Den internationale dimension i folkeskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
DLF ind i debatten om fremtidens skole
 Om os  EMU Global Undervisning  Andre folkelige organisationer  Kompetencer.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Ørestad Skoles værdier
Læring i bevægelse - hvorfor?
Global undervisning.
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
The IPC experience. IPC/Long Courses Enrollment and Distribution of IPC Students,
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.
Lærerprofessionen.
Internationalisering i grundskolen
Kladde til informationsdias
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Tværfagligt undervisningsforløb
International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005
Internationalt møde - Højskolernes Hus 1. apr. 2014
ETwinning - skolepartnerskaber i Europa Spring Day og ”Internationalt” på EMU Sønderborg 30 januar 2008 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI-C
Fagets formål, fokus og fagmål
3.Marts Dorthe Wendt Den danske UNESCO-delegation
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Den åbne skole.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Lærerprofessionen - en definition.
- bliv klar til den virkelige verden!. Hvad kommer I til at høre noget om?  Den internationale dimension  Nogle gør det...  Vi skal alle gøre det...
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Internationalisering International rekruttering af arbejdskraft: Erfaringer og perspektiver.
Fra IP til strategiske partnerskaber DGI-byen 20. september 2013 Tove Heidemann Head of International Relations University College Syddanmark,
Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Internationalisering i Kolding Kommunes skolevæsen Et eksempel fra Vejstrup og Hejls Skoler – nu sammenlagt til Sjølund-Hejls Skole.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Velkommen Den globale dimension i uddannelserne 7. november 2013.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Internationale aktiviteter Hvorfor? Og hvordan? Helle Bukh tlf.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Hedegårdenes Skole 2009 / Værdidebat. Værdidebat - synlighed og handling.
Oplæg på ”Go Glocal”, Professionshøjskolernes Internationale Årskonference 13. november 2014 Tine Andersen,
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Konfliktforebyggelse
Internationalt arbejde i skolen Kolding 26. februar 2009 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI C
Det globale perspektiv i grundskolen – en kommunal synsvinkel Professionshøjskolen København d. 18. September 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Den internationale dimension i folkeskolen Udsyn – udvikling - bæredygtighed UndervisningsministerietUndervisningsministeriet siger blandt andet på sin.
Den internationale dimension i skolen Hindsholmskolen i Kerteminde 250 elever 25 lærere International dimension siden
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
De seks bedste billeder fra gruppen
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNES INTERNATIONALE PROFILSKOLE V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Vision mission værdier handleplaner
Vejledning med globalt udsyn Eisbjerghus Efterskole Vejleder Bodil Dinesen og Charlotte Tegen.
Tilskud til ansattes efteruddannelse i Europa
INTERNATIONALISERING I GYMNASIET
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Internationalisering - Sproglærerforeningen 31. marts
Det handler om eleverne
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Den internationale dimension i folkeskolen CFU – Region Syd 30. januar 2007 Karsten Damgaard Skoleleder Juelsminde Skole kda@juelsminde.dk Udsyn – udvikling - bæredygtighed

Dannelsen Folkeskolens formålsparagraf, stk. 3: ”Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer.”

Dannelsen - overvejelser Hvordan kan vi bidrage til vore elevers forståelse for andre kulturer, hvis de ikke kender deres egen? Hvordan kan vore elever kende vores danske kultur, hvis de ikke kender deres rødder og stedet, de er blevet vokset op? Hvordan kan vore elever respektere, at andre mennesker er bærere af andre værdier, hvis de ikke kender deres egne eller ikke selv har fået værdier overleveret?

Globaliseringsrådet Strategi 2006 Fokus på elevernes kompetencer, så de kan ”deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen”. Undervisningen skal have et globalt perspektiv ”Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen”. Globaliseringsrådet: ”Danmark i den globale økonomi

International kompetence Udsyn Større viden om internationale forhold Øget mellemfolkelig forståelse Kunne relatere det lokale/regionale niveau til det internationale Global bæredygtighed Kunne agere i en globaliseret verden Tilegnelse af interkulturel kompetence * Tid og rum til den enkeltes oplevelse, indlevelse, refleksion, fordybelse, argumentation, handlen

* Interkulturel kompetence Evnen til at kunne kommunikere Evnen til at kunne anvende IT interaktivt Evnen til at kunne sætte sig i andres sted Evnen til at kunne indgå i nye grupper og at kunne samarbejde med nogen med en anden baggrund Evnen til at kunne handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer Tove Heidemann, CVU Haderslev

Kvalititetskriterier I Det er værdifuldt at: den internationale dimension er en del af hele skolens hverdag fagligt (både fagfagligt og tværfagligt) såvel som alment. ”det internationale” er synligt på skolen. skolen (lærere/elever/forældre) arbejder sammen med venskabsskoler i udlandet og får etableret såvel mellemfolkelige som faglige kontakter på alle niveauer. at arbejdet med den internationale dimension styrker ”elevens alsidige, personlige udvikling” at den internationale dimension integreres i alle skolens fag

Kvalititetskriterier II Det er værdifuldt at: skolen udadtil viser og bliver taget til indtægt for at have udsyn og deltager i konkrete initiativer og undervisningsforløb, som rækker ud over landets grænser. kontakt med børn i andre lande (via IT, fax, breve, e-twinning) er et bærende element i det internationale samarbejde at flest mulige elever får mulighed for at rejse i forbindelse med undervisning at flest mulige lærere får mulighed for at rejse og besøge venskabsskoler og/eller udenlandske samarbejdspartnere eller deltage i internationale kurser.

Mål Styrkelse af elevernes sproglige færdigheder. Deltagelsen i Comeniusprojektet bredes ud til hele Hus 2. Eleverne skal få forståelse for såvel UNESCO’s mål som betydningen af verdensarvs-sites i Hus 3. Eleverne skal få (fagligt) kendskab til de danske verdensarvs-sites. Eleverne skal orientere sig mod verdensarvs-sites i de arabiske lande. At eleverne får forståelse for kulturer og folk i den arabiske verden gennem samarbejde om sites.

Mål 2005/06 Arbejdet med Comenius-venskabsskolerne bliver en del af arbejdet i Hus 2 klasser og integreret i klasseteamenes årsplaner fagligt og/eller tværfagligt. Samarbejdet med venskabsskolerne bliver synligt i form af udstillinger, gode fortællinger, undervisningsprojekter/-materialer på hele skolen. UNESCO og WHE-grundlaget bliver del af undervisningen i Hus 3 fagligt og/eller tværfagligt. http://www.ubuportalen.dk/, http://www.asp-net.dk At udviklingsgrupperne udarbejder forslag til læseplaner for Hus 2 og Hus 3 samt hele skolen. At IT på alle niveauer bliver fundamentet i det internationale samarbejde i forhold til kommunikation med udenlandske venskabsskoler, elever og lærere.

Handlingsplan Eleverne i Hus 2 samarbejder om Comenius klasseprojekter med elever i de øvrige lande. Besøg af sprogassistent. Flere lærere i Hus 2 involveres i klasseprojekter og benytter sprogassistenten fra Letland. Der arbejdes i Tværsuger med de danske verdensarvs-sites samt arabiske sites. Der etableres kontakt med skoler i den arabiske region (hus 2 og 3). I Hus 2 og 3 etableres faglig kontakt mellem elever via klassernes deltagelse i f.eks. etwinning projekter (og /eller andre ENIS-initiativer) Der arrangeres udstillinger/fællessamlinger af elever/klasser/lærere om konkrete forløb

PUC’s rolle Kulturelt center/centrum Fagligt center/centrum Tovholderfunktion Inspirationskilde Samarbejdspartner Udstillingsvindue Kvalitativ garant

Konkrete initiativer Comenius sprogassistent 2003 og 2005 Comenius-projekt 2003-2006 UNESCO-Skole 2003- Deltagelse i WH-Seminar Newcastle 2005 Valgfag ”Kulturforståelse” 2005- ”Take part too”, internationalt IT-projekt ENIS-Skole 2004-2007 UNESCO studierejse til Mellemøsten 2005 Projekt Gateway 2006-2009

Individuelle/ teamorienterede initiativer E-twinning Take Part too Ecole elaerning European Schoolnet Roots and Wings Oplysnningscenter om den 3. verden Salaam.dk …

”Kunsten” ”At each stage of learning You must give up something Even if it is a way of life That you have always known” Ginevee, Australian aboriginal