Brug af data til beskrivelsen af kroniske patientforløb Sammenhænge mellem kronisk sygdom og økonomi Cathrine Juel Lau, Forskningscenter for Forebyggelse.

Præsentationer af emnet: "Brug af data til beskrivelsen af kroniske patientforløb Sammenhænge mellem kronisk sygdom og økonomi Cathrine Juel Lau, Forskningscenter for Forebyggelse."— Præsentationens transcript:

1 Brug af data til beskrivelsen af kroniske patientforløb Sammenhænge mellem kronisk sygdom og økonomi Cathrine Juel Lau, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015

2 Hovedbudskaber I Danmark er skizofreni og atrose de sygdomme, der har de største omkostninger til behandling og pleje, når der tages hensyn til omkostninger til hospitalssektor, praksissektor og receptpligtig medicin I Region Hovedstaden er der geografisk variation i forbruget af sundhedsydelser. Omkostningerne spejler forbruget. Omkostningerne pr. person ved ydelser i praksissektoren er generelt højere end regionsgennemsnittet i planlægningsområde Nord og Midt, mens omkostningerne ved hospitalssektoren er størst i Syd og Byen. I Region Hovedstaden bruger man årligt 27 mia kr til sundhedsydelser til alle borgere. Kommunal medfinansiering udgør 1/5 af de totale omkostninger til praksissektor, hospitalssektor og medicin. 5 % af borgere med kronisk sygdom står for 45% af omkostningerne til kronisk sygdom (8 mia. kr per år).

3 Præsentationen i dag Et national eksempel Et regionalt eksempel
Forbrug af sundhedsydelser – top 5 Omkostninger til behandling og pleje nationalt Et regionalt eksempel Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Forbrug af sundhedsydelser – geografisk variation Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Ressourceforbrug blandt de mest omkostningstunge borgere

4 Praktisk hjælp, bolig mm.
Totale omkost-ninger Hospitals-udgifter Prakti-serende læge Pleje- centre Pen-sioner Hjemme-hjælp, sygedagpenge Rehabili-tering Medicin Praktisk hjælp, bolig mm. Bolig- støtte

5 Et nationalt perspektiv
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

6 TOP 5 sygdomme og antal årlige besøg i DK
Indlæggelser Ambulatorium Skadestue Praktiserende læge Sygdomme Antal besøg Sygdom Luftvejsinfektioner 41.000 Diabetes Misbrug 21.000 Rygsmerter 3,3 mio Hjertesygdomme 30.000 Skizofreni Angst 17.500 Artrose 2,8 mio Brystkræft Nakkesmerter 1,9 mio 17.000 Depression 10.000 1,8 mio 15.000 2.000 Migræne 1,7 mio Sygdomsbyrden i Danmark Sundhedsstyrelsen

7 Omkostninger til behandling og pleje
2,4 og 2,6 Mia kr 1,6 - 2,1 Mia kr Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

8 Et regionalt eksempel Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Navn (Sidehoved/fod)

9 Forekomst af kronisk sygdom

10 Udvikling i forekomst af kronisk sygdom
~20.000 ~ 0 ~ 7.000

11 Social ulighed i forekomst af kronisk sygdom
Gradienten forekommer på tværs af: Uddannelsesniveau Erhvervstilknytning Diabetes Undtagelser: Astma Luftvejsallergi Hovedpine/migræne Navn (Sidehoved/fod)

12 Forekomst af KOL Kommunerne

13 Forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden Hvad har vi gjort?
Oplysninger fra Sygesikringsregistret samt indhentet informationer om somatiske og psykiatriske indlæggelser fra Landspatientregistret og Landspatientregistret-Psykiatri Kontakter til praksissektor: Kontakter til hospitalssektor: Kontakter til almen praksis Indlæggelser Årskontrol i almen praksis Sengedage Kontakt til vagtlæge Genindlæggelser Kontakt til speciallægepraksis Forebyggelige indlæggelser Ambulante kontakter Skadestuebesøg Kontakterne er ikke diagnosespecifikke men personspecifikke → eks. alle kontakter for en borger med diabetes opgøres – uanset om kontakten er relateret til diabetes eller ej

14 Forbrug af sundhedsydelser

15 Forbrug af sundhedsydelser i kommunerne - blandt borgere med KOL, diabetes og hjertesygdom

16 Forbrug af sundhedsydelser - geografisk variation
Borgere i kommunerne med KOL med mindst én akut somatisk indlæggelse i 2012 Forekomst KOL * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet, når der justeres for køn og alder Resultaterne er baseret på oplysning fra registre

17 Planlægningsområder

18 Forbrug af sundhedsydelser i planlægningsområderne - blandt borgere med diabetes, hjertesygdom og KOL Øøø Øø ‘ Ø Forbrug Omkostninger * Praksis Hospital Nord Midt Syd Byen * De totale omkostninger pr. person sammenlignet med regionsgennemsnittet Over regionsgennemsnittet Under regionsgennemsnittet

19 Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser
Totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i praksissektor, hospitalssektor og medicin Informationer fra Sygesikringsregistret, Lægemiddeldatabasen og takstdata fra DRG og DAGS (som. + psyk.) Omkostningerne er personspecifikke og ikke sygdomsspecifikke Navn (Sidehoved/fod)

20 Samlede omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser
Af de samlede omkostninger (26,9 mia kr) anvendes: 3,2 mia kr til udgifter til praktiserende læger og speciallæger 18, 2 mia kr til behandling på somatiske afdelinger 2,8 mia kr til behandling på de psykiatriske afdelinger 2,8 mia kr på medicintilskud Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

21 Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i planlægningsområderne - blandt borgere med diabetes, hjertesygdom og KOL Forbrug Omkostninger * Praksis Hospital Nord Midt Syd Byen * De totale omkostninger pr. person sammenlignet med regionsgennemsnittet Over regionsgennemsnittet Under regionsgennemsnittet

22 De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom

23 Gennemsnitlige årlige omkostninger blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom

24 De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom– hvem er de?
Større andel har ”dyre sygdomme” 2-3 gange så stor en andel har sygdomme med store omkostninger pr. person som f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, KOL og svær psykisk lidelse. Flere har 3+ kroniske sygdomme Hver 4. har 3+ kroniske sygdomme, mens det kun er hver blandt alle med kronisk sygdom Flere ældre og borgere med kort uddannelse

25 De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom– hvem er de?

26 Forbrug af sundhedsydelser blandt de mest omkostningstunge
Derudover har de længere indlæggelser og markant højere andele af borgere med kontakter til psykiatrien.

27 Hovedbudskaber I Danmark er skizofreni og atrose de sygdomme, der har de største omkostninger til behandling og pleje, når der tages hensyn til omkostninger til hospitalssektor, praksissektor og receptpligtig medicin I Region Hovedstaden er der geografisk variation i forbruget af sundhedsydelser. Omkostningerne spejler forbruget. Omkostningerne pr. person ved ydelser i praksissektoren er generelt højere end regionsgennemsnittet i planlægningsområde Nord og Midt, mens omkostningerne ved hospitalssektoren er størst i Syd og Byen. I Region Hovedstaden bruger man årligt 27 mia kr til sundhedsydelser til alle borgere. Kommunal medfinansiering udgør 1/5 af de totale omkostninger til praksissektor, hospitalssektor og medicin. 5 % af borgere med kronisk sygdom står for 45% af omkostningerne til kronisk sygdom (8 mia. kr per år).

28 Tak til... ….og ikke mindst regionens borgere Sundhedsprofilgruppen
Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Maj Bekker-Jeppesen Bodil Helbech Hansen Lone Prip Buhelt Gert Virenfeldt Anne Helms Andreasen Charlotte Glümer Medarbejdere ved FCFS Jessica Bengtsson Gitte Aaslet Kamille Almer Elisabeth Dahl Nielsen Center for Sundhed Jean Hald Jensen Helle Hilding-Nørkjær Styregruppen Tilde Sand Christensen, Rudersdal Kommune Mette Nielsen, Glostrup Kommune Tine Baatrup, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle MacDonald, Hillerød Kommune Lars Ole Andersen, Brøndby Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Marianne Steenstrup, Bornholms Regionskommune Lene Schack, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Hvenegaard, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed Anne Frølich, Tværsektoriel Udvikling/Center for Sundhed ….og ikke mindst regionens borgere 28

29 Tak for opmærksomheden

30 Hvorfor ulighed i forekomst af sygdomme
Hvorfor ulighed i forekomst af sygdomme? - Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom

31 Sygedage og sygdomme

32 Førtidspensioner og sygdomme
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

33 Produktionstabsomkostningner 45,1 mia kr om året
Navn (Sidehoved/fod)

34 Forekomst af udvalgte sygdomme i planlægningsområderne i Region H
Diabetes KOL Hjertesygdom Depression RH(var) 6,0 (4,6 - 6,9) 2,8 (2,3 - 3,3) 1,6 (1,4 - 1,8) 4,9 (4,5 – 5,2) Rå Just. Nord Midt Syd Byen Højere forekomst sammenlignet med Regionsgennemsnittet Lavere forekomst sammenlignet med Regionsgennemsnittet Ingen forskel sammenlignet med Regionsgennemsnittet