Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS

Kommunernes nye sundhedsopgaver Kommunerne skal fremme sundheden og forebygge sygdomme Kommunerne skal tilbyde genoptræning Kommunerne skal medfinansiere borgernes indlæggelser Et godt redskab → Sundhedspolitik En sundhedspolitik kan sikre fælles strategier, målsætning og handleplaner

Kommunernes nye sundhedsopgaver En sundhedspolitik skal besvare fx følgende spørgsmål: Hvilke risikofaktorer (kost, rygning, alkohol, motion) og forebyggelige sygdomme skal prioriteres? Hvilke sundhedstilbud skal være tilgængelige? I hvilke miljøer skal der skabes sunde rammer? Hvem skal varetage opgaverne? Hvordan sikres et godt samarbejde mellem region og kommune?

Kommunernes nye sundhedsopgaver Sundhedsprofiler er et godt grundlag for prioritering af borgerrettet og patientrettet forebyggelse i kommuner

Sundhedsprofil Ulykker Folkesygdomme Risikofaktorer Idræt og sportsskader Leg og fritidsulykker Arbejdsulykker Færdselsuheld Faldulykker Folkesygdomme KOL Hjerte-kar sygdom Kræft Diabetes Muskel-skelet lidelser Overfølsomhedssygdom Knogleskørhed Psykiske lidelser Risikofaktorer Kost Rygning Alkohol Motion Euforiserende stoffer Overvægt Funktionsevne Selvvurderet funktion Sygefravær Hjemmesygepleje Hjemmehjælp Førtidspension Dødelighed KOL Hjerte-kar sygdom Kræftsygdom Psykiske lidelser Sundhedsprofil Forbrug af sundhedsvæsenets ydelser Hospitalsindlæggelser Forbrug af lægemidler Praktiserende-, special- og vagtlæge Tandlægehjælp Selvvurderet helbred Trivsel Socialt netværk Arbejdsmiljø Stress

Hvad kan en kommunal sundhedsprofil bruges til? Kortlægning af sundhedstilstanden Prioriteringsredskab til indsatser Give grundlag for evalueringer af effekter af kommunens sundhedsindsatser Give grundlag for benchmarking med andre kommuner, regionen og hele landet Give grundlag for monitorering af sundhedstilstanden i de kommende år.

Hvordan kan en sundhedsprofil for en kommune se ud? En registerbaseret beskrivelse af forekomsten af folkesygdomme, hyppigst forekommende sygdomme, medicinforbrug, ulykker, og forbrug af sundhedsvæsenets ydelser Postspørgeskemaundersøgelse blandt 16+årige borgere om deres helbred, funktionsevne, sundhedsvaner, arbejdsmiljø, stress, sociale netværk mv. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af 11-15 årige i skolerne om helbred, trivsel, sundhedsvaner, sociale relationer mv.

Datakilder Danmarks Statistik Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen www.statistikbanken.dk Individbaserede data fra en række forskellige registre Sundhedsstyrelsen Sygehusindlæggelser, skadestuebesøg, ambulante besøg Sygesikringsregistret Dødsårsagsregistret Psykiatriske indlæggelser og ambulante besøg Lægemiddelstyrelsen Receptpligtigt medicinforbrug SUSY (Sundheds- og sygelighedsundersøgelse) Indsamlede interview og spørgeskemadata

MapInfo - anvendelsesmuligheder MapInfo giver mulighed for at visualisere indikatorer for sundhed og sygelighed MapInfo giver mulighed for at belyse flere og eventuelt sammenhængende problemstillinger på et kort MapInfo giver endvidere de enkelte kommuner mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner og med amt/region og landet som helhed

Antal indlæggelser med hjertesygdom pr 100.000 borgere

Antal indlæggelser med kræft pr 100.000 borgere

Benchmarking mellem kommune, amt og hele landet Indlæggelseshyppighed pga. iskæmisk hjertesygdom Ny Vordingborg Kommune Storstrøms Amt Ny Vordingborg Kommune: 1.304 Storstrøms Amt 1.213 Landsgennemsnit 1.091

Antal Ny Vordingborg borgere indlagt med iskæmisk hjertesygdom, 2004

Medicinforbrug - diabetes

Udskrivninger pr. 100.000 borgere som følge af bronkitis, udvidede lunger og astma for 45+-årige, 2004

Skolebørn - livsstil og sundhed Formål: At kortlægge livsstil og sundhedsvaner blandt børn og unge At pege på områder, der bør prioriteres inden for børne- og ungdomsområdet med henblik på at skabe gode rammer i børnenes dagligdag

Skolebørn - livsstil og sundhed Trivsel Selvoplevet helbred Alkohol og rygning Fysisk aktivitet og vægt Kostvaner Seksualvaner

Skolebørn - livsstil og sundhed

Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS GIS kan understøtte: Borger- og patient kommunikation på nettet Samarbejde og vidensdeling mellem sundhedsaktører Politisk betjening - beslutningsoplæg og dokumentation Analyse og planlægning og styring

Borger og patient dialog via internettet - eksempler hvor GIS kan anvendes: Information om: Idrætstilbud, idrætsanlæg Motionsruter, motionsløb, stavgang og andre sundhedstilbud Genoptræningscentre Tilbud om ryge og alkohol afvænning Lægepraksis, speciallæger, fysioterapi, tandlæger mv. Cykelstier og trafiksikre veje omkring skoler

Kommunernes brug af GIS i analyse, planlægning og beslutningstagning Ruteplanlægning i hjemmeplejen Lokalisering af genoptræningscentre - minimere transport mellem plejehjem og genoptræningscenter Lokalisering af sundhedscentre fx efter befolkningsfordeling eller placering af praktiserende læger Sundhedsprofiler - benchmark med nabokommunerne eller inden for kommunen Visualisering af forbrug af ydelser eller betalinger og benchmark med andre kommuner

Kommunal medfinansiering af sygehusudgifter

Antal kontakter til almen praksis målt i forhold til antallet af borgere i kommunen