LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré.

Præsentationer af emnet: "LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré."— Præsentationens transcript:

1 LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré

2 Modstandskraft og ernæring? Spørgeskemaundersøgelse – risikofaktorer Tiltag omkring spædgrisediarré i angrebne besætninger

3 Er modstandskraften blevet dårligere? Selektion for højere kødprocent – Avl efter lille spæktykkelse => reducerer overlevelsesevne efter fødsel – Bedre overlevelse af store fødte grise på grund af mindre temperaturfald, mindre iltmangel, bedre råmælksoptagelse (1,06 kg kontra 1,34 kg) (Herpin et. at. 1996) Søer løbes i underernæret tilstand (p.g.a. vægttab i diegivningsperioden) – Har det indflydelse på genetik?

4 Ernæring efter fødsel Råmælk – Antistoffer – Beskyttende lag over tarmoverfladen Diæt – Ingen betydning på mikroflora ved raske grise – Ved syge grise opformeres Cl. pefr. A og Cl. difficile (som følge af sygdom, de er IKKE årsag til sygdom (P.Sangild.)) Glucose øger lukning af tarm – Mælkeerstatning til umodne nyfødte grise => ødelæggelse af tarm Råmælk som tilskud – So råmælk eller ko råmælk. Begge OK. Gives indenfor 3 timer. Herefter øges dosis gradvist. Probiotika - prebiotika – Probiotika forebyggende kan nedsætte udvikling af diarré ved tidligt fødte grise, MEN for høj dosis => diarré – Begrænset effekt af at tilsætte gode bakterier ved diarré Umodne grise kan overleve med varme og råmælk

5 Miljømæssige risikofaktorer til spædgrisediarré Spørgeskema-undersøgelse – 49 besætninger Besætning uden spædgrisediarré Besætning med spædgrisediarré Antal2722 Årssøer444600 Levendefødte14,1913,74 Dødfødte1,801,81 Døde i farestald13,9 %13,0 % Angrebne kuld4,9 % (0-15 %)30,5 % (8-100 %) I diarré besætningerne ses 71 % af diarréerne ved gyltekuld.

6 Risikofaktorer:

7 Indførsel af dyr I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind

8 Medicineringer I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA

9 Sundhedsstatus I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle

10 Hygiejne I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker

11 Staldforhold I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker - flere der bruger halm - flere stalde med gulvvarme

12 Foder I diarré besætninger er der: - færre, der køber polte ind - færre 1. dags behandlinger - flere behandlinger for MMA - færre, der er konventionelle - flere, der vasker mellem hold - flere med usektionerede farestalde, der vasker - flere der bruger halm - flere stalde med gulvvarme - flere hjemmeblandere - flere der bruger vådfoder

13 Miljømæssige risikofaktorer til spædgrisediarré Indgangsvinkel til yderligere undersøgelse: – Hygiejne: Gulvvarme, halm, vask (i usektionerede stalde) – Foder Hjemmeblandere / + vådfoder – Hygiejne og/eller protein

14 Tiltag - dokumenterede og udokumenterede… Forebyggende – Optimalt fungerende sohold Udelukkelse af anden sygdom (PRRS, influenza) Basale faktorer OK (vask, desinfektion, vacciner) God mælkeydelse søer (MMA under kontrol, foder m.m.) Terapi sohold Vaccination – Cl. pefringens type A (Coglamune, Covexin8A) – E.coli + Cl. pefringens type C tidspunkt for vaccination Medicinering søer – Tiamutin 5 dage omkring faring Foder: 100 % hvede i diegivning (for at sikre optimalt mælkeydelse) Reducer proteinniveau i diegivningsblandingen Gødningsimmunisering (OBS: Laboratorieindsendelse først)

15 Tiltag - dokumenterede og udokumenterede… Terapi - grise – Antibiotika SulfaTMP, Lincospectin, Tiamutin Forebyggende evt. 1. lægskuld Behandling ved diarré – Serum mod tarmbrand – Baycox 1. levedag – Probiotika (ex. A38), prebiotika (ex. Fibremin) – Vand / elektrolyt Til 1 L vand: 10 gram salt, 25 gram sukker, 1 spiseskefuld blandt frugtsaft (Kalium) (Peter Høgedal) Til 1 L 40°C vand: 5 g (1tsk) NaCl (Husholdningssalt / natriumchlorid), 2,5g (1/2 tsk) NaHCO3 (Tvekulsurt natron / natriumbicarbonat), 50 g Glukose (Druesukker) (Uffe Nielsen) – Optimalt nærmiljø Tørre, rene huler, (evt. Stalosan) ingen træk m.m.

16 Spørgsmål ?