BA International Erhvervskommunikationfællesfag Sproglig teori og metode UGE 40: Diskursanalyse

Oversigt Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse? Hvad er diskurs og diskursfællesskab? Faircloughs tilgang til diskursanalyse Nogle begreber i CDA Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse Faircloughs analysemodel Kritik af Faircloughs model Analyseeksempel

Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse Et redskab til at forstå verden bedre Et redskab til at kommunikere bedre Et redskab til hjælp for oversættelse

Hvad er diskurs og diskursfællesskab? Diskurs ifølge Frandsen, Johansen og Nielsen Diskurs ifølge Jørgensen og Phillips Diskursfællesskab ifølge Swales

Faircloughs tilgang til diskursanalyse Hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag Deler her poststrukturalisternes sprogopfattelse (diskurs er med til at skabe den sociale verden = diskurs er konstituerende) Den sociale verden er med til at skabe diskurs = diskurs er konstitueret (men den sociale verden indeholder mere end diskurs)

Faircloughs tilgang til diskursanalyse Sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed Sproget er struktureret i mønstre eller diskurser – altså i et antal systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs Mønstrene vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser Vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal søges i konkrete kontekster, hvor sproget er i brug

Nogle begreber i CDA Subjektets rolle (Foucault: subjektet skabes i diskurser) – har subjektet råderum? Interpellation (konstruktion af social identitet) Ideologibegrebet (Fairclough: betydning i magtens tjeneste) Begrebet sandhed Diskursen som konstitueret eller konstituerende (oversigt over 3 tilgange) Diskursorden

Nogle begreber i CDA Hegemoni Intertekstualitet Interdiskursivitet Diskursens teknologisering Markedsliggørelse Refleksivitet (identitet er et refleksivt projekt, hvor subjektet skabes i nye roller) Rekontekstualisering

Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse Sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter Diskurs er både konstituerende og konstitueret Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng Diskurs fungerer ideologisk Kritisk forskning

Faircloughs model Formålet med kritisk diskursanalyse Den tre-dimensionelle model

Faircloughs analysemodel Tekst Diskursiv praksis Social praksis Forskellige diskurser (miljødiskurs, management-diskurs, osv.)

Kritik af Faircloughs teori Grænserne mellem diskursanalysen og analysen af den sociale praksis er udflydende Er det muligt at adskille det diskursive og det ikke-diskursive? Uklart hvilke teorier, der egner sig bedst inden for analyseområderne Uklart hvordan man identificerer forskellige diskurser