Jens F. Jensen Professor i Interaktive Multimedier ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Multimedier og ‘interaktivitet’ som kommunikativ modus og æstetisk og retorisk form i aktuel medieformidlet kommunikation

Interactivity Interaktivitet er et hyped buzz word der som andre akademiske begreber bliver udvandet og mister deres skarpe veldefinerede betydning ved dagligdags brug og vel især som mode begreb.

Interaktion Ordet bruges forskelligt alt efter hvilken baggrund det bliver brugt udfra. I sociologien er der tale om interaktion mellem sociale aktører, i informatik/datalogi er der tale om interaktion mellem menneske og maskine, i medie- og kommunikationsforskning er der tale om interaktion mellem sociale aktører via et tekstuelt ‘redskab’ eller bare mellem læser og tekst.

Interaktion, det sociale Den gensidige iagttagelse og udveksling af meninger som vi har arbejdet meget med. NB, Meyrowitz og barriers to perception i stedet for sted begreb om den ’para-sociale interaktion’ Horton og Wohls (1956) centrale indsigt er, at de nye massemediers - og især TVs - særlige kendetegn er evnen til at skabe illusionen af en tilsyneladende intim face-to face kommunikation mellem speaker og den enkelte. Skabes fx via nærbilleder.

Interaktivitet, informatik menneske-maskine-interaktion (HCI) I løbet af 70erne blev det muligt for brugeren at iagttage mellemresultater, valgmenuer og dialogbokse og dermed fortløbende påvirke programafviklingen via nye inputs i en ’dialog trafik’ eller - netop – i en ’interaktiv modus’ Interaktion i informatikkens forstand refererer m.a.o. til den proces, der foregår, når en menneskelig bruger betjener en maskine. Derimod dækker begrebet ikke kommunikation mellem to mennesker, som medieres af en maskine, der i stedet ofte betegnes: computer-mediated-communication (CMC)

Interaktivitet, informatik Inden for informatikken kan man således - modsat sociologien - godt have (menneske-maskine) interaktion uden at have kommunikation, men ikke (computer mediere) kommunikation uden samtidig at have (menneske-maskine) interaktion. Brugervenlighed Interaktivitet et træk ved nye medier, der sætter en forskel i forhold til traditionelle medier

Interaktion, medie- og kommunikationsforskning. Her er flere forskellige ’interaktions’-begreber på spil I ’cultural studies’-traditionen, er det et genkommende træk, at termen ’interaktion’ anvendes som overbegreb for de processer, der foregår mellem modtager på den ene side og mediebudskab på den anden. Centralt for læsningen af ethvert værk er interaktionen mellem dets struktur og dets recipient

’cultural studies’-traditionen Tankegangen er meget kort fortalt, ifølge Jensen, at værket hverken kan reduceres til forfatterens tekst eller til læserens subjektivitet, men må befinde sig et sted mellem disse to poler. Og hvis værkets virtuelle position er mellem læser og tekst, så er dets aktualisering tydeligvis resultatet af en interaktion mellem de to. Ikke interaktion i sociologisk forstand Der mangler udveksling. der er i realiteten blot tale om en bestemt type af aktiv reception

Jens F rydder op: Med en medietypologi, som Bordewijk og Kaam har udviklet. Typologien tager sit udgangspunkt i to centrale momenter i al informationstrafik, nemlig spørgsmålet om  hvem der ejer og leverer informationen, og hvem der mht. tidspunkt og emne kontrollerer distributionen af den. 1) Er ejeren af den leverede information et informations forsyningscenter eller en individuel informationsservice-konsument? 2) Er overbringelsen og brugen af informationen kontrolleret af et informations-forsynings-center eller en individuel informationskonsument?

Ved at krydstabulere disse to momenter i forhold til om de varetages af henholdsvis en central informationsudbyder eller en decentral informationsbruger fremkommer der en matrix med fire principielt forskellige kommunikationsmønstre:

Interaktivitet (Jens F Interaktivitet (Jens F. Jensen ) Bordewijk og Kaams matrix for fire kommunikationsmønstre

Transmission Information Information produceret af produceret center af bruger Distributionen 1.Transmission 4. Registrering kontrolleret af center Distributionen 3. Konsultation 2. Konversation kontrolleret af bruger Hvis informationen produceres og ejes af en central informationsudbyder, og dette center også kontrollerer distributionen af informationen, har vi et kommunikationsmønster af typen transmission. I dette tilfælde bliver der tale om envejskommunikation, hvor den signifikante brugermodus er forholdsvis passiv reception. Prototypiske eksempler er klassiske broadcastmedier som radio og TV.

Konversation 2. Konversation Information Information produceret af center af bruger Distributionen 1.Transmission 4. Registrering kontrolleret af center Distributionen 3. Konsultation 2. Konversation kontrolleret af bruger Hvis informationen produceres og ejes af informationsbrugerne, og kontrollen over distributionen også ligger hos disse informationsbrugere, har vi et kommunikationsmønster af typen konversation. Her bliver der tale om traditionel tovejskommunikation, hvor den signifikante brugermodus er produktionen af meddelelser, leveringen af egne input i dialog-struktur. Typiske eksempler vil være telefon, e-mail etc.

Konsultation 3. Konsultation Information Information produceret af produceret center af bruger Distributionen 1.Transmission 4. Registrering kontrolleret af center Distributionen 3. Konsultation 2. Konversation kontrolleret af bruger Hvis informationen produceres og ejes af et informationscenter, men kontrollen over, hvad der distribueres, og hvornår der distribueres, ligger hos informationsbrugeren, har vi et kommunikationsmønster af typen konsultation. I dette tilfælde er der således tale om, at informationsbrugeren retter en anmodning til centeret, hvorefter den udbedte information leveres. Den karakteristiske brugermodus er det aktive valg mellem disponible muligheder. Eksempler er her forskellige on-demand-tjenester, www, Databaser.

Registrering Information Information produceret af produceret center af bruger Distributionen 1.Transmission 4. Registrering kontrolleret af center Distributionen 3. Konsultation 2. Konversation kontrolleret af bruger    Hvis informationen produceres af informationsbrugeren, men behandlingen og brugen af informationen kontrolleres af et informationscenter, har vi et kommunikationsmønster af typen registrering. I dette kommunikationsmønster indsamler centeret information fra eller om brugerne, hvor det karakteristiske træk bliver mediesystemets oplagring, bearbejdning og udnyttelse af data om brugeren. I dette tilfælde vil typiske eksempler være forskellige centrale overvågnings- og registreringssystemer. Cukies og spil der husker hvad man har gjort.

Informationsflow fra servicecenter (C) til individuel konsument i Transmission -   Altså envejs kommunikation, en til mange, eller MM -   Maksimum magt til center, asymmetrisk magt -   Bruger kan give feedback men MM som uddifferentieret funktionssystem - fx Tv og radio, avis, bog og film Generaliseret mønster: informationsflow fra servicecenter (C) til individuelle konsumenter (i1, i2, i3 ...)

Konversation: informations-flow mellem individuelle konsumenter i og i1 - en til en kommuni-kation, en eller mange til mange, dialog -     -  tid for udveksling og information er helt kontrolleret af brugerne -      - symmetrisk magt (ideelt) -      - demokratisk - fx telefon, fax, email, sneglmail Konversa-tion via center C

Konsultation Konsultation. stiplede linje: anmodning. Ubrudt linje: information -       -  magten over indholdet ligger ved centeret, men magten over distributionen ligger ved brugeren. Fx www, biblioteker, harddisk, opslagsværker – alt der kan ses som samlinger af informationer hvor der kan slås op. Konsultation: generelt mønster

Registrering informationen kan bruges af centret, beregnes, omarrangeres laves statistik på osv. Mange til en kommunikation Med forespørgsel: Fx selvangivelse oponionsundersøgelser, at stemme til melodigrandprix. Uden: fx telefon alarm, tilmeldelse til nyhedsgrupper Registrering, generaliseret model, med anmodning (stiplet linie) Registrering, generalieret model, uden anmodning

altså Kun transmission er envejskommunikation Men den er den form for kommunikationsmodel der næsten alene er blevet brugt indenfor kommunikations- og mediestudierne MM dog også en dominerende kommunikationsform Indenfor den interpersonelle kommunikation har man dog også kigget på den konverserende type, men mest udfra modellen for de transmitterende mønstre Konsultation og registrering er så godt som ubehandlede Den nuværende medie udvikling er kendetegnet ved en bevægelse over mod de andre typer de nye medier er ofte en kombination af massemedier og interpersonelle medier (NB: remediering)

Jens F mener at interaktion skal forbeholdes f2f (ikke medieret), men også at interaktivitet så skal bruges til interaktion når den er medieret Og så kommer han med sin egen mening at der er er forskellige former for interaktivitet: Jens F. Jensen har systematiseret analysen af kommunikationsmønstre og taler om, at de forskellige kommunikationsmønstre kan siges, at have forskellige grader af interaktivitet og det på den måde er muligt at stille interaktivitetsbegrebet op som et kontinuum, hvor interaktivitet kan være til stede i forskellige grader.

Det påpeges, at der som regel er tale om forskellige former for interaktivitet, og at disse ikke umiddelbart lader sig sammenligne og derfor heller ikke kategorisere ud fra relativt simple kriterier. Derfor kan interaktivitet ikke fastsættes i henhold til et kriterium.  Jensen skelner mellem: den interaktivitet, der består i valg blandt et udbud af disponibelt informationsindhold; den interaktivitet, der består i selv at producere information via input til systemet; og den interaktivitet, der består i systemets evne til at tilpasse sig og reagere over for en bruger.

På denne baggrund kan begrebet interaktivitet bredt defineres som: Et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlende kommunikations indhold og/eller form. Ifølge denne definition er begrebet interaktivitet karakteriseret af reciprocitet mellem bruger og mediesystem. Det vil sige, at interaktivitet kan beskrives som brugerens grad af indflydelse på henholdsvis produktion og distribution af informationer i en kommunikationsproces.

Transmittativ interaktivitet Transmittativ interaktivitet er et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren vælge inden for en fortløbende strøm af informationsudbud i et mediesystem uden returkanal og derfor uden mulighed for anmodning. Det er karakteriseret ved, at brugeren kun kan vælge blandt et fastlagt udbud af informationer.

Konversational interaktivitet Konversational interaktivitet: Det er et mål for mediets potentielle mulighed for at lade brugeren selv producere sine egne informationer og implementere informationer i et mediesystem via input, således at disse kommer til at stå til rådighed for andre brugere, hvad enten dette sker via et lagermedie eller i realtime.

Konsultativ interaktivitet Konsultativ interaktivitet: Det er et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren vælge via anmodning blandt et eksisterende udbud af I forvejen produceret information i et mediesystem med returkanal.

Registrerende interaktivitet Er et mål for mediets potentielle mulighed for at registrere informationer fra brugeren og som følge heraf tilpasse sig og/eller respondere på den givne mediebrugers behov og handlinger. Uanset om der er tale om eksplicitte valg foretaget af brugeren eller systemets indbyggede evne til automatisk tilpasning. Registrerende interaktivitet Mange web-udbydere opretter log-filer, der registrer tilgængelige data om brugeren som f.eks. hvilke websider der er sendt og hvornår de er sendt, hvilken ip-adresse brugeren benytter osv. uden brugeren bliver spurgt. Og disse indsamlede informationer kan lagres, bearbejdes og benytte til udarbejdelse af statistisk materiale. Med cookie-teknologien nedfældes en automatisk genereret registrering, som placeres på brugerens egen harddisk, men hvis informationer sjældent kan fortolkes af brugeren.

SLUTNING Det ses, at af de fire kommunikationsmønstre er transmission den eneste, som ikke har en returkanal, og i denne sammenhæng er der ikke grundlag for tovejskommunikation. En lav grad af interaktivitet er kendetegnet ved, at brugeren sjældent kan eller skal gøre noget, at der kun er få valgmuligheder, og at disse valgmuligheder har ringe betydning for det samlede forløb. En høj grad af interaktivitet er omvendt kendetegnet ved, at brugeren ofte har mulighed for at interagere, at der er mange muligheder at vælge imellem, og at disse valg har afgørende indflydelse på det samlede forløb/resultat.

SLUTNING De fire kommunikationsmønstre fordeler sig m.h.t. brugerens interaktionsmuligheder i et kontinuum, hvor der i det konverserende kommunikationsmønster forekommer den største grad af interaktivitet og graden af interaktivitet må være mindst i det transmitterende kommunikationsmønster. Ved hjælp af denne tilgang er det muligt at identificere forskellige interaktivitetsformer i analysen af Internettet.

Perspektivering WWW som mekanisk autopoietisk system. At indføre en adskillelse mellem deres iterator, som definerer den indre reproduktive proces, og deres perturbator, som forstyrrer, men ikke indgår i den grundlæggende iteration.

Anmodning og respons GET URL Anmodning Respons Klientens tilstand Værtens tilstand HTML-dokumenter med URLer Begge systemer har en grundlæggende løkke: begge er på udkig efter om nye pakker er på vej til dem. Og klienten holder også udkig efter hvad brugeren gør.

Kommunikationstypologi: fortsættelse af kommunikation: er det muligt at vedligeholde en cirkulær proces mellem de to parter, således at anmodning avler et svar som igen kan danne udgangspunkt for en ny anmodning? Grænserne mellem de to systemer: afsætter kommunikationen varige spor i det ene system, således at dets interne iterator ændre sig? HTTP: GET og HEAD giver ikke forandringer i værten, men fx PUT og DELETE giver permanente ændringer i værten.

Jensens klassifikationskriterier: I forhold til autopoietiske systemer: er spørgsmålet: kan processen fortsætte: Registrering:  ændringer i værten, fx at registrere sin URL i en søgemaskine Hvis vi ikke bruger magt men autopoiesis som udgangspunkt, kan vi udskille konsultation fra konversation ved at se på den iterative løkke: I konsultation består anmodningen kun af metainformation, fx en URL der bare er en adresse, mens responsen både indeholder meta og objekt information. Det er altså kun metainformationen der udgør iteratoren. WWW er et system der rekursivt prossecerer adresser, ikke informationen den var der i forvejen. I konversation er det derimod objekt-informationen der udgør den rekursive løkke.

Autopoiesis i stedet for magt ”Mens objektinformationen kan siges at være underordnet i WWW´s grundlæggende løkke, er den overordnet i konversationen hvor meta informationen spiller en underordnet rolle” p. 118. Transmission: værten sender uden anmodning hele tiden. Både transmission og registrering; her problemer med at lukke løkken og fremviser ikke selv-organiserende træk.

Andersens´ Jensen skema Ingen ændring af værtens tilstand Ændring af værtens tilstand Transmission (den enkelte information udvælges af en strøm der passerer forbi) Registering (Klient og vært udsender ofte to forskellige typer information (klient objektinformation, vært: metainformation)) Konsultasion (iterator er metainformation) Konversation (iterator er objektinformation) Ingen iterator Iterator

WWW er altså ikke homogent.  WWW har både konsultation og registrering, men understøtter også webmail. Dette åbner for at definere medier dels ved den kombination af kommunikationsmønstre de tillader, og dels ved at et af mønstrene er dominerende. WWW kan defineres ved konsultation som det dominerende og med registrering og konversation som to underordnede. Hverken transmission eller registrering skaber et socialt system hvori producenter og brugere indgår symmetrisk.

Slut I transmission fordi kommunikationen ikke går videre  responser vender ikke tilbage til MM ved registrering er problemet det omvendte: her går information fra brugeren til en central myndighed, men bliver så her også mht. videre brug af dem. Ved transmission er borgerne iagttagere af systemet, mens systemet er iagttager af borgeren i registrering.