Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi.

Præsentationer af emnet: "Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi."— Præsentationens transcript:

1 Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi i Hospitalsverdenen for at modvirke effekten af besparelserne. J ens Ole Jarden Hospitalsdirektør

2 Særlige forhold vedr. den ældre medicinske patient Ofte flere komplicerede sygdomme samtidigt en eller flere kroniske sygdomme Mange genindlæggelser Mange skift mellem afdelinger Behov for genoptræning Behov for skift mellem sektorer (til/fra kommune mm)

3 Udvikling i indlæggelsesmønster I Kortere indlæggelsestid – brug af færre resourcer og ofte fordel for patienterne Apopleksieksempel: -indlæggelsestiden var i 2000 36 dage og dødeligheden i første måned var 27% -nu er indlæggelsestiden i 21 dage og dødeligheden kun 8%, Fordel ved kortere indlæggelser: -Færre komplikationer (blodpropper, liggesår) -Færre hospitalsinfektioner (MRSA) -Mindre sygelighed -Hurtigere tilbage i vante omgivelser Indlæggelsestiden er generelt faldet et par % årligt

4 Udvikling i indlæggelsesmønster II Færre indlæggelser på hospitalerne - brug af færre resourcer Kortere ophold på hospitalet uden egentlig indlæggelse -akutte modtagelser (evt. udredning og behandling samme dag) specialist bemandede ambulatorier til subakut udredning og behandling Mindre sygelighed grundet -bedre kontrol med kroniske sygdomme -Intensiv arbejde omkring medicin indtagelse (egen læge) -Forløbsprogrammer - bedre modtagelse i primærsektor >Forløbsprogrammer for Sukkersyge og rygerlunger, kroniske hjertesygdomme >Udskrivnings- koordinatorer på hospitalet (bedre udskrivninger medfører færre genindlæggelser)

5 Ny samarbejdsrutiner med Kommunerne Bedre kvalitet og færre genindlæggelser Følge hjem ordninger (afsat 15 mio kr.) Hospitalspersonale kan følge specielt udsatte patienter hjem- bedre udskrivning og færre genindlæggelser Følge op ordninger Primær sektor kan følge op på udskrevne patienter for at nedsætte sygelighed med færre genindlæggelser Ringe hjem ordninger (afsat 2 mio. kr.) Primær sektor kan ringe til udskrevne patienter for at nedsætte sygelighed med færre genindlæggelser Kronikerpuljen (afsat 84 mio. kr.) Planlagt 18 projekter i 2010/11, et samarbejde mellem hospitaler og kommuner giver bedre patientforløb (fokus på implementering af forløbsprogrammer) Forebyggelsespuljen (afsat 5,9 mio kr. indsatser omkring forebyggelse af sygdom og dermed færre indlæggelser på hospitalerne

6 Bedre arbejdsgange på Hospitalerne Lean projekter ”gør det samme – men smartere” Der er nedsat en central ”lean gruppe” der ser på unødige gentagelser (f.eks indlæggelsessamtalen) og brug af ressourcer rigtigt første gang Lokale projekter Opfølgning på Landsdækkende undersøgelse af patientkommunikation (LUP) Kommunikations projekter Bedre IT teknologi Interne Flowanalyser etc

7 Bedre stuegang Elektroniske patientjournaler (Opus) Hurtige oversigt over patientens problemstilling Elektronisk patient Medicinering (EPM) Mere sikker medicin ordination og udlevering Digital diktering (Mirsk) Større fleksibilitet, kan nu skrives af sekretærer på andre lokaliteter, bedre udnyttelse af arbejdskraft Elektronisk adgang til undersøgelsesresultater Røntgenbilleder sendes til andre hospitaler elektronisk Blodprøver sendes fra andre hospitaler elektronisk etc

8 Bedre kvalitet gennem kvalitetsstyring og akkreditering Akkreditering Joint Commission of international accredidation (JCIA) marts 2011 -Ca 580 kvalitetsstandarder opfyldes Den danske kvalitetsmodel (DDKM), 2012 -Ca 250 kvalitetsstandarder der skal opfyldes Tilpasses de enkelte organisationer egne vejledninger til standarderne

9 Hospitals-ombygninger Generalplan: ombygning for 80 mia. kr bringer Region Hovedstadens hospitals standarder ind i en højere klasse: Sikre omgivelser (både patienter og personale) Miljøvenligt Grønne omgivelser Fokus på miljø Moderne struktur giver godt grundlag for rationel arbejdstilrettelæggelse

10 Aktiv miljøpolitik Agenda 21 Region Hovedstaden fokuserer intensivt på miljøet El Vand Affald Varme Genbrug sikkerhed

11 Reducere det ”nedslidende” arbejde Indførelse af arbejdskraft besparende teknologi (ABT ) Afsat 120 mio fra arbejdskraftbesparende teknologi ABT fonden f.eks til Lifte til tunge indlagte patienter (aflaster plejepersonalet) Rengøringsrobotter til desinfektion (reducerer brugen af manuel desinfektion) Opgaveglidning -Servicemedarbejdere til afgrænsede plejeopgave (fylde linnedskabe op, anrette mad etc) -Sygeplejersker i visse lægefunktioner (f.eks visitation) -Ekspres skadestuebetjening >Fysioterapeuter i skadestue (akut nakkehold mm) >Evt samarbejde med lægevagt (bedre samarbejde) >udredningsblokke ”fast track udredning”