Danish Battlegroup/ISAF 10 (AUG 10 – FEB 11) Goddag, mit navn er Lennie Fredskov Hansen, og jeg skal være chef for de danske styrker i det sydlige Afghanistan. Vi udsendes, som I sikkert ved, fra august 2010 til februar 2011. Jeg er utroligt glad for denne her mulighed for at møde jer. Uanset om I er kærester, koner, forældre, bedsteforældre, søskende eller tanter og onkler, så ved jeg godt, at det kan være svært at ens familiemedlem skal til Afghanistan. Man hører og ser meget i medierne – og det meste handler om død og ødelæggelse. Det kan være svært at forstå, hvorfor der er nogen, der overhovedet kan finde på at tage af sted. Det sidste kan jeg ikke svare på på andres vegne end mine egne, men til sidst vil jeg sige lidt om, hvorfor jeg tager af sted. Og så håber jeg, at I vil stille spørgsmål undervejs. Vi har desværre ikke tid til at gennemføre længere diskussioner, men jeg vil være her hele dagen, så hvis nogen er uenige eller har uddybende spørgsmål, er I meget velkomne til at tage fat i mig. Lennie Fredskov Hansen Oberstløjtnant Commanding Officer

Indhold Baggrund Opgaver Organisation Uddannelse Afslutning Jeg har tænkt mig at sige lidt om baggrunden for, at Danmark har soldater i Afghanistan – hvorfor er vi der? Dernæst vil jeg sige lidt om, hvad den danske styrke (Danish Battlegroup) laver dernede Lidt om, hvordan vi er organiserede – hvor mange vi er. Hvordan foregår uddannelsen, Og så vil jeg som sagt sige lidt om, hvorfor jeg selv tager afsted.

Folketingsbeslutning Baggrund ISAF direktiver FN resolution Helmandplan 2010 Folketingsbeslutning Afghanistanstrategi Når jeg vælger, at vise jer denne her skyldes det, at man kan få det indtryk, at soldaterne er havnet i Afghanistan ved en eller anden form for uheld. Men når der er danske soldater i Afghanistan er det på baggrund af beslutninger i FN og i det danske Folketing. Folketingsbeslutningen blev taget oktober 2008 med et meget bredt flertal. Af Folketingsbeslutningen fremgår, at formålet med den danske indsats er at forhindre, at Afghanistan bliver et fristed for terrorister og bidrage til at skabe et stabilt og mere udviklket Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed. Danmark har valgt at fokusere indsatsen på sikkerhed, opbygning af afghanske sikkerhedsstyrker, styrkelse af de afghanske myndigheder, uddannelse og forbedring af afghanernes levevilkår. Kvindernes vilkår og bekæmpelse af narkotikaøkonomien indgår også som hensyn. Afghanistanstrategien giver retningslinjer for indsatsen i 2008-2012, og hver år udgives en plan for det følgende år med ret konkrete målsætninger. Helmandplanen for 2010 blev udgivet den 14. april. I 2010 er der i sær fokus på opbygning af de afganske sikkerhedsstyrker, men den endelige plan er under godkendelse. De danske planer er – tro det eller lad være – ganske godt koordineret med de andre lande. Og det er utrolig vigtigt. For Danmark er fortsat en af de mindre spillere – selv om vi på bistandsområdet er blandt de største bidragydere. Jeg kan derfor godt blive lidt overrasket, når nogen efterlyser en strategi for Afghanistan. Den er der. Den er fornuftig. Der er enighed om den i DK og blandt vores nærmeste allierede. Og den kan efter min opfattelse virke. UK Helmandplan 2010

Nationer i ISAF Man kan også få det indtryk, at DK helt alene skal få styr på Afghanistan. Men andre lande bidrager også. Største bidragsyder er USA, som i øjeblikket sender noget der ligner 17.000 flere soldater til det sydlige HELMAND. UK, som er vores nærmeste samarbejdspartner, har mere end 8.500 soldater. Uden for vores område har Hollændere, Canadiere, Franskmænd, Italienere og mange andre lande også styrker – og det er ikke kun DK, der tager tab.

Danske styrker i Afghanistan Stab HOK torsdagsbriefing 03-04-2017 22:58 Danske styrker i Afghanistan Pr. JAN 2010 DA/PRT CHA/ISAF (3) 3 stabsofficerer Kabul Stabspersonel ved HQ/ISAF (5) TERM + ØKO fra NSE/DANCON (5) CSTC-A og NTM-A CAMP EGGERS (2) Jeg vil nu over de næste tre billeder zoome ind på, hvor vi skal være. Billedet her er over hele Afghanistan, og I kan se, at vi har styrker i Kabul, Kandahar og i Chagcharan. Området her (vise) er det, der hedder HELMAND. Kandahar Airfield NSE/DANCON (11) Kirurghold ved MN FHOSP/RC(S) (4) ST-bidrag HQ/RC(S) (6) UNAMA (1 PSN i Kandahar by) DCM-Bidrag (5) DANCON/RC(S)/ISAF DABG (647) NSE/DANCON (BSN) (35) CIMICELM (PCE) (10) ST-bidrag UKTFH (LKG) (5) FLV bidrag til GHQ OMLT (SBK) (12) 5 .. -- KUN TIL INTERN BRUG-- .. 5 5

RC (S) TFU TFL TFH TFS TFK TARIN KOWT TFS QALAT LASHKAR GAH KANDAHAR Nu er vi så i det sydlige afghanistan. Den blå og grønne er HMD, og TFH område er det grønne. Mod W og S i resten af HMD opererer amerkanske styrker. TFK ZARANJ

TFH BG(C) BG(CS) BG(NW) BG(N) LKG MJH MSQ KJI SGN BG(BJI) GSK SGN KJI MSQ BG(BJI) TFH Og nu er vi så i Task Force Helmands område. Vores område er i det centrale HMD og er vigtigt, fordi en af de centrale færdselsårer går gennem området, og en af de helt centrale byer – GERESHK med ca. 90.000 indbygger ligger i det danske område. Floden HMD flyder gennem området, og med ørken hele vejen uden om, er floden og det dyrkede område om den selvfølgelig meget vigtig. Bemærk, at i vil kunne se betegnelse CF NES (N) om det danske område. Det står for Coalition Force Narah e Saraj North. Betegnelsen er blevet indført for at gøre betegnelsen af ansvarområderne mere afghanske og for at understrege, at områderne bemandes af både afghanske og internationale styrker.

Indledningsvis TFH Opgave TFH og 1/215 Bde. Sikre HELMAND dalen inden for et defineret område og gennemføre befolkningsorienteret oprørsbekæmpelse, støtte til afghanske myndigheder og udvikling i prioriteret orden: Det centrale HELMAND (GERESHK / NAHR-E SARAJ, LASHKAR GAR og NAD ALI). MUSA QALA, SANGIN and KAJAKI. Med henblik på at beskytte det afghanske folk. Den danske styrke indgår I Taskforce Helmand (TFH), som er under britisk ledelse. Det betyder, at de danske styrker er afgivet til NATO og får de konkrete opgaver af briterne. Det skal vi være glade for, for det sikrer, at de danske styrkers arbejde er tæt koordineret med vores allierede. På diaset her ser I TFH opgave (og den afghanske brigade I det britiske område). BDECH siger det lidt humoristisk, at vi er der for at beskytte den afghanske befolkning – ved ikke at slå civile ihjel. Vi må derfor tage risici – f.eks. Undlade at skyde tilbage, selv om vi egentlig godt må. Eller anvende mindre våben for at undgå civile tab. Det er vi meget fokuserede på. 8 8

DABG opgave GØRE HELMAND TIL ET SIKKERT STED OG GØRE LIVET BEDRE FOR AFGHANERNE Ved at: Stabilisere ansvarsområdet Styrke opbygning af afghanske sikkerhedsstyrker Støtte afghanske operationer Beskytte civile rådgivere Gennemføre mindre civile genopbygningsprojekter Vi har kogt de danske beslutninger, strategier og planer samt de britiske direktiver og planer sammen til denne her opgave: At gøre HMD til et sikkert sted og gøre livet bedre for Afghanerne.

Areas of Focus INFORMATION FOCUS MANEUVRE PARTNERING Uanset, hvad vi laver, hjælper det ikke noget, hvis ikke afghanerne ved det, og hvis ikke afghanerne synes, at de får et bedre liv. Derfor har vi fokus på at styrke kommunikationen til afghanerne så vi får dem forklaret, hvad der sker, og så de fremskridt, der måtte ske, bliver synlige for befolkningen. En afgørende forudsætning herfor, at vi kan komme rundt. I har sikkert hørt om truslen fra improviserede sprængsladninger – som vi kalder Improvised Explosive Devices eller i daglig tale IED’er. Min holdning er, at vi skal søge at bevæge os der, hvor truslen er mindst. Det kan ikke altid lade sig gøre, så derfor må vi blive gode til at finde ud af, hvor IED’erne er, at finde dem og afmærke dem, så vi kan bevæge os en anden vej. Der har også været udfordringer med at have tilstrækkelige styrker til rådighed for at kunne være synlige i området. Det er også noget vi vil arbejde på at blive bedre til bl.a. ved at reducere behovet for vagtpersonale i lejrene. Som jeg nævnte var det en høj prioritet i 2010 at styrke de afghanske sikkerhedsstyrker – forkortet ANSF. Der har hidtil manglet afghanske styrker i det danske onmråde – måske fordi, det faktisk er gået ret godt. Men der er et stort arbejde i gang med at få afghanske styrker til området, og når det lykkes, vil vi skulle blive bedre til at arbejde sammen med dem. Det er der mange fordele i, for afghanerne kender selvfølgelig landet og befolkningen langt bedre end vi gør. Vi kan lære noget af dem og de kan lære noget af os. Jeg tror, at det bliver en af de mest spændende ting på ISAF 10. i hvilket omfang den enkelte soldat i BG vil komme til at arbejde sammen med afghanerne afhænger af, hvor mange der tilgår. Men det er mit håb, at alle danske soldater vil komme hjem med gode oplevelser sammen med afghanske sikkerhedsstyrker. PARTNERING

Organisation CH DA BG STAB LNO, UKTF LNO, RC (S) CIMIC, UKTF PNINF KMP IKK KVG DEL NSE MP Det her er den eneste kasser og vandrør i vil se i denne briefing. Jeg viser den for at fortælle jer, at Danmark har en meget slagkraftig styrke i Afghanistan. Vi har to kompagnier (et KMP er på ca., 140 soldater) her fra Livgarden: Et kompagni med Infanterikampkøretøjer – i vores lingo: IKK. Et kompagni med det ottehjulede pansrede køretøj Piranha. Så har vi en deling (tre – fire kampvogne) med leopardkampvogne og to såkaldte eskortesektioner med det pansrede køretøj Eagle. Derudover har vi forsyningskøretøjer, faciliteter til reparation af vores materiel, sanitets (medicinsk) personel og administrativt personel. Vi har også fok, som er særligt uddannede til at udføre mindre genopbygningsprojekter (kaldet CIMIC – civilt militært samarbejde). Og så har vi militærpoliti, som bl.a. er med til at sikre bevismateriale i sager, som skal efterforskes. Og for at slå en pæl gennem nogle myter: De danske soldater hører til nogen af de bedst udrustede i NATO. De af jer, der har været soldater for bare 10 år siden, vil se, at soldaterne har noget helt andet og meget mere moderne udstyr end I havde. Det er den fagre elektroniske verden. Når I nogen gange hører om problemer skyldes det bl.a., at det kræver virkeligt meget, at holde avanceret elektronisk udstyr oppe at køre i en ørken i 50 graders varme. Vi har godt materiel, men det bliver brugt helt til grænsen for, hvad det kan holde til – og i ekstreme situationer. Og derfor kan der godt opstå mangler og problemer. Men det ændrer ikke på, at danske soldater er rigtig godt udrustede – det tror jeg I vil se, når I kommer rundt senere i dag. Den logistiske forbindelse hjem til Danmark varetages af et såkaldt National Support Element, som i praksis består af terminal- og depotfolk, som modtager personel og forsyninger og sørger for, at begge dele kommer videre fra Camp Bastian. I alt er den danske battlegroup på ca. 680 mand, og DK kan have i alt op til 750 mand i Afghanistan. ST& LOGKMP MEKINF PIR ESK SEK CIMIC SPT Team

Uddannelse i Danmark MP HQ/Log Coy Jeg vil ikke sige så meget om uddannelsen af soldaterne, for den er meget forskellig alt afhængig af, hvad det præcist er de skal lave. Som I kan se her, foregår uddannelsen af de forskellige enheder overalt i Danmark. Staben, de to kompagnier og eskortesektionerne uddannes her i Høvelte. Herudover foregår der uddannelse af logistiske enheder i Ålborg og Vordingborg, kampvognsfoilkene uddannes i Holstebro, Ingeniører i Skive, Militærpoliti i Ålborg og signalfolk i hhv. Haderslev og Fredercia. Kompagnichefen vil fortælle jer mere om, hvad uddannelsen for jeres folk går ud på. Men også her er der grund til at slå en pæl gennem myterne. Når nogen debattører udtaler sig om de danske soldaterne uddannelse, så udtaler de sig efter min opfattelse helt ud i hampen. Danske soldater er godt uddannede. De kan og vil udføre de vanskeligste opgaver. Danske soldater kan godt deltage i de allerskarpeste missioner. Det har de vist gang på gang. Det er faktisk årsagen til, at der ikke er slået endnu flere soldater ihjel end der faktisk er. Men jeg vil ikke stikke jer blår i øjnene. Missionen i Afghanistan er ikke ufarlig. Jeg kan ikke stå her og love jer, at alle kommer hjem igen, at ingen vil blive hårdt sårede, eller at ingen får psykiske mén. Hvis jeg gjorde det, ville jeg være fuld af løgn. Hvis ikke der var farligt havde de sendt nødhjælpsorganisationer i stedet for soldater. Som chef er det min opgave at afveje risiko overfor den opgave der skal løses, at forsøge at løse opgaven med så lille risiko som muligt. Men jeg kan komme til at tage beslutninger som koster liv og lemmer. Nogle af jer vil i givet fald skulle leve med tabet – og jeg vil skulle leve med den beslutning jeg har taget. Jeg kan derfor love jer, at jeg og alle chefer i ISAF 10 vil være så grundige og omhyggelige i vores forberedelser af operationer, som det overhovedet er muligt. Får vi tab vil vi sørge, hjælpe hinanden og trøste hinanden. Og så vil vi løse den næste opgave. For det er derfor vi er der. Kombinationen af en god uddannelse, fleksibel taktik og godt materiel er de vigtigste elementer i soldaternes sikkerhed. Det er min oplevelse, at alle i Forsvaret arbejder meget målrettet på at sikre soldaterne bedst muligt. IG Det MBT Plt BG Staff Armd Inf Coy Mech Inf Coy FSE CIMIC EW COMCEN NSE

Vi har i øjeblikket noget der ligner 1200 soldater i INTOPS, men hvorfor skal FSV overhovedet deltage i INTOPS? Hvad kommer det os ved? Vidste I, at DK er verdens lykkeligste folk? Jeg tror det bl.a. er fordi der er en høj grad af frihed i DK. De fleste af jer sidder her, fordi I har meldt jer frivilligt til LG. Vi er også blandt de ti rigeste lande i verden. Vi er blandt de mest sikre – vi skal ikke dagligt gå og bekymre os om at blive slået ihjel af naboen eller den konkurrerende familie. Der er mange, der bruger argumenter om, at vi skal gøre det for vores egen skyld. At vi bliver mere sikre. Det kan der selvfølgelig godt være noget om. Men jeg synes vi skal gøre det fordi vi kan. Som verdens lykkeligste, rigeste og sikreste folk, synes jeg vi har en forpligtelse og overskud til at hjælpe andre. I FSV kan vi ikke hjælpe fremmede folk med at blive lykkelige, vi kan også kun i meget begrænset omfang forbedre deres levestandard. Men vi kan hjælpe dem til at være mere sikre. Det gør vi ikke kun ved at slå folk ihjel og sprænge ting i luften. Meget af det handler om at være til stede, skabe tillid, have kontrol. Jeg tror på, at vi gør en forskel – vi skaber ikke nødvendigvis fred i verden eller et vestligt demokrati i Afghanistan. Men en nødhjælpsarbejder i Afrika afskaffer heller ikke fattigdommen. Der hvor han eller hun er, bliver der gjort en forskel. Nogen får rent vand, en skole eller en sundhedsklinik. For mig er det det samme i Afghanistan. Der hvor vi er, får vi uddannet nogen afghanske sikkerhedsstyrker, der bliver måske bygget en skole, lavet en vej eller en bro eller bygget en brønd. For de mennesker, der får del i det, gør vi en forskel. Derfor tager jeg af sted. For at gøre Helmand til et bedre sted at være for afghanerne. Afslutning