Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering

Præsentationer af emnet: "Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering
Jakob Kjellberg ALKE møde april 2005

2 Hvorfor behov for prioritering?
Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (fx personale og penge) Produktivitet Prioritering Skattestop Ikke bruger betaling

3 Sundhedsøkonomi - eller effektivitet i ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet
Medicinsk effektivitet (efficacy & effectiveness) Teknisk effektivitet der kan ikke produceres mere eller bedre med de eksisterende ressourcer der kan ikke produceres de nuværende ydelser (med fast kvantitet og kvalitet) med brug af færre ressourcer Allokativ effektivitet der kan ikke flyttes sundhedsydelser fra en gruppe til en anden uden samfundets nytte forringe

4 Sundhedskøknomisk kriterium for fravalg og tilvalg
Marginal omkostning Marginal nytte Reducer aktiviteter hvor forholdet er stort og øg aktiviteter hvor forholdet er lille – i princippet indtil det er ens for alle ydelser...

5 Økonomiske evalueringer sammenligninger forskellige alternativer
Omkostninger ved A Program A Konsekvenser af A Når forskelle i omkostninger bliver sammenlignet med forskelle i konsekvenser, er det en marginal analyse Valg Program B Konsekvenser af B Omkostninger ved B

6 Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975
I princippet let – men ofte svært i praksis omkostninger ved screening for tyktarmskræft Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975

7 Marginalomkostninger ved screening for tyktarmskræft
Kilde: Neuhauser og Lewicki, New England Journal of Medicine, 1975 * Meromkostninger per opdaget tilfælde ved udførelse af en ekstra screeningsrunde NB: American Cancer Society havde anbefalet et program med 6 sekventielle undersøgelser

8 Cholinesterase hæmmere
Reducerer sygdoms-progression med procent (i MI/MO og måske VM stadie) Koster knap kroner pr. pt.år? Nettoomkostninger og cost-effectiveness på lang sigt (>1 år) forudsætter simuleringsmodeller Hvordan gøres det?

9 Matematisk modellering af evidens på lang sigt
Pooling af data og antagelser epidemiologi sygdoms progression behandlingens effektivitet omkostningsdata

10 Progression for Alzheimer
MMSE 30 VM 80% 25 10% 6½% MI ½% 20 79½% 3% 12% MO 15 6¼% 17% 75% 2½% 10 7¾% DEAD SE 86% 14% 5 Years 1 2 3 4 5 6

11 Progression of Alzheimer’s Disease
MMSE 30 VM 80% 87½% 25 10% 5½% 6½% MI ½% 3½% 20 ¼% 79½% 86% 3% 6½% 12% MO 15 6¼% 17% 75% 83% 9½% 2½% 10 7¾% 1½% DEAD SE 86% 14% 5 Years 1 2 3 4 5 6

12 Mange faktorer påvirker omkostningerne
Sygdomsprogression Mortalitet i sygdomsstadierne Patient selektionen (alder, stadie) Skal omkostningerne til diagnostik med? Realiseres omkostningsbesparelser Virkningen af terapien effectiveness/efficacy Er effekten konstant over tid Påvirkes mortaliteten Tid i stadierne

13 Figur 10

14 Traditionen for sundhedsøkonomi Tid Driftsøkonomiske interesser
Ofte er det svært at fremskaffe godt grundlag for de sundhedsøkonomiske analyser De medicinske data! Sundhedsvidenskab vs. Samfundsvidenskab Traditionen for sundhedsøkonomi Tid Driftsøkonomiske interesser

15

16 Men også positive eksempler
Influenzavacciantion af ældre – fokus på helbredsgevinster Screening for retinopati – fokus på omkostninger uden for sygehussektoren Polyfarmaci ved diabetes type II Brug ved medicintilskud

17 Hvad er alternativet? Det hele er det samme – tag altid det billigste?
Politiske enkeltsager og lobbyisme? Lad markedet regere?

18 Presset på ressourcerne vil være stigende
Øget fokus på kvalitet/professionalisering af de sundhedsøkonomiske analyser! Flere krav om standardisering af effektdata og omkostningsdata! Bør sundhedsøkonomiske analyser i fremtiden være obligatoriske?