
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord, Juni 2010-februar Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød.
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Behandling af nedsat hjertefunktion med T3 – LIHFA studiet
Medicinering af beboere på botilbud
Eksterne samarbejdspartneres tilfredshed med samarbejdet med Psykiatrisk Center Nordsjælland Spørgeskemaundersøgelse efterår 2013 Oplæg på samordningsudvalg.
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
- i et strategisk og sundhedsøkonomisk perspektiv
Geriatrisk Afdeling, AUH
Recovery-mentor projektet
Apopleksi patientforløbet på Neurologisk afdeling N
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
af den ældre medicinske patient
Behandling i hjemmet København den
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Selvmordsforebyggelse Den praktiserende læges rolle Niels Damsbo Praktiserende læge, lektor.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
KOL prævalens, opsporing og udredning
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi.
Ringkøbing-Skjern kommune
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Sygeplejerske Caroline Staby Frost Amager Hospital
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
TELEFONKONSULTATION. BAGGRUND  15 MILLIONER TK OM ÅRET  PT RINGER OM TIDSBESTILLINGER OG RECEPTFORNYELSER ?  DE FLESTE OPKALD VILLE KUNNE VARETAGES.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Rehabilitering af patienter med kronisk hjerteinsufficiens
Projekt ”forebyggelse af genindlæggelse – en fælles indsats” Et samarbejde mellem Gladsaxe kommune og Psykiatrisk Center Ballerup Eva Tangdal Ledende.
Tryghed ved udskrivelsen
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
1 DET KOMMUNALE SAMARBEJDE Jesper Lundh Almen praktiserende læge 17/09/2016.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
Hvad er Tobs og hvorfor TOBS ? Implementering og evaluering af TOBS.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Decentral hjerterehabilitering
DET KOMMUNALE SAMARBEJDE
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Aftale format – Use cases
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Sygeplejerske Lone Woelders Opfølgende telefonopkald efter indlæggelse til patienter med hjerteinsufficiens Sygeplejerske Lone Woelders

Hjertesvigtsklinikken på Hillerød Hospital Organisering Konsultationer mandag, onsdag, torsdag og fredag Telefonkonsultation og Ringe-hjem ordning Varetages af tre sygeplejersker og to læger Formålet med hjerterehabilitering ”Rehabilitering af hjertepatienter har som formål at forbedre patientens funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet.” Sundhedsstyrelsen

Baggrund Hvordan opstod idéen? I forbindelse med arbejdet med patientforløbsbeskrivelserne opdagede vi, at der manglede opfølgning i overgangen fra indlagt til ambulant patient Vi besluttede at arbejde videre med dette for at øge sammenhængen i patientforløbet for patienter med hjertesvigt Krav/Anbefalinger: Den Danske KvalitetsModel (DDKM) Kp. 2.16. Forebyggelse og sundhedsfremme Kp. 2.17. Overdragelse Joint Commision (JCI) Kp. VE: Vejledning af patient og pårørende Anbefales i Sundhedsstyrelsens patientforløbsmodel Anbefales i Region Hovedstadens plan for den ældre medicinske patient

LUP spørgsmål: Vidste du ved hvilke symptomer eller ændringer i din tilstand, du skulle kontakte din praktiserende læge eller sygehus efter din udskrivelse?

Forhindre genindlæggelser Formål med opfølgning Tryghed Forhindre genindlæggelser

Hvordan skal det fungere? Alle patienter der har været indlagt i Kardiologisk-Endokrinologisk afdeling med diagnosen hjerteinsufficiens, skal ringes op efter udskrivelsen. Opringningen skal ske indenfor 2-3 døgn efter udskrivelsen. Plejepersonalet faxer en henvisning til hjertesvigtsklinikken på udskrivelsesdagen. Hjertesvigtsklinikken ringer til patienten.

30 minutter til forberedelse, samtale og dokumentation Samtalens indhold Hvorfor ringer vi, og hvem er vi? Tryghed Vægtøgning Ødemer Åndenød Medicinadministration Er hjemmeplejen genoptaget/adviseret Andre spørgsmål Overveje tilbud om akutbesøg i hjertesvigtsklinik Dokumentation i OPUS 30 minutter til forberedelse, samtale og dokumentation

Evaluering af perioden 1.januar – 31.oktober 2011 Antal opkald 43 Alder (median) 73 år Kønsfordeling 37 mænd 6 kvinder Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage relateret til hjerteinsufficiens 4 (9,3 %)

Har vi ringet indenfor 48 timer? Data viser: Mediane opkaldstid er: 70 timer 16 af opkaldene er foretaget indenfor 48 timer 11 af opkaldene er foretaget mellem 48 og 72 timer 16 af opkaldene er efter 72 timer 8 af opkaldene efter 72 timer skyldes problemer med at få fat i patienten på telefonen

Hvad har samtalerne vist? Vægtstigning 3 patienter havde vægtstigning (7 %) Medicinproblemer 7 patienter havde medicinproblemer (16 %) Åndenød 3 patienter havde forværring i åndenød (7 %) Ødemer 1 patient havde tiltagende ødemer (3 %) Hjemmeplejen 2 patienter havde problemer med manglende hjemmepleje Utryghed 12 patienter angav at være utrygge ved deres tilstand og/eller behandling (28%) – ingen af disse patienter havde kontaktet egen læge eller hospital

Patienttilfredshed Hvad giver patienterne udtryk for: Stor tryghed ved at vi følger op på dem. Interesse for gentagelse af information. Tilfredshed med muligheden for at få besvaret egne spørgsmål. Hvad synes vi patienterne får ud af det: De virker mere trygge efter samtalen. De får styr på uafklarede spørgsmål ang. medicinen. De virker glade for, at vi interesserer os for om tingene fungerer i hjemmet. De får bedre styr på, hvordan de skal reagere ved forværring i deres sygdom.

Perspektiver for ”Ringe hjem ordningen” Vi skal ringe til alle, der har været indlagt med hjerteinsufficiens i afdeling H Vi skal følge op på patienttilfedsheden med feedbackmøder og spørgeskemaer Vi skal fortsætte med løbende kvalitetsmonitorering Og vi skal teste forbedringstiltag inden vi går i drift med dem