Evalueringskulturen på

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Trivsel - et fokusområde
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Skolereform august 2014………………
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Elevplaner Elevplan Dialog ! Evalueringer Elevmål.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Når lærere samarbejder med forældre
Elevplaner: Lov f.o.m. 2007/08 Grundlaget nævnes også i ”En guide til arbejdet med elevplaner”, Aalborg Kommune. Brev til forældrene er undervejs, men.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
Profilskole Fyrtårn C ”Det hele barn” Fyrtårn A ”Fortsat høj faglighed”
Evaluering.
Kladde til informationsdias
Projektarbejde En praksishistorie.
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
- fortsat midt i en flekstid?
Skolereform august 2014………………
Ordblindhed Hvad er det?.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Kontaktforældre - et vigtigt led mellem skole og forældre Kontaktforældrene er et vigtigt led mellem skole og forældre. Kontaktforældrene repræsenterer.
Rullende skolestart August Forældre samt personale i daginstitutionerne Velkommen til orienteringsmøde 10. februar kl
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
2014. Skolen inddeles  Indskoling – 0.-3.kl med følgende lærer: Annette, Tina, Henriette, Julie, Lisbeth, Eigil, Hans-Jørgen, Andres, Louise, Janne og.
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
Elevplaner 2009 Det reviderede fælles elevplanskoncept Fælles Mål 2009
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Lærerprofessionen.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Sunds skole Evaluering
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af undervisningsåret.
Åse Bille Jensen Uddannet Odense seminarium 1992 Åløkkeskolen 1993
Projekt X:IT -Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7. klasse – Projekt X:IT.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- ”JPCK den 2. ”bølge” efter Skole-It”
Elevplaner Debatmøde med kontaktforældre. Dagsorden Velkommen Elevplaner Skolebestyrelsens indflydelse Elevplaner i den offentlige debat Fiktive elevplaner.
AKT på Dybbøl Skolen.
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Studieretningsprojektet Anette Lind. Hhx-bekendtgørelsen § 22 Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag,
Evaluering.
Princip for kontaktforældre
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Præsentationens transcript:

Evalueringskulturen på Enghavegård skole

Undervisningen tilrettelægges ud fra tre hovedområder: kjeld@resen.org

Fundamentet for elevens udvikling Det faglige Fundamentet for elevens udvikling Det personlige Det sociale kjeld@resen.org

Personlige mål bl.a.: Finde styrkeområder Skabe kontakt til egne følelser Styrke selvværd og selvtillid Erkende egne muligheder Skabe lyst til at lære Lære at tackle både med - og modgang kjeld@resen.org

Sociale mål bl.a.: Respektere andre Respektere forskelligheder Skabe god omgangstone Kunne skabe gode relationer Udvikle empati kjeld@resen.org

Grundlæggende tværfaglige mål bl.a.: Lære gode arbejdsvaner Opnå faglige succeser Tilegne sig høj grad af koncentration Lære strategier og angrebsteknikker Mestre faglig fordybelse kjeld@resen.org

Skolens dilemma! Ved at præcise nuværende faglige slut- og trinmål - vil der centralt blive foretaget et valg af et fagligt indhold, - herved der vil ske et fravalg af andet, som kan være lige så relevant…! kjeld@resen.org

Specifikke fagmålstyper: Færdighedsmål Kundskabsmål Interesse- eller dannelsesmål kjeld@resen.org

Færdighedsmål Synonym med testbare mål Præcise trin- og slutmål Eleven skal kunne, mestre, beherske - - - Skriftlige prøver, herunder multiplum choice Disse mål er lette at danne sig et overblik over Ingen kan være uenig i at paratviden er vigtig kjeld@resen.org

Kundskabsmål Er bl.a. mål for indsigt og erfaring Måles fx på, at elevens viden kan bruges i tværfaglige sammenhænge Skolelovens § 5 stk. 1 Eleven kan arbejde med problemstillinger Svært at evaluere men mindst lige så vigtige kjeld@resen.org

Interessemål eller dannelsesmål Er bl.a. mål for, at eleven bliver personlig interesseret i faget. Lærerens personlighed er afgørende Den tillærte vide fra faget er blevet en del af den personlig dannelse. ”Umuligt” at evaluere! Men måske det vigtigste mål Se dias på sidste side. kjeld@resen.org

Evalueringsplanerne 1. Kommunens udviklingsplan 2. Skolens udviklingsplan 3. Klassetrinnets og klassens udviklingsplan herunder elevgruppers udviklingsplan 4. Udviklings- og handleplan for det enkelte barn. kjeld@resen.org

Kommunens udviklingsplan Regeringen vil foreslå, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en årlig tilsynsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra: de obligatoriske test, den nationale standard samt skolernes evalueringspraksis. På initiativ fra forvaltningen beslutter byrådet de rammer for udviklingsplaner, som skolerne skal forholde sig til kjeld@resen.org

Skolens udviklingsplan På initiativ af skolens ledelse og i samarbejde med det pædagogiske personale udarbejdes et udkast til udviklingsplanerne. Skolefokusområder aftales på et lærermøde i maj Skolebestyrelsen godkender den endelige plan Skolens ledelse er tovholder for Formandsskabet og fagteamskoordinatorerne Deltager selv i de selvstyrende teams kjeld@resen.org

Klassetrinnets og klassens udviklingsplan Klassetrinnet-klasseteamet skriver planen Fokus på både faglige og sociale mål Udarbejdes i juni/august Afleveres på kontoret senest 1/9 Fremlægges på årets første forældremøde Skoleledelsen deltager i konferencer hvor udviklingsplanerne bliver inddraget SMTTE – modellen benyttes i vid udstrækning kjeld@resen.org

Udviklings og handleplan for det enkelte barn - del 1. Klassens lærere og pædagoger er ansvarlig Der indgår udviklings- og handlemål for Den faglige udvikling Alsidige sociale- og personlige udvikling Skal bl.a. bruges i forbindelse med: undervisningsdiferentiering skole- hjemsamarbejdet kjeld@resen.org

Udviklings og handleplan for det enkelte barn - del 2. I løbet af skoleåret testes i dansk, matematik og andre faglige relevante test. Portfolio bruges som dokumentationsredskab: Produkterne samles i mapper, kasser m.v. Større elever skriver reflektionsbreve i forb. hermed Bruges i forbindelse med: UV-differentiering og skole- hjemsamtaler kjeld@resen.org

Elevens egen evaluering Den daglige evaluering i elevens logbog kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad gik godt i læringsforløbet? Hvorfor gik det godt? Hvad kunne forbedres? Hvordan kunne det forbedres? Hvad nåede du at lære? Og hvad nåede du evt. ikke at lære? kjeld@resen.org

Evalueringens mål i forhold til forældrene er bl.a.: At gøre det muligt for forældrene at bakke op om barnets skolegang. At give forældrene indsigt i barnets muligheder og i de evt. vanskeligheder barnet har. (Det daglige samarbejde med forældrene foregår bl.a. ved hjælp af møder, kontaktbog, telefon og skoleintra.) kjeld@resen.org

Evalueringshjælpemidler På skolens bibliotek findes forslag til: relevante test i faglige færdigheder samtaleark udviklingsmodeller punkter til reflektionsbreve Placeres i mapper for indskoling, mellemtrinnet og udskoling Fagteamkoordinatorerne er ansvarlig for bl.a. testmateriale Teamkoordinatorerne er ansvarlig for bl.a. samtaleark Skoleledelsen har overblik over indholdet kjeld@resen.org

(Ifølge Rambøll management) Hvilket samfund? I inddustrisamfundet handler det om, hvad man kan. I videnssamfundet handler det om, hvordan man fungerer (Ifølge Rambøll management) Hvilket samfund skal skolen satse på i deres evalueringskultur? kjeld@resen.org

Vedr. interesse- og dannelsesmål Det vigtigste Vedr. interesse- og dannelsesmål Det vigtigste vi lærer er det vi har lært når vi har glemt hvad vi har lært kjeld@resen.org