Søren Saxmose Nielsen KVL & Dansk Kvæg 5. september 2006 Paratuberkulose Søren Saxmose Nielsen KVL & Dansk Kvæg 5. september 2006 Indhold og figurer i denne præsentation må frit anvendes, men indhold af figurer og tabeller må ikke revideres uden forfatterens godkendelse. Anvendelse og fortolkning sker på eget ansvar! – og under hensyntagen til, at materialet er i oversigtsform, hvor mange detaljer er udeladt.

Håndtering af Paratuberkulose Forståelse af infektionen Landmænd (inkl. medhjælpere) Rådgivere Afbrydelse af smitteveje Test og klassifikation af besætninger og dyr Formål med slide: at give et overblik over de væsentlige elementer, hvis man ønsker succes med en handlingsplan

Formål med - Brug af Paratuberkulose-manual Fastsætte en målsætning vedr. ParaTB Vurdere de nuværende forhold, specielt vedrørende smittespredning Foreslå ændringer i de nuværende forhold, således at målsætningen kan opfyldes ”Uddanne” landmanden omkring ParaTB og Smittespredning Formål med slide: At give en oversigt over de elementer, som der findes i paratuberkulose-manualen

Paratuberkulose – lærebogsdefinition Kronisk uhelbredelig sygdom (tarmbetændelse) hos køer og andre drøvtyggere Min. 1-2 år fra smitte til sygdomsudbrud I slut-stadiet: vedvarende diarré og nedsat produktion Årsag Infektion med ”Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis” Komplicerende faktorer: stress, foderskift, fodersammensætning

Bakterie-karakteristika Langsom bakterie-vækst Lang overlevelse i miljøet Op mod 1 år er registreret, måske længere tid Bakterier lever dårligere i basisk miljø Bakteriedrab bedre i fast gødning frem for gylle Bakterie-drab v. 60-80 oC (tidsafhængig) Overlever kort tid (mdr.) i mødding og gyllebeholder Pasteurisering KAN være effektiv - skal styres nøje 72oC i 15 sek. eller 65oC i 30 min. effektivt – men kan det styres? Ig må ikke ødelægges i proces (væsentlige for sundheden)

Paratuberkulose - sygdomsudvikling og effekter Smittespredning ”Synlige” tegn 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterier etableres i tarm Bakterie-udskillelse i mindre omfang Immunsvar med kontrol Lavgradig nedgang i mælkeproduktion Immunsvar uden kontrol 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Formål med slide: At give et detaljeret indblik I sygdomsudviklingen med samtidig reference til de effekter (smittespredning, ydelse og klinik), som infektionen har I de forskellige sygdomsstadier. Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

Formål med indsats Øget dyrevelfærd Reduceret smittespredning synlig/smertevoldende ”sygdom” er uønsket; Reduceret smittespredning præventive tiltag etableres for at beskytte populationen (inkl. zoonotiske overvejelser); Profitmaksimering syge dyr skal identificeres og udsættes før de bliver en belastning for økonomien, ligesom produktionen ikke skal øges så meget, at dyrene bliver syge Prævalens-estimering m.h.p. at bestemme indsats (Certificering) Formål med slide: At give forslag til formål med en indsats. Listen er ikke udtømmende, og andre formål kan defineres. Formålene bør revideres, efterhånden som indsatsen skrider frem / går i stå

Målsætninger - dynamisk Overvågning Udryddelse Prævalensvurdering ÷ smittespredning ÷ ydelsestab ÷ diarré-tilfælde Indsatsår 1 2 3 4 5 6

Formål vs. Sygdomsudvikling “Smittespredning” Sygdomsudvikling Smittespredning ”Synlige” tegn 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes “Profitmaksimering” Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterier etableres i tarm “Profitmaksimering” Bakterie-udskillelse i mindre omfang Immunsvar med kontrol Lavgradig nedgang i mælkeproduktion Immunsvar uden kontrol “Profitmaksimering” 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk “Dyrevelfærd” Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

ParaTB definition: ’Ko typer’ Ikke-inficeret Inficeret ’kontrollerer’ infektionen ’kontrollerer’ ikke infektionen Ikke bakterie-udskillende Bakterie-udskillende 1 2 3 ParaTB-fri In-aktiv ParaTB Aktiv ParaTB Formål med slide: At give en teoretisk indføring til begrebet “Røde”, “Gule” og “Grønne” køer, samt begreberne “Aktiv” og “In-aktiv” paratuberkulose

Væsentligste smitteveje %-vis fordeling – min vurdering Gødning 40-90 % Mælk 1-70 % Under drægtighed 1-5 % Gylle på marker 1/4-3 % Handel 95-99 % Indenfor besætningen Mælkefodringsstrategi Forskel ml. besætninger Hovedsagligt: Køer (>2 år) smitter kalve (< 4 mdr.) Formål med slide: At give en oversigt over de væsentligste smitteveje. De procentvise angivelser er meget usikre og bør ikke kommunikeres alt for firkantede, da det er vurderinger, ikke data-baserede angivelser. Mellem besætninger

Kontrolforanstaltninger - generelt (bør tilpasses situationen) Smittevejene afbrydes 1 ko pr. kælvningsboks Kalve fjernes hurtigst muligt fra mor Kalve født af positive køer udsættes Kælvninger sker i ren kælvningboks Kælvningsboks IKKE LIG sygeboks Gødningsforurening mindskes i kalvenes miljø, specielt gødningsforurening fra køernes miljø Opdeling i aldersgrupper i kalvestald Anvend mælkeerstatning frem for overskudsmælk Anvend kun mælk fra test-negative køer Anvend evt. råmælksbank: 1 ko til 1 kalv! Test samt udsætning af ”test-positive” dyr Formål med slide: At give en oversigt over de tiltag, som en landmand skal være bekendt med I forbindelse med reduktion af smittespredning. Listen er en opsummering af de risici, som smittevejene er et resultat af.

Besætningens mål og prioriteringer Selvforsynende med opdræt Celletal < 200.000 Dyrskue i Års 105 årskøer S. Dublin niveau 1 Old-boys fodbold hver søndag Selvforsynende med opdræt Celletal < 150.000 Dyrskue - Agromek 110 årskøer Reduktion af paratuberkulose-forekomst Fodbold m. knægtene Bygge ny kostald 200 årskøer Udryddelse af paratuberkulose 2  1 ansatte Eksempel på diverse målsætninger, som paratuberkulose-indsatsen skal koordineres med

Separat sygeboks laves 15 20 Kun en ko pr. boks 20 6 Separat sygeboks laves 15 Eksempel på en del af en risiko-vurdering, med samtidig angivelse af mulighederne for at håndtere de aktuelle risici. 20 20 Uændret - Er økolog

Risiko-scorer - før Risiko-faktor Maks Absolut % af maks. % af bes. score Kælvningsområde 140 50 36 30 Kalve før fravænning 60 35 58 21 Kalve efter fravænning 12 40 7 Kvie-opdræt 14 100 8 Køer 6 4 Andre besætninger 48 96 29 Total 300 165 55

Risiko-scorer - før Bemærk: Der er flere figurer lagt oven på hinanden. Disse vil evt. Først kunne ses, når diasshowet kører

Handlingsplan - Tiltag Management ændring An-svar Prio-ritet A. Kælvningsområde Kælvningsbokse, rengjort mellem hver kælvning, rigelige mængder strøelse XX Høj B. Kalve før fravænning Råmælk fra test-negative køer, øget opmærksomhed på anvendelse af restmælk. Kun restmælk fra test-negative køer YY C. Kalve efter fravænning (t.o.m. 5 mdr.) Fællesboks med dybstrøelse indrettes ( tidligere opstaldet i fælles kælvningsboks) G. Indkøbte dyr Selvforsynende indenfor 1 år Mellem

Risiko-scorer - efter Risiko-faktor Maks Absolut % af maks. % af bes. score Kælvningsområde 140 38 (14↓) 27 51 Kalve før fravænning 60 12 (23 ↓) 20 16 Kalve efter fravænning 30 1 (11 ↓) 3 1 Kvie-opdræt 14 100 19 Køer 6 8 Andre besætninger 50 3 (45 ↓) 4 Total 300 74 (93 ↓) 55

Potentiel Effekt af indsats

Hvem smitter? - Isbjergs-effekten Ikke-smittede Smittede (Potentielle fremtidige smitteudskillere) ”Almindelige” udskillere (Mest gødning + Lidt mælk) Produktionstab Super-udskillere (Mælk + Gødning) Diarré Andel af smittespredning

Brug af diagnostik Uden diagnostik Med diagnostik Alle køer er ”rød-gule” (Høj-Risiko-køer) Med diagnostik Opdeling mulig  Risiko-baseret håndtering Røde Gule Grønne Produktion ↓ Smittefarlighed +++ Produktion  Smittefarlighed + Kan blive ”Rød” Produktion  Smittefarlighed ÷

Håndtering i staldsystemet Nøgleord: Systematisk Separation Kalve-område ÷mælk & ÷ gødning + mælk& ÷ gødning Kælvningsområde Kostald

Risiko-baseret håndtering af køer - GENEREL ( Risiko-baseret håndtering af køer - GENEREL (!!) anbefaling ud fra test-resultater ”Røde” køer (Høj-risiko-køer) Udsættes inden næste kælvning (start med højeste værdier) Mælk må ikke benyttes til kalve ”Gule” køer (Høj-risiko-køer) Høj hygiejne v. kælvninger Mælk må ikke benyttes til kalve Udsættes hvis kun få høj-risiko-køer ”Grønne” køer (Lav-risiko-køer) Ikke-smittende Muligt ikke-smittede (gamle køer mere sikre end unge) Kandidater til råmælksbank

Er der et ”Problem”? -Direkte ydelsestab s.f.a. ParaTB i 6 bes. Besæt-ning Total-YdelsesTab (kg EKM) Antal laktationer vurderet % m. Prod.tab Gns. Tab /laktation i besætning 16 7.347 185 4% 40 18 23.585 80 22% 295 11 17.578 173 8% 102 17 37.523 112 33% 335 20 3.657 73 2% 50 13 79.789 154 38% 518 Grøn: Mente ikke, at der var PTB i besætning; Gul: Mente nok, der kunne være PTB, men opfattede det ikke som problem; Rød: Mente selv, at PTB var et problem, der skulle gøres noget ved

Diagnostik m. mælketest - på ydelseskontrolprøver Perfekte test for ParaTB eksisterer ikke! Billig test Prismæssigt: 8 mælketest ~ 1 gødningstest Information: 1 x Mælketest > 1 x Gødningstest Gentagne test nødvendige Påviser 70-90% af smitte-udskillerne v. ½-årlige test Påviser >90% af smitteudskillerne v. 1/4-årlige test (formentlig 95-99%) Test designet til at påvise smitte-udskillere! Falske negative reaktioner er ikke ønskede Smittespredning Test IKKE designet til at påvise frihed for ParaTB Falske positive reaktioner mulige Ikke alle positive skal slagtes ”Fri for Paratuberkulose” eksisterer ikke!!!!!

Sygdomsstadier med Antistoffer Sygdomsudvikling Smittespredning ”Synlige” tegn Antistofferne (IgG1 og IgG2) målt m. mælke-testen 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterier etableres i tarm Bakterie-udskillelse i mindre omfang Immunsvar med kontrol (IgG2) Lavgradig nedgang i mælkeproduktion Immunsvar uden kontrol (IgG1) 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

Sandsynlighed for at påvise inficerede dyr med en given alder Test-egenskaber - sandsynlighed for at påvise inficerede og infektiøse dyr 2 3 4 5 6 10 50 20 30 40 Alder (år) % Sandsynlighed for at påvise inficerede dyr med en given alder Sandsynlighed for at påvise dyr, der udskiller MAP-bakterier i “test-periode” “Test-periode”: 3 mdr. v. 4 årlige test; 6 mdr. v. 2 årlige test; 12 mdr. v. 1 årlig test 20 100 40 60 80 2 3 4 5 6 4 test /år 2 test /år 1 test /år Alder (år) % Skematisk fremstilling af test-egenskaber. Baseret på artiklerne: Nielsen & Toft, Journal of Dairy Science, 2006, 89, 569-579, Nielsen & Ersbøll, Journal of Dairy Science, 2006 (in press) og Nielsen & Ersbøll, ikke-publicerede data. Bemærk at figuren er den skematiske fremstilling, mens original-data er lidt mere detaljerede og komplicerede Omfatter “Røde” og “Gule” køer

”Neg” ”Pos” ”Tvivl” Ko-typer i praksis ”Alle” reagerende køer smittede ”Nogle” typer køer specielt smitte-farlige & m. ydelsestab Enkelte reagenter kan være falske Negative køer IKKE smitte-farlige - men kan være SMITTEDE

Antistof-profiler - summarisk

Laktationskurver – 1. kalvskøer - Dansk Holstein Forskelle (basis = 8532 kg/EKM): Rød vs. Grøn: -1046 kg EKM /305 dage (-12,3%) Grå vs. Grøn: -1072 kg EKM /305 dage (-12,5%)

Laktationskurver – 2. kalvskøer - Dansk Holstein Forskelle (basis=10072 kg /EKM): Rød vs. Grøn: -1035 kg EKM /305 dage (-10,3%) Grå vs. Grøn: -1126 kg EKM /305 dage (-11,2%)

Smitteudskillelse baseret på ELISA 1. kalvskøer – 10-80 d.e.k. Baseret på artiklen: Toft N, Nielsen SS, Jørgensen E, 2005. Continuous-data diagnostic tests for paratuberculosis as a multi-stage disease. Journal of Dairy Science, 88: 3923-3931.

Smitteudskillelse baseret på ELISA 3. kalvskøer >300 d.e.k. Baseret på artiklen: Toft N, Nielsen SS, Jørgensen E, 2005. Continuous-data diagnostic tests for paratuberculosis as a multi-stage disease. Journal of Dairy Science, 88: 3923-3931.

NPV: Ældre vs. Unge -udpegning af råmælksbank-kandidater 1. Kalvskøer tidlig laktation Højere NPV for ældre køer => ældre negative dyr bedst til råmælksbank 3. Kalvskøer sen laktation

“ParaTB Mælkefodringsliste” Test-dato

Opgørelse over ydelsestab - baseret på opdeling i ko-typer Forventet ydelse – baseret på “Inf.grp. 0”-køer Optælling af køer m. forventet ydelsestab Optælling af køer m. forventet ydelsestab

ParaTB Antistofmålinger Opdelt på Inf-grp. Manuel vurdering af “sværhedsgrad”

ParaTB - Udryddelse (?) -Udvikling 1999-2005 Tiltag, 1999-2000 ELISA-testet x 4 årligt Hård udsætning af ELISA+ (Indkøb nødvendigt) Kælvningsområde flyttet (var klods op ad småkalve) Mælkepulver efter råmælk Videoovervågning af kælvninger (hurtig fjernelse af kalv) 1999 84 køer us. m. ELISA 20 test-positive (24%) Kun et indkøbt dyr (7 år) ved 1. us. i jan. 1999. Dette dyr var test-positivt 2005 60 køer us. m. ELISA. Heraf 19 indkøbte dyr. To køer var test-positive (3%) Et indkøbt dyr (4 år) test-positiv En ældre ko (6 år, født 9. marts 1999) var test-positiv