Inklusion i skolen og lærerassistenter Hvidovre, 19. april 2012 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste år - eksklusion og inklusion

Antal elever i segregerede foranstaltninger 2009 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler 19.812 Specialskoler 12.476 I alt 32.288 Samlet elevtal i folkeskoler 593.159 Procentdel 2009 5,4 % Procentdel 2008 5,2 % Procentdel 2007 3,8 % En stigning på 42 %.

Vidtgående specialundervisning 2001-2007 2001/2002 8.798 2002/2003 9.901 2003/2004 9.868 2004/2005 10.655 2005/2006 10.957 2006/2007 11.720 En stigning på 33,2 %.

Antal børn, der tager ADHD-medicin

Geografiske forskelle

Medicinering 0-5 årige

ADHD medicinering 5-9 årige pr. 1000 2010 16,08 9,74 12,44 15,05 8,79

Hvad er grunden til stigningen? ICD 10 med nye diagnoser? Flere for tidligt fødte overlevende? Stigende forældrealder? Flere mødre med misbrugsproblemer? Flere fætter-kusineægteskaber? Adoptanter? Øget forurening af miljø og fødemidler? Det moderne liv og den moderne skole? Dårligere forældrekompetence? Øget forældrepres – bl.a. faciliteret af foreninger? Dårlig normering og selvforvaltningspædagogik i børnehaverne?

Udgifterne

Årsindkomst

Uddannelse

Indvandrere

Indvandreres baggrund

Køn

Adoption

Kommuner

Hvad kræves for at være inkluderende?

Kvalitativt baserede resultater – den inkluderende lærer Leder arbejdet i klassen med naturlig autoritet Har en klar ide om deres elevers faglige, sociale og personlige kompetencer Arbejder bevidst med ankerkendende pædagogik i en personlig stil en god form Har etableret faste rutiner, fx navneopråb og morgensang Formår på en markant måde at skifte mellem aktiviteterne i klassens kollektive rum Formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal Begynder og afslutter aktiviteter i et fællesskab, så alle føler, at de trods individuelle mellemforløb er led i en større helhed Sørger for, at der er en tilstrækkelig bredde og variation i undervisningsmidlerne Kan ansvarliggøre eleverne over for hinanden Kan arbejde med konflikthåndtering Bruger fælles mål og elevplaner aktivt i målsætning og evaluering.

Kvantitativ effekt og arten af støtte Positiv effekt Støtte i støtte/ressourcecenter Supervision af lærer Negativ effekt Støtte i klassen fra teamlærer Støtte før og efter skoletid.

To voksne i klassen Tolærer eller Lærerassistent?

Kvalitative resultater - to lærere i klassen Kan være en udmærket og effektiv ordning, men det forudsætter, at er der meget nøje aftaler om ansvars- og rollefordelingen Ovennævnte sker hyppigst, hvor der er tale om, at en specialundervisningslærer støtter med helt specifikke opgaver Brugen af en teamlærer lægger i mindre grad op til, at der er tale om en ansvars- og rollefordeling, da teamlæreren kender klassen og klassens børn godt og derfor forventes umiddelbart at kunne sætte ind, hvor der er behov En ulempe er, at teamlæreren ikke nødvendigvis har specialpædagogiske kompetencer, hvad enten det gælder indlæringsproblemer eller AKT-problemer.

Lærerassistenter En ny personalegruppe i skolen, der koster 1/3 af lærere (er på skolen 1650 timer om året): Har ikke nødvendigvis en pædagogisk uddannelse, men skal have empati og omsorg Må ikke være korttidstilknyttet Er ikke knyttet til fag eller lærere, men til elever Har arbejdstid mellem 7.00 og 17.00.

Brug af lærerassistenter En del af de resultatskabende træk, der er identificeret, kan leveres af lærerassistenter, der koster 1/3 af lærere: Elever med normal begavelse, men med svage sociale kompetencer og koncentrationsvanskeligheder Elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder - men lærerassistenter skal bruges med omtanke.

Dårlig brug af lærerassistenter Automatisk tilknytning (uden særligt behov) Lærerassistent i aktivering Lærerassistent som tolærer (forberedelsestid, teammøder) Lærerassistent på lærerværelset.

Brug af specialuddannede lærere Støtte i klassen eller i mindre grupper for: Elever med markante specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med markante generelle indlæringsvanskeligheder Elever med markant ADHD Elever med autisme.

Hvad siger hardcore evidensforskningen om forskellige indsatstyper?

Hvilken indflydelse har forskellige elementer for elevens læring (Hattie 2009)

Effekt (Hattie 2009): Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 ”Time on task” 0,59 Undervisning i små grupper 0,49 Lærerassistenter 0,41 Brug af computere 0,31 Hjemmearbejde 0,30 Lavere klassekvotient 0,21 Tolærerordning. 0,19 Klassedeling efter evner. 0,10

Der er pt. behov for kompetenceudvikling i: Undervisningsdifferentiering Løbende intern evaluering Klasseledelse Konflikthåndtering Specialpædagogiske principper Brugen af ”nr. to”.

Tak for opmærksomheden - tid til spørgsmål