Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Hjerterum og opsøgende funktion
Medarbejderudviklingssamtalen
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Læringsstile og lektier
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Forslag til indretning På vej mod et æstetisk læringsmiljø i Midgård
Det udvidede klasserum
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
AMICA - skaber et godt psykisk arbejdsmiljø bedre service og produktivitet 5. november 2008.
Samlet årsrapport for Sønderparken 2013 SIP-socialpsykiatri
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Organisationsplaner for
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
TJEK PÅ TEAMET.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
AMU evaluering Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete Giehm-Reese, Region Midtjylland.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Kvalitetstest af Palles Gavebod Spørgeskemaundersøgelse November 2010 – januar 2011 Center for Playware DPU.
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Survey Organisering og styregruppehåndtering. Spørgsmål 1 62,5 % mener de har stor indflydelse på tilpasning af egen projektorganisation! Hvis projektorganisationen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
NETVÆRKSMØDE OM UU, FOLKESKOLE & UNGDOMSUDDANNELSERNE Forventninger, muligheder, udfordringer & handlinger i lyset af folkeskolereform og omlægninger af.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Hva er god klasseledelse ?
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Fakta om AL-Bank Landsdækkende 66 filialer (incl. 5 fra Roskilde Bank). Etableret 1919 – til Århus i Ejes af fagbevægelsen m.fl private.
Onsdag d. 21 januar 2009 Arbejdstilsynets krav til indretning af køkkener FØDEVARESTYRELSENS SEMINAR OM MADORDNINGER I DAGINSTITUTIONER.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Matematik B 1.
Projekt Seniorordning Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Grunde til at jeg elsker dig
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Arbejdstilsynet – indeklima v./ Tommy Kjær, Arbejdstilsynet, TC-Nord
It i undervisningen Et møde for politikere og ledelsen på landets lærerseminarier. Foregår på Silkeborg seminarium den lørdag 26/ kl
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
1 [Firmanavn] Forretningsplan NB Mine popsmarte figurer bør slettes, hvis denne template anvendes !
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Konventum Helsingør den 4. – 6. april 2017
Hvordan møder praksis de nye lærere?
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord

Erhvervsskolen Nordsjælland For 48% af lærerne har det stor betydning at have en fast arbejdsplads – for 39% har det mindre betydning For 13% har det slet ikke nogen betydning at have en fast arbejdsplads De lærere der ikke ønsker fast arbejdsplads begrunder dette med at de har brug for ro og at de bedre kan koncentrere sig derhjemme

På spørgsmålet om, hvad man vil bruge faste arbejdspladser til, svarer lærerne: Kollegial sparring (79%) Forberedelse (74%) Intern kommunikation (64%) Socialt (64%) Videndeling (62%) Opgaveretning (57%) Samarbejde i teams (51%) Andet (21%)

Handelsskolen København Nord For 33% af lærerne har det stor betydning at kunne gøre brug af en fast arbejdsplads på skolen, for 41% har det mindre betydning. For 26% af lærerne betyder det slet ikke noget, om de kan gøre brug af fast arbejdsplads på skolen. De fleste begrunder dette med, at de ønsker at arbejde på andre tidspunkter, fx aften eller weekend.

På spørgsmålet om, hvad man vil bruge faste arbejdspladser til, svarer lærerne: Forberedelse (87%) Opgaveretning (79%) Kollegial sparring (67%) Videndeling (57%) Samarbejde i teams (57%) Intern kommunikation (47%) Socialt (30%) Andet (12%)

Forskelle mellem ESN og K NORD Kollegial sparring (79%) Forberedelse (74%) Intern kommunikation (64%) Socialt (64%) Videndeling (62%) Opgaveretning (57%) Samarbejde i teams (51%) Andet (21%) Forberedelse (87%) Opgaveretning (79%) Kollegial sparring (67%) Videndeling (57%) Samarbejde i teams (57%) Intern kommunikation (47%) Socialt (30%) Andet (12%)

Undervisningserfaring Det har størst betydning for lærere med under 8 års erfaring at kunne gøre brug af faste arbejdspladser på skolen og mindst betydning for lærere med over 8 års erfaring. Der er flest blandt de mest erfarne lærere, der slet ikke ønsker at kunne gøre brug af faste arbejdspladser. Blandt lærere med under 4 års erfaring ønsker mange en indretning af arbejdspladserne som en kombination af forskellige muligheder, hvorimod mange af de lærere, der har over 4 års erfaring ønsker arbejdspladserne indrettet som stillerum og en del ønsker en indretning med storrum eller møde-/grupperum.

De nuværende fysiske forudsætning for faste arbejdspladser Kbh Nord I Hillerød er der mulighed for brug af gode faste arbejdspladser, og der generel tilfredshed med de eksisterende lokaler. Mens der i Lyngby gives udtryk for, at de eksisterende rammer for faste arbejdspladser er ringe, både hvad angår antallet af pladser og selve indretningen.

De nuværende fysiske forudsætning for faste arbejdspladser I Hillerød er der mulighed for brug af gode faste arbejdspladser, og der generel tilfredshed med de eksisterende lokaler. Mens der i Lyngby gives udtryk for, at de eksisterende rammer for faste arbejdspladser er ringe, både hvad angår antallet af pladser og selve indretningen. Der er generelt på skolerne en tro på, at ”målrettede” rum vil medføre, at de aktiviteter, der foregår i rummet bliver afviklet på en bedre måde, fordi rummet egner sig til det, man skal. Fx kan små møderum antageligt give bedre møder med mere struktur og ro.

De nuværende fysiske forudsætninger for faste arbejdspladser Erhvervsskolen Nordsjælland Hillerød 2 lærere deler et arb.bord Hylder og reoler til hver lærer Mulighed for at holde teammøder i lærerområdet Helsingør Hver lærer har sit arb.bord Hylder og reoler til hver lærer Ikke mulighede for at holde møder i lærerområdet

De nuværende fysiske forudsætning for faste arbejdspladser Undervejs i et par interviewene gav nogle af lærerne udtryk for, at udviklingen af lærerjobbet gennem årene synes at have betydet en udvidelse af lærerjobbet, sådan at flere opgaver bedst egner sig til at blive løst på skolen. Det er ikke længere sådan at lærerjobbet kun består af undervisning og forberedelse. Lærerjobbet består også af opgaver som elevvejleding, lektiecafé, teamsamarbejde, videndeling, som er opgaver der bedst løses på skolen. Det betyder for nogle lærere, at der er en oplevelse af et øget behov for brug af lokaler med faste arbejdspladser.

Anbefalinger 1.Der etableres faste arbejdspladser på skolerne, svarende til omfanget af lærernes behov. Dvs. mulighed for faste pladser til ca. en tredjedel- halvdelenaf de lærere, der er på arbejde, ad gangen. 2.Indretning af lokalerne revurderes med henblik på forskellige behov; gerne ”stillerum” og rum til småsnak og videndeling, men også gerne gruppe-/møderum. Forskellige muligheder som fx skærmvægge kan evt. inddrages i indretningen. 3.Indretningen skal så vidt muligt tage højde for, at der er tilstrækkelig fralægningsplads i form af fx hylder, reoler, skabe til den enkelte lærers materialer. 4.Der er brug for rum til individuelle opgaver, så som elevvejledning og telefonsnak med fx virksomheder, således at funktionerne kan adskilles. 5.Der er tydelig afklaring af, hvad de forskellige rum bruges til – gerne understøttet af spille-/adfærdsregler. 6.Lokaleindretning samt adfærdsregler bør løbende evalueres.