Produktionsøkonomi Kvæg 2008

Præsentationer af emnet: "Produktionsøkonomi Kvæg 2008"— Præsentationens transcript:

1 Produktionsøkonomi Kvæg 2008

2 Økonomisk optimalt foderniveau ved mælkeproduktion

3 Figur 1. Betydningen af foderniveau og grovfoderets fordøjelighed på den forventede mælkeydelse, ved en ydelseskapacitet på kg EKM. Kilde: Produktionsøkonomi Kvæg 2008 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Kvæg

4 Figur 2. Betydning af marginalfoderenhedsprisen på det økonomisk optimale foderniveau, ved en mælkepris på hhv. 2,20 kr. og 2,80 kr. pr. kg EKM. Marginalfoderenhedsprisen med prisrelationer for 2006/07 og 2007/08 markeret med grøn firkant på kurverne med den tilhørende mælkepris. Ydelsesniveau = kg EKM og grovfoderets fordøjelighed = 81.

5 Afkast og risiko – de vigtige kriterier i den forretningsmæssige beslutningsproces

6 Figur 1. Eksempler på sammenhængen mellem risiko og afkast ved forskellige investeringer.

7

8 Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter
– endnu et rekordår

9 Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter de seneste fem år.

10 Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for konventionelle og økologiske kvægbedrifter, heltidsbrug.

11 Tabel 2. Indtjening for konventionelle kvægbedrifter opdelt efter besætnings-størrelse, stor race og jersey. Opdelingen i 2007 er uændret i fem grupper, men udvidet til 80 køer i hvert interval. Derfor er den største gruppe nu ”over 320 køer” mod tidligere ”over 240 køer”.

12 Figur 2. Spredning i driftsresultatet for enkeltmandsejede malkekvægsbedrifter i 2006 og Gennemsnit, de bedste 20 % og de ringeste 20 %, ved fire forskellige størrelsesgrupper af køer.

13 Tabel 3. Investeringer for konventionelle kvægbedrifter opdelt efter besætningsstørrelse, stor race og Jersey.

14 Tabel 4. Indtjening i landsdele (alle konventionelle og økologiske bedrifter).

15 Tabel 5. Viser tabel 4 indekseret i forhold til bruttoudbyttet ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster.

16 Tabel 6. Indtjening for kvægbedrifter opdelt efter race og driftsform.

17 Tabel 7. Hovedtal for selskaber og personligt ejede bedrifter med stor mælke-produktion i 2007(konventionel)

18 Dækningsbidrag – malkekøer med opdræt

19 Tabel 1. Dækningsbidrag for malkekøer af stor race
Tabel 1. Dækningsbidrag for malkekøer af stor race. Fire års resultater og prog-nose for 2008 og Tallene for 2006 er baseret på 126 bedrifter og 2007 på 203 bedrifter fra KvægNøglen og 2005 er tal fra produktionsgrensregnskaber.

20 Tabel 2. Konventionelle bedrifter med køer af stor race opdelt efter stigende dæknings-bidrag pr. årsko, Gruppe 1 har det laveste dækningsbidrag, og gruppe 4 har det højeste dækningsbidrag.

21 Figur 1. Forskellen i dækningsbidrag mellem dårligste og bedste gruppe, for stor race i 2007.

22 Tabel 3. Dækningsbidrag for økologiske malkekøer af stor race alle og opdelt efter dækningsbidrag pr. årsko, 2007.

23 Tabel 4. Dækningsbidrag på konventionelle bedrifter med Jersey
Tabel 4. Dækningsbidrag på konventionelle bedrifter med Jersey. Fire års resultater og prognose for 2008 og Tallene for 2006 er baseret på 21 bedrifter og 2007 på 39 bedrifter fra KvægNøglen og 2005 er tal fra produktionsgrensregnskaber.

24 Tabel 5. Konventionelle bedrifter med Jersey opdelt efter stigende dækningsbidrag pr. årsko, 2007 Gruppe 1 har det laveste dækningsbidrag, og gruppe 4 har det højeste dækningsbidrag.

25 Figur 2. Forskellen i dækningsbidrag mellem dårligste og bedste gruppe, for Jersey.

26 Turbulent udvikling i verdensmarkedsprisen
– mælk og mejeriprodukter

27 Figur 1. Prisudviklingen på verdensmarkedet i $/ton på de vigtigste mejeriprodukter. Kilde: ZMP.

28 Figur 2. Forventninger til prisudvikling på verdensmarkedet i $/ton på de vigtigste mejeriprodukter. Kilde: ZMP.

29 Ti års udvikling – bedrifter med malkekvæg

30 Tabel 1. Ti års udvikling i kvægbruget – alle malkeracer.
Kilde: Produktionsøkonomi Kvæg 2008 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret